Der er mange forskellige bekymringer om menneskerettigheder og demokratiet i Tyrkiet, som vil blive belyst nedenstående.

Tyrkiet søgte i 1987 fuldt medlemskab, men mange europæiske lande opfatter Tyrkiet, som en trussel mod EU’s sammenhængskraft.

Hvilke krav stiller EU til et kandidatland?

Der stilles en række kriterier, som kendes som
Københavns-kriterierne, der blev vedtaget på et møde i Det Europæiske Råd i København i 1993.

Fx på politiske kriterier: Landet skal have opbygget stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat og respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.

Hvilke særlige krav har enkelte EU-lande ønsket at stille til Tyrkiet?

Nogle EU-lande, herunder Danmark og Frankrig, har argumenteret for, at forhandlingskapitlet om uddannelse skal indeholde strenge krav om tyrkiske skolebøgers beskrivelse af det kurdiske mindretal.

Franske politikere har krævet, at det skal gøres til en betingelse for tyrkisk medlemskab, at Tyrkiet anerkender det folkedrab på armenierne, der fandt sted under Første Verdenskrig.

Hvordan har reformprocessen udviklet sig siden
forhandlingernes start i 2005?

De mange reformer førte til, at EU i december 2004 besluttede at indlede forhandlinger med Tyrkiet i oktober 2005.

Herefter er tempoet i reformerne faldet blandt andet fordi den indre krise i EU og negative udtalelser om Tyrkiet fra politiske ledere i
store EU-lande har fået tyrkerne til at miste modet og har gjort det sværere for AKP-regeringen at motivere befolkningen til flere reformer. En stigende polarisering af tyrkisk politik, hvor den nationalistiske, sekulære og
EU-kritiske fløj har stået stejlt over for den EU-venlige AKP-regering og dennes støtter har bremset reformerne. Det vurderer forsker ved Dansk Institut
for Internationale Studier (DIIS) Ziya Önis i oversigtsartiklen ”Recent foreign
policy attitudes in Turkey” fra november 2008 (se kilder). 

Hvilke reformer mangler Tyrkiet at gennemføre for at leve op
til EU’s krav?

· Ytringsfrihed

· Pressefrihed

· Religionsfrihed

· Rettigheder for kulturelle og religiøse minoritetsgrupper

· Rettigheder for kvinder

Hvad handler kritikken af de religiøse minoriteters forhold om?

Det er fra forskellige internationale organisationer blevet
fremhævet, at især forholdene for landets kristne minoritet er blevet forværret; blandt andet har der været flere drab og attentatforsøg på kristne
debattører, præster og aktivister. Det beskrives i artiklen ”I Tyrkiet er det
blevet risikabelt at være kristen” i Information 19. januar 2008 (se kilder)

Det religiøse spørgsmål som EU stadig kæmper for er, at
religiøse mindretal fortsat møder mange restriktioner, når de ønsker at opføre
bygninger til brug for deres aktiviteter, og at de ikke har mulighed for at uddanne egne prædikanter. Blandt andet er det græsk-ortodokse præseminarium på
øen Halki tæt på Istanbul fortsat ikke blevet genåbnet, selv om tyrkiske
ministre flere gange har varslet, at en genåbning var på vej.

Hvad handler kritikken af de kulturelle minoriteters forhold ?om

Kritikken retter sig især imod kurdernes forhold. Selv om
AKP-regeringen har anlagt en langt blødere og mere åben kurs over for kurdiske
ønsker om anerkendelse og kulturel selvbestemmelse og blandt andet har oprettet
en 24 timers statslig tv-kanal på kurdisk, lider det kurdiske mindretal fortsat
under fattigdom og sociale problemer, ligesom der er rapporter om uretmæssige
anholdelser og udbredt brug af tortur på politistationer i den sydøstlige del
af landet, hvor det især er kurdere, der rammes.

Hvilket religiøse og kulturelle argumenter er der imod tyrkisk medlemskab?

