Det var langt fra en fredelig kolonitid, da der var mange væbnede oprør fra befolkningens side. I 1904 blev et oprør grundet en tysk overtagelse af en stor jordandel fra lokalbefolkningen starten på en regulær krig. Namerne og hereoerne kæmpede imod de tyske kolonister, men der blev sendt en hær på 5.000 soldater til området for at nedkæmpe oprøret. Det endte med et gigantisk folkemord på lokalbefolkningen, hvor op mod 70.000 lokale blev dræbt.

Starten på første verdenskrig blev den udløsende faktor, der afsluttede koloniseringen i Tysk Sydvestafrika, da tropper fra Sydafrika rykkede ind i landet.

Storbritannien begyndte at deltage i kolonimarkedet i ca. 1600-tallet. De var lidt senere ude end nogle af de andre europæiske lande.  Storbritannien får 13 kolonier i America som river sig løs ved den Amerikanske uafhængighedserklæring   i 1776. 
De får dog meget magt og sætter sig som de førende på kolonimarkedet, i 1922 har de haft ejet ca. ¼ af verden.  

Egypten var en vigtig del af den landlige rute til Indien med varer. I 1859 påbegyndte udgravningen finansieret af franske investorer til Suez kanalen, der går gennem det nordlige Egypten. Det tog 10 år før det var færdigt, men så havde de også skabt en kanal der forbandt middelhavet til det Indiske ocean via det røde hav. 
 Da kanalen var for smal var det svært for skibe at sejle i gennem, så 1876 begyndte en ny udgravning for at udvide kanalen. Den blev hurtigt meget brugt til handel, og vigtig. Storbritannien køber den største aktiedel i Suez-kanalkompagniet og dominere. 

I 1879 udbryder der en borgerkrig i Egypten grundet utilfredshed med at Europæer og det ottomanske rige have kontrol over landet. For at beskytte deres aktier og handelsvejene indtog Britisk militær Egypten, i 1882 og koloniserede det. 
 I 1922 blev Egypten et selvstændigt land, men Storbritannien var stadig til stede. Først ved Suez kanalkrisen i 1956 var Storbritannien helt ude af Egypten.