-          Den anden: At de dannede også kan opføre sig som mordere, herunder nazisterne som var kulturelt oplyste, men slog uskyldige jøder ihjel. 

-          Den tredje: Halvdannelsen i dag, nemlig at uddannelserne skal føre til jobmuligheder og være økonomiske for staten. Det handler ikke længere om viden for den enkelte, men hvad samfundet har behov for. 

-       Anden gang halvdannelsen blev defineret var af Theodor W. Adorno (1903-1969) halvdannelse = dén der ikke var stærk/klog  nok til at stille sig op imod nazismen. God samvittighed til at udrydde dem der var lidt anderledes.

-       Tredje form for halvdannelse: dét der i dag sker ved reformer af folkeskolen og læreruddannelser; indsnævring af dannelse til metodekendskab, kompetence, tekniske og/eller videnskabelige færdigheder, uden forbehold for den enkeltes frihed og myndighed. – at uddannelse kun handler om at få et job – skiller sig fra Adorno ved ikke at være finkultur, men en reduceret kultur. Vi står på samme udemokratiske, ikke socialt oplyste sted som undergraverne efter 1. Verdenskrig gjorde ift. nazismen (man så det, grundet manglen på dannelse, ikke komme.) 

2.       En form for dannelse, der er en illusion, og ikke kan holde stand mod f.eks. nazisterne. Således at de ”dannede” med god samvittighed kunne blive mordere og udrydde dem, der kulturelt var anderledes.

3.       Den forestilling som indsnævrer dannelse til metodekendskab, kompetencer, færdigheder osv. og universitetsreform. Halvdannelse er her idéen om, at dannelse kun handler om uddannelse til at få et job.