· Historisk har Tyrkiet og størstedelen af de nuværende EU-lande tilhørt forskellige kulturkredse, og Tyrkiets osmanniske fortid og
dets stærke islamiske rødder står i skarp kontrast til den europæiske kultur.

leder af Institut for Historie, Internationale Studier og
Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, Søren Doserode. I et debatinterview i
Kristeligt Dagblad 20. januar 2007 (se kilder) siger han: ”der er tale om to
vidt forskellige kulturer, som ikke i øjeblikket er forenelige. Disse to
kernekulturer afgør hele den måde, samfundet er indrettet på, fordi den
påvirker den måde vi opfatter og behandler hinanden på. (…) islam afspejler sig
i den håndgribelige kultur i den måde, vi indretter vores samfund på. Når en
muslimsk far i Danmark kan finde på at kræve en datter skudt, fordi hun
overtræder familiens æreskodeks, er det et udtryk for en helt anden måde at se
forholdet mellem forældre og børn på, end vi normalt gør i Europa.” 

· Hvis EU optager et stort muslimsk land, vil Europa blive
grænseløst og miste sin kristne identitet. Desuden kan tyrkisk medlemskab
medføre en islamisering af Europa. Det mener teolog Katrine Winkel Holm. I et
debatinterview i Politiken 4. april 2004 (se kilder) siger hun: ”Hvis man
optager et land uden for Europa, som i øvrigt tilhører en islamisk
civilisation, opløser man Europa kulturelt og geografisk. Og dermed gør man
også Europa grænseløst (…) Det vil også betyde en øget indvandring fra Tyrkiet,
hvis de bliver omfattet af arbejdsmarkedets frie bevægelighed i EU. Atatürk
forsøgte i 1923 med en sekularisering i Tyrkiet. Men det er en meget skrøbelig
sekularisering, fordi den hele tiden er truet af islamiske kræfter. Jeg tror,
det er naivt at tro, at man kan europæisere et muslimsk land.”

De er blevet forbedret, da kurderne har fået en del af deres kultur tilbage, ved at de igen må benytte deres moders sprog og har lov at have egne tv stationer på kurdisk.

Dog oplever de stadig en del modstand mod disse nye tiltag da Tyrkiet har det med at ulovliggøre de politiske partier kurderne danner, desuden sidder der pt. 2500 unge kurdiske studerende inde fordi Tyrkiet på en eller anden måde mener at de er terrorister pga. den retning de nu studerer.

http://www.faktalink.dk/titelliste/kurderne-2013-en-nation-uden-stat/kurdernes-forhold-i-tyrkiet

Sekularismen er en af de seks pile, som høre under
ideologien kemalismen, som blev grundlagt af Atatürk. Sekularismen betyder at
religionen der ses som en privat sag, skal holdes adskilt fra politik. (Altså
at adskille religionen og stat/politik.)

Vi har fundet en artikel ”Sekularister bør ikke frygte
tørklædet.” Sat i The Guardian og er fra 2008 som viser briternes synspunkt (ud fra Madeleine Bunting) på
sekulariseringen i Tyrkiet. Tyrkiet oplever pres fra andre lande så som England
der ser tørklædeforbuddet som et indgreb i den personlige frihed. Selvom at man
bære tørklæde kan man godt være en del af samfundet.

http://www.religion.dk/synspunkt/sekularister-b%C3%B8r-ikke-frygte-t%C3%B8rkl%C3%A6det

Man har et andet syn på pressefriheden i Tyrkiet end herhjemme og Tyrkiets domstol besluttet at det hjemmesider, der er gengivet af det fanske satireblad Charlie Hebdos seneste forside, skal blokeres.

Ifølge Martin Lidegaards (R) gode vilje, mener han at, tyrkiets standpunkt gør et muligt tyrkist medlemsskab af EU vanskeligt.

I forhold til er tyrkiets udvikling på pressefriheden bekymrende. Afholdelse af pressefriheden er ikke kun afgørende for medlemsskab af EU, men også et grundprincip i ethvert demokrati, siger ML (R).

Martin Lidegaard vil derfor bruge fremtidige møder med Tyrkiet i EU-regi til at presse på at ændre holdningen i det muslimske land.

Erdogan’s syn på kvinder.

· Alle kvinder skal have tre børn

· Kvinders mission i livet er at føde

· Ifølge religionen er kvindes vigtigste rolle i samfundet moderskab

· ”man kan ikke stille en ammende mor på lige fod med mænd”

· ”Vores religion har defineret en position for

kvinder”

· Begrænsning ad abortrettigheder, fortrydelsespillen og kejsersnit. (Fri abort har været lovligt siden 1983)

· Det strider mod menneskets natur at behandle mænd og kvinder ens.

· Kvinder og mænd kan biologisk set ikke udfylde de samme funktioner.

· Ville have kriminaliseret utroskab.

Kilder: Artikler fra Politiken