Ingen kunne nu sige Hitler i mod. Der var intet der hed demokrati, så folk havde ikke deres egen mening. Hitler havde så meget magt i verdenen, og overskred verdensloven, om at have 100.000 soldater, hvor Hitler derimod havde 5 millioner. Hitler troede derfor, at han var ustoppelige. At modsige Hitler og at gå i mod hans vilje, kunne medføre henrettelse. Hitler vandt mange af stemmerne med han rørlige taler, og det blev også beskrebet. Aviserne derimod skrev slet ikke, som live. 

Antisemantismen fandt sted før 2. verdenskrig, da den allerede fandt sted i middelalderen. Adolf Hitlers begrundelse for antisemitismen var, at jøderne var anderledes rent biologisk og at de skulle udryddes af den grund. Hitler drabte milioner af jøder, handicappede, sigøjnere og homoseksuelle ihjel. Hitler havde det her såkaldte “SA” som var et halvmilitær af NSDAP, de forfulgte jøderne. Med Hitler og hans magt, fik man helt almindelige borgere som ikke var en del af noget som helst til at hoppe med på vognen i den her nazistiske tankegang, og det medførte til et massivt antal millioner af tyskere der havde den her nazi tankegang. Hitler-Jugend blev undervist i at hade de her jøder og de nazistiske ideologier.

Antisemitismen blev opfundet længe siden, og også før Hitler kom til magten i det nazistiske Tyskland, og denne antisemitisme opstod ikke blot i Tyskland, men rundt i hele Europa. Det fik dog en ny drejning under Hitlers tid, fordi han begrundede dette jødehad biologisk set – Jøderne var undermennesker, som blev ”bevist” med videnskabelige forsøg. Ting i historien som dette ledte til først og fremmest jødeforføgelsen, og ikke længe efter massedrabene, Holocaust. Men hvis man ser på den daværende brutalisme, kan det være svært at forstå, hvordan det kan gå til. Gruppepres fra folk der var mere  nazistiske end andre, fik også mange folk der måske ikke var så nazistiske til at starte med, til at følge med på vognen og dermed voksede antallet bare derud af. En vigtig pointe er at Hitler-Jugend, havde en stor indflydelse på holocaust. Da de unge mænd og kvinder, blev oplært til at dyrke det nazistiske ideologi. Helt fra da de var små, blev de sat ind i organisationen, for at skulle uddanne sig som nynazister. De lærte at inddele folket i forskellige grupper, blandt andet at de havde jødehad til jøderne. 

 

 

Hvis man kigger på gerningsmændene er der tale om to retninger inden for forskningen; den universalisme, hvor man taler om hvorvidt gerningsmændene personligt var overbevist om, at Europas jøder skulle dræbes. I universalismen mener man at de tyske gerningsmænd ikke var personligt overbevist til grund for deres handlinger, fordi at det ikke var klart fra start, at nazismen ville føre til drab på jøderne. Den anden retning, partikularisme, siger man at der var noget særligt ved de tyske gerningsmænd, som gjorde Holocaust muligt, var fordi der lå personlige interesser bag drabene. og dette begrundes i at Antisemitismen allerede fandtes i tyskland inden det hele opstod. Antisemitisme inden det begyndte, og har eksisteret før nazisterne kom til magten. Antisemitismen opstod allerede i Middelalderen, fordi man mente at jøderne havde slået Jesus ihjel. For at se på hvordan Holocaust kunne lade sig gøre, kan man se på nogle socialpsykologiske forsøg. Der er bl.a. et forsøg af den amerikanske socialpsykolog, Solomon Asch i 1950’erne, hvor man fandt ud af at hvis én person modsagde resten af gruppe, ville 75% af deltagerne følge dette svar, også selvom at det var klart forkert svar. I 1955-56 lavede Stanley Milgram et forsøg, for at teste om helt almindelige mennesker var villige til at skade et andet menneske. Forsøget viste at ⅔ var villige til at give den maksimale strømstyrke, så længe de blev beordret til det. Dette viste at en autoritet medførte at forsøgspersonen følte sig forpligtet til at adlyde. 

