Velfærdsteknologi er et af de vigtigste områder inden for omsorg og pleje i nyere tid.

Velfærdsteknologi er kort beskrevet; "et teknologisk redskab eller hjælpemiddel, som hjælper ældre personer eller personer med funktionsnedsættelser eller kroniske sygdomme til at klare sig selv i højere grad end ellers. Nogle af løsninger kan endda tilføre en slags nærvær og livskvalitet til den enkelte borger."

Der er udviklet særligt velfærdsteknologi til demensramte mennesker, som hjælper med alt fra påmindelser om aftaler, medicin og mad til appetitvækkende spisesæt og beroligende puder og dyrerobotter.

Den ligner en rigtig Ragdoll-kat og har en 'fluffy' pels i hvid med brune aftegninger på ansigt og hale.

Poterne er af silikone og bløde og rare at nulre med.

Den kan via berøring bestemte steder miave og spinde på kommando, vibrationerne mærkes tydeligt i dens krop. Kattens 'hjerteslag' mærkes, når man lægger hånden på dens ryg. Halen kan vifte frem og tilbage, så den ligner en ægte kat. Hovedet kan endvidere løftes og drejes i flere positioner.

inmu RELAX - interaktiv musikpude

MetaCat - Demenskat

Det er vigtigt, at man indstiller metaCat til den enkelte borgers behov - specielt for dem, som ikke længere besidder de kognitive (tekniske) evner til at ændre i indstillingerne.

Den er optimal til ældre med kognitive udfordringer som f.eks. demens. Den spreder glæde, tryghed og ro og kan skabe kontakt, selv for personer uden sprog. Den er også god til at skabe aktivitet, f.eks. når man sidder og børster eller kæler med den.

Det er vigtigt, at puden bliver anbragt et "strategisk" sted hos borgeren på det første besøg, så dette ikke bliver en unaturlig tilgang.

Forbedrer demensramtes generelle stemningsniveau og trivsel

Letter daglige pleje- og omsorgssituationer hos demensramte

Minimerer begrænsninger i demensramtes selvbestemmelse i nødvendige omsorgs- og plejesituationer

Mindsker demensramtes uro og reducerer brugen af sedative præparater

Forbedrer demensramtes nattesøvn og reducerer brugen af sovemedicin

Nedbringer demensramtes vold og trusler om vold mod plejepersonalet

55,6 % har svaret, at implementering i praksis er den største barriere

De øvrige barrierer er:

... økonomi (53,1 %)

... accept af teknologien hos medarbejderne (33,3 %)

... manglende ledelsesfokus (32,1 %)

... tilstrækkeligt kendskab til, hvad der findes af velfærdsteknologi (ca. 4,9 %)

Ifølge kommunerne er der altså sket en ændring, da økonomi repræsenterer en større barriere end nogensinde før, når det kommer til at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi.

Til gengæld oplever kommunerne større kendskab til, hvad der findes af velfærdsteknologi, og deres positive vurdering af teknologiernes modenhed er øget.

Teknologikonsulenten er klar til at gå i gang med sit oplæg om velfærdsteknologi og ældrepleje.

– Jeg ved godt, at mange er jer formentlig er lidt skeptiske over for det her felt. Men prøv lige at tænk lidt over, om I kan se nogle steder i jeres hverdag, hvor I ville kunne bruge sådan noget teknologi? For vi kommer altså til at gøre tingene anerledes på mange måder i fremtiden, fordi vi ikke er så mange til at løse de opgaver, der venter. Derfor er vi nødt til at gå nye veje".

I Japan har man specialiserede (private) plejehjem (med tryk på "hjem"), hvor man også inddrager VFL - dog slet ikke på det niveau, mange gerne så;

• Det giver bedre kvalitet hos borgerne og øget selvstændighed

• Det mindsker stigmatiseringen, når fx kommunikationen ikke ender i konflikter

• Det forbedrer det fysiske og psykiske arbejdsmiljø blandt medarbejderne

• Det bidrager til at støtte de demografiske og økonomiske udfordringer, der er i forhold til, at vi får flere ældre men færre til at tage sig af dem

• Det kan forstærke tryghed, sikkerhed, sociale netværk og mobilitet for borgerne

• Det frigiver tid – både for borgere og personale

Det viser gode resultater inden for adfærdsændring baseret på frustrationer over mangel på forståelse/forskellige former for kommunikation samt mangel på kropslig kontakt.

Mangel på fysisk kontakt kan på længere sigt få demensramte borgere til at trække sig. Derfor bliver personlig hygiejne fx ofte en udfordring.

• Større livsindhold og øget livskvalitet

• Mere ro og tryghed

• Udvikling af sprog

• Færre ufrivillige håndtegn

• Øget glæde og begejstring

• Mere snakkesalighed og lyst til at indgå i socialt samvær

• Mindre hudsult og færre konflikter