Han fortæller ( person bundene fortæller ) :

Det en 3. personsfortæller der har indre synsvinkel man ser historien gennem gennem han fortælleren men det kan godt skifte mellem de forskellige personer i historien.

 

  

Faren sagde noget han ikke kunne høre, og moren lo. (⅞)

Han stod op og gik over til bordet. Han lagde hånden på aben og kiggede ud i haven gennem sprækken i gardinet. (15/16) 

Johan så ham køre væk. Han gav globusen et blødt puf og gik hen til sine forældres værelse.(25)

Han åbnede køleskabet og fandt en karton yoghurt (36)

Han tog sko og jakke på og gik ud i haven (51)

Han kunne se bilerne der var parkeret ude på gaden, og genboens hus hvor der var lys i et af vinduerne. (54)

Han kravlede ned igen og tog tre stykker brænde i favnen og gik op mod carporten. (55)

Han gik tilbage og tog fire stykker. Han fik saft på fingrene, de blev klistrede og sorte. (62/63)

Pludselig tog hun en pande og løb efter dem. De løb ind til faren som sad foran fjernsynet. (130/131)

Jeg siger ikke noget, tænkte han, Så gik han langsomt op mod huset.(179/180)

Fortælleren er en personbunden fortæller med indre og ydre  synsvinkel som beskriver måde hvad han tænker men også ser han udefra. eksempler ( pil op)

 

johan bor i et hus i to etager og man kunne godt forestille sig at det er et lidt barsk miljø hvor han måske er vant til at forældrene drikker siden han reagere sådan. (30/50)

Tiden er meget nutidig og kunne sagtens foregå nu. selve tiden historien foregår over er ca en til 2 timer.

 

1 : Måske havde han ik nogen at støtte  sig til, så brugt han nok aben til det og derfor er den nok slidt. det symboliserer nok også at han er overladt til sig selv ligesom pippi. og globusen er et tegn på at han vil væk.

2 : Han går selv ned at laver morgenmad, fordi hans forældre drikker nok ofte.

3 : Han vil gerne hjælpe til derhjemme, fordi han er måske ikke klar 0ver hvor slemt det står til med hans forældre. 

4 : ‘Når vi er færdige skal så ikke gå ind at drikke en øl?’ 

Det lyder som om noget hans far er vant til at sige, og han derfor ‘efterligner’ ham 

5 : Kurt er nok måske vant til at drikke en øl når han fx er færdig med noget arbejde. 

Tolkning Nøgler : 

Hr. Nilsson, globussen, historien om Kurts far og historien om børnene i skabet.

 

2.  Hvad lægger jeg-fortælleren vægt på i fremstillingen af sig selv? Brug linje 48 og 114 som eksempler, og find selv flere. Hvorfor tror I, at havearbejdet er så vigtigt for hende?
Jeg-fortælleren lægger især meget vægt på rutiner. Da det var onsdag skulle de ud i haven og ordne den selvom der lige var blevet begået et mord på Kalle og da det var torsdag skulle vasketøjet vaskes. Desuden er det vigtigt for hende hvordan hendes mands fremtoning er overfor for eksempel politiofficereren.

3. Overvej, hvor meget jeg-fortælleren egentlig forstår om sig selv og de følelser, hun har. Hvorfor tror I, hun får kvalme, og hvorfor kan hun ikke holde ud, når Orla siger "en flinker fyr"? Hvad er der galt med en flinker fyr?
Jeg-fortælleren fortæller egentlig ikke så meget om sig selv dog fortæller hun meget omkring hendes rutiner og det faktum at hun bliver generet af Orlas “svaghed”. Hun bryder sig ikke om “en flinker fyr” da det er gammelt og det er der ikke nogen der siger mere.

4. Hvordan fremstiller hun Orla? Tror I, at hun forstår eller tænker over, hvorfor han reagerer, som han gør? Hvordan vil I vurdere hendes reaktion på Orlas udbrud (linje 45): "Han havde hævet stemmen, men nu knækkede den over i en hulken, og han lagde hovedet ned på armene og græd."
Hun fremstiller ham lidt svag. Hun forstår ikke hvorfor han egentlig skal være så pjevset over at deres nabo er død. Hun syntes det er for dårligt at deres rutine ikke bliver overholdt bare fordi Kalle er død. Vi vil sige at det er ret underligt at det generer hende dog tror vi også at hun lider af en eller anden form for autisme hvilket gør det mere normalt. Nogle autister kan ikke forstå sociale sammenhænge, de husker rigtig godt tilbage og de har nogle bestemte rutiner de skal overholde. I denne sammenhæng lider jeg’et under dem alle.

5. Hvad tror I, der sker i tidsrummet fra hun finder den blodige økse og til, at hun fortæller historien? Hvorfor hører vi ikke noget om det?
Vi tror at hun vil gemme øksen af vejen da hun jo lider af den der form for autisme. Da det ikke passer ind i hendes rutiner tror vi at hun vil gemme det og håbe det forsvinder i sig selv og derfor ikke hverken konfrontere nogen eller fortælle noget til nogen.

Som sagt har hun den der form for autisme og derfor som sagt tror vi ikke at hun vil fortælle det til nogen. Men hvis hun endelig skulle fortælle det til nogen tror vi at hun ville være klog nok til at kontakte politiet før hun overhovedet skulle tænke over at konfrontere Orla med sit fund.