Diskussion og vurdering

Formålet med denne diskussion er at besvare spørgsmålet; hvordan kunne Holocaust lade sig gøre? For at besvare dette spørgsmål må vi kigge tilbage på dengang antisemitismen opstod. Antisemitismen opstod længe siden, og også før Hitler kom til magten i det nazistiske Tyskland, og denne antisemitisme opstod ikke blot i Tyskland, men rundt i hele Europa. Det fik dog en ny drejning under Hitlers tid, fordi han begrundede dette jødehad biologisk set – Jøderne var undermennesker, som blev ”bevist” med videnskabelige forsøg. Ting i historien som dette ledte til først og fremmest jødeforfølgelsen, og ikke længe efter massedrabene, Holocaust. Men hvis man ser på den daværende brutalisme, kan det være svært at forstå, hvordan det kan gå til. Gruppepres fra folk der var mere nazistiske end andre, fik også mange folk der måske ikke var så nazistiske til at starte med, til at følge med på vognen og dermed voksede antallet bare derud af. En vigtig pointe er at Hitler-Jugend, havde en stor indflydelse på holocaust. Da de unge mænd og kvinder, blev oplært til at dyrke det nazistiske ideologi. Helt fra da de var små, blev de sat ind i organisationen, for at skulle uddanne sig som nynazister. De lærte at inddele folket i forskellige grupper, blandt andet at de havde jødehad til jøderne. 

 

Inddragelsen af kilder er en nødvendighed for at forstå spørgsmålet. Hvis vi kigger på teksten, ”For jøden gælder kun ét: tilintetgørelse”, som er et uddrag af soldaterbreve fra 1941. Denne kilde viser hvor indgroet den nazistiske jødeideologi var hos mange soldater, der kæmpede imod de russiske kommunister, som man dengang også kaldte bolsjevikerne, og jøderne på østfronten. I denne tekst bliver det tydeligt hvilket billede soldaterne havde af jøderne og sågar også de russiske kommunister, der førte til deres brutalisme og krigsforbrydelser. Deres syn på jøderne og kommunisterne bliver tydeliggjort i teksten eksempelvis når soldaten skriver ”Undervejs bliver man vidne til jødisk og bolsjevikisk grusomhed, som jeg ikke havde troet mulig.” og senere når soldaten fortæller om drabet på en SS-regimentkommandør der blev dræbt; ”Morderen siges at have været en jøde. Du kan nok forestille dig, at den slags kalder på hævn, og du kan tro det skal blive hævnet.” 

 

Under 2. Verdenskrig, påbegyndte Nazisterne, med Hitler i spidsen, den totale udryddelse af Jøderne. Målet var en verden uden Jøder, og Holocaust blev gradvist påbegyndt og videreudviklet, indtil man til sidst havde opfundet koncentrationslejr og valgt gaskamre, som det letteste og bedste våben mod Jøder. Langt fra alle i Tyskland var nazister, men alligevel tillod en hel befolkning Holocaust, forklaringen på dette, har flere historikere arbejdet med, og de har fundet frem til følgende. 

 

Baggrunden for at Holocaust overhovedet kunne finde sted, skyldes flere ting. Man har efter 2. Verdenskrig, kigget på den universelle og den partikularistiske forklaring på Holocaust. I den universelle forklaring mener man ikke at fangevogterne i lejrene var skyldige fordi de fulgte ordre, og disse ordre gradvis blev mere radikale. I den partikularistiske forklaring mener man, at de er skyldige, fordi at der eksisterede antijøde tanker i Tyskland lang tid før Hitler kom til magten. Og at det derfor var en tankegang og holdning, som mange delte. Udover det har flere historikere forsøgt at finde en forklaring på, hvordan en hele befolkning kunne tillade, udryddelsen af en anden, og fundet ud af, at svaret skyldes flere ting.

Holocaust kunne lade sig gøre, grundet måden hele Nazityskland var opbygget på. Alle mænd skulle være lige, og målet var, at ingen skulle skille sig ud, dette var tilfældet i Hitler Jugend. Dette var med til at øge gruppepresset, som var en faktor, der spillede ind. Samtidig handlede mange ud fra ordre, som ellers havde kostet dem livet. Udover det havde der helt tilbage fra Middelalderen, hersket en Antisemitistisk tankegang i Tyskland, som gjorde, at jødehadet for mange tyskere, ikke var en fremmede tankegang, og derfor var man mere villige til at begå disse handlinger, fordi det var for en sag, som mange selv troede på. Alt dette til sammen gjorde det muligt for Holocaust at finde sted.  
 

Den første kilde, er et udklip fra et brev skrevet i 1941 af en tysk soldat, som kæmpede ved Østfronten. Målgruppen for kilden, er andre ligesindede mennesker, som deler samme holdninger til Jøder og Holocaust. Kilden kan bruges som et levn, da den afspejler den historiske periode på daværende tidspunkt, og den mentalitet som de to soldater i kilden deler. Kilden kan generaliseres ift. de nazister, hvor selve nazismen har været gennemgående og vigtig for personen. Dog er der en stræk tendens i den, da Jødehadet er meget tydeligt, og Hitler fremlægges som helt og alle andre som skurke. "Når man ser her, hvad Russerne har gjort her i Rusland, så forstår man kun alt for godt, hvorfor Føreren satte kampen mod Jøderne i værk.". Dette citat, viser tydeligt, hvordan den antisemitiske tankegang, var gennemgående hos nazisterne og hos den tyske soldat, og at en manglende morale også var fraværende. Hvilket var hele grundlaget for, at Holocaust kunne finde sted. Denne kilde hører ind under den partikularistiske forklaring på Holocaust. Ud fra kilden, kan den bruges til at generalisere ift. de nazister, hvor selve nazismen har været gennemgående og vigtig for personen

Den anden kilde, er et uddrag af en dagbog, ført af den østrigske Felix Landau (f. 1910), der var stationeret ved en sikkerhedspoliti kommando i Drohobycz, Lemberg,). Kilden her bruges ligeledes som et levn, da den som kilde et, viser en mentalitet, som var til stede i folk, ikke kun i Tyskland men også i Østrig, og som var baggrund for at Holocaust kunne finde sted. "Det er underligt, at jeg intet føler. Ingen medlidenhed, ingenting. Det er bare sådan.". Citat her afspejler den anden teori, den universielle. Her bliver det tydeligt, ligesom det gør igennem resten af kilden, at ikke alle soldater havde et indre jødehad, som var motivationen for deres deltagelse. Men at noget så enkelt som ordre og gruppepres også spillede en stor rolle. Det er tydeligt i kilden, at folk adlyder ordrer uden at tænke over dem. Personen i teksten fralægger sig ansvaret fra sine gerninger. Der var ingen medlidenhed eller medfølelse til stede. Denne kilde kan bruges til generalisere for alle de soldater, der ikke nødvendigvis var overbevist af nazismens tanker, men i stedet fulgte ordrerne fra en autoritet, og derfor frasagde sig personligt ansvar for deres gerninger.

 

Generelt viser de to kilder, at der med Holocaust var forskellige grunde og motiver til at begå disse forbrydelser. Og at med noget så kompleks som Holocaust, er det umuligt at finde ét svar på, hvordan det kunne ske. Jeg kan altså konkludere, at Holocaust kunne finde sted, fordi så mange forskellige faktorer var til stede, og at man fra Nazisternes side, formåede at lave et så kompleks system, at det blev mulighed, så uanset om var nazist eller ej, blev det svært, nærmest umuligt, at sige nej til det. 

Jeg vil undersøge hvorfor Holocaust fandt sted. Holocaust betegner det massive massemord på over 6. millioner europæiske jøder efter nazi-tysklands angreb på sovjet-unionen i 1939. Nazi-tyskland gik fra deportering til direkte udrydelse efter deres angreb på sovjet fordi de erobrede lande med mange millioner jøder. Jeg vil besvare min problemstilling med samfundsfaglige og psykologiske forklaringer.

Diskussionen vil tage udgangspunkt i to kilder, som jeg har valgt at bruge som levn til at forstå de tyske soldaters ideologiske overbevisninger. Den første kilde er et uddrag fra et soldaterbrev skrevet i 1941. Brevet viser hvordan de tyske soldater havde forskellige grader af antisemitisk tanker. Det første brev er skrevet af Walter Manoschek. Manoschek er tydelig nazist med stærke antisemitiske tanker såvel som en kærlighed til Hitler og Tyskland. Han beskriver adskillige overgreb på den erobrebet jødiske befolkning. Det virker til at Manoschek er blevet fanget af den højre-populistiske retorik som Hitler inspirerede efter han kom til magten, samt det jødehad der har eksisteret i Europa hundredvis af år     

 

Diskusionen vil indrage flere forskelige kilder, som giver flere vinkler på hvad den tyske hær og regering opnåede i Hitlers magt periode. Primært vil jg tale ud fra en tysk soldats brev fra 1941, i dette brev fortæller en soldat om de ting han møder på fremmarhcen ind i Rusland. Det er tydeligt at kilden har mange elementer som også blev set i propagandaen fra regeringen i samtiden. Soldaten beskriver hvad hæren møder undervejs på østfronten, man kan tydeligt mærke soldatens antisemetistiske holdninger og hans pro tysk holdning. Dette kommer til udtryk i den meget tydelige "os vs dem" mentalitet han udtrykker i brevet, han skriver om hvem som bærer skyklden for krigen og hvem de kæmper imod. Jeg vil bruge denne kilde som levn eftersom den siger noget om en generel tyskers holdning i samtiden, men eftersom det er et personligt brev kan vi ikke sige den er 100% sanfærdig.