Det er ikke alle muslimer, som vægter islam lige så højt, som dem, der er fuldt troende. Mange af de unge muslimer, som er kommet til Danmark som børn, kender ikke det grundlæggende i islam, men kun det overfladiske. Men de deltager stadigvæk lidt aktivt inde for islam. Fx kan nogle af de unge godt være med til ramadan, og pigerne kan godt gå med tørklæde. Men der er også frihed. Man kan godt dyrke islam derhjemme, men have leget en hel dag sammen med kristne børn, og børn med en anden religion.  

En undersøgelse viser, at kendetegnet for danskernes holdning til religion, er den mest negative blandt alle deltagende lande i undersøgelsen. Her ligger Danmark i øvrigt i klasse med de øvrige nordiske lande – men klart højere.

Når man skal forklare danskernes negative syn på islam, er det tydeligt, at det har at gøre med fordomme om islam som religion, samtidigt med generelt at se ned på religion.

 

Kildehenvisning: 

Reiermann, Jens - Andersen, Torben K., “Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark”, mandagmorgen.dk (Besøgt d. 03.01.21, Oprettet d. 21.10.19) 

https://www.mm.dk/artikel/hver-fjerde-dansker-muslimer-skal-ud-af-danmark 

En anden grund er den åbenlyse måde muslimerne udtrykker deres religion på. Det provokerer danskerne, da de er meget private omkring deres religion.

Sådanne oplevelser får mange danskere til at reagere negativt på stærkt religiøse mennesker. René Dybdal Pedersen siger: “Vi lever i et samfund, der har været en monokultur igennem århundreder. Den danske kristendom er basen for vores religiøse liv - og det har et eller andet sted gjort os religiøst dovne”. Han siger videre: “Der er nogle danskere, som reagerer voldsomt på religiøsitet. Men mange reagerer mere med et træk på skuldrene. Det er ikke noget, der fylder i deres hverdag”. Dette kan netop være grunden til, at nogle danskere opfatter religion i det hele taget, som noget negativt. 

 

Kildehenvisning: 

Lehmann, Christian, “Danskerne er islam-skeptiske men pragmatiske”, information.dk (Besøgt d. 03.01.21, Oprettet d. 16.05.08) 

https://www.information.dk/indland/2008/05/danskerne-islam-skeptiske-pragmatiske 

 

Hansen, Karin Dahl, “Danskerne frygter islam”, kristeligtdagblad.dk (Besøgt d. 03.01.21, Oprettet d. 20.12.00) 

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/danskerne-frygter-islam 

De kristne tror på Jesus Kristus som deres frelser. Han er guds søn, men levede et menneskeliv på jorden uden at synde. Ved sin fysiske opstandelse besejrede han døden, og gjorde det muligt for mennesket at blive frelst fra den evige død. Han døde i stedet for mennesket, som ved at tro på ham får evigt liv i himlen. Det er bibelens centrale budskab.

Islam:  

Islam tror man på de fem søjler som omdrejningspunkt. Man tror at gud er en, og hans profet Muhammed er budbringeren. De øvrige søjler er bøn (fem gange dagligt), almisse (penge til de fattige), fasten (ramadan) og hajj (en gang i livet skal man på pilgrimsrejse til Mekka). 

 

Kilde:  

Netredaktionen, Hvad tror de kristne på?, religion.dk (besøgt d. 05-01-2021, oprettet d. 14-04-2005) 

Jeppe Hedaa, Hvilke forskelle og ligheder er der mellem kristendom, jødedom og islam?, religion.dk (besøgt d. 05-01-2021, oprettet d. 17-11-2014) 

https://www.religion.dk/spørg-om-religion/2014-10-17/hvilke-forskelle-og-ligheder-er-der-mellem-kristendom-jødedom-og-islam 

Kvinderne går med tørklæde på hovedet. Grunden til at de gør det er fordi at det i kronanen fremgår at kvinder ikke må vise deres skønhed frem for andre end de nærmeste mænd i deres familie. Men man bærer også tørklæder af andre årsager, bla. mode og traditioner. Der findes 4 forskellige former for tørklæder: hijab, khimar, niqab og burka.

I islam afholder man også ramadan. Ramadan er en måned hvor man faster. Den er fra mandag 12. april til den 12. maj. Det er i alt 30 dage, hvor muslimer hverken må spise, drikke, have sex eller ryge fra solen står op, til den går ned igen.  Men det er ikke alle der skal holde ramadan. Børn, gamle og syge er fritaget, samt er kvinder der har sin menstruation, gravide og folk der ammer også fritaget.  Rejsende, sportsudøvere og folk i krig kan også blive fritaget, men opfordres til at afholde ramadanen. Når fastemåneden er ovre, holder de en stor fest kaldet eid, den minder lidt om juleaften for kristne.

 

Kildehenvisning:

Mads Boel Bendix og Inge Haandsbæk Vestergaard, “Hijab, burka eller niqab? Her er de muslimske tørklæder” religion.dk (besøgt d. 05-01-2021, oprettet d. 06-08-2018) 

VIBEKE MIKKELSEN HANSEN, Fem vigtige ting at vide om ramadan, dr.dk (besøgt d. 05-01-2021, oprettet d. 07-05-2019) 

https://www.dr.dk/ligetil/fem-vigtige-ting-vide-om-ramadan 

Grunden til det er at når man bor i en ghetto er du hele tiden omkring folk som har den samme måde at leve på som du selv har. Samt ved man heller ikke rigtigt hvordan det ellers skulle være. Men selvom at religionen fylder mere der, er den heller ikke så vigtig som den ville være i det land de kommer fra. Grunden til det, er at forældrene selv skal til at vænne sig til den nye tilværelse i Danmark og derfor glemmer de lidt og fortælle deres børn omkring det. Derfor lære muslimer kun omkring de simple regler og principper, og ikke omkring realiteterne som reglerne skabt ud fra.

Men hvis man kommer til Danmark og flytter ind i et dansk boligområde, lære man mere om de danske principper og får danske venner. Men islam bliver ikke glemt, den bliver bare i stedet holdt derhjemme. Det er ikke dem der råber op omkring deres religion, men holder den for sig selv. For hvis ikke de gør det bliver de ifølge Imran bin Munir Husayn “fyldt op med skarpt vinklede, negative historier, der oftest ubegrundet associerer religion med sagen, når muslimer gør noget forkert. Som om årsagen til kriminel adfærd skal eller kan findes i andet end individets egne valg. I kølvandet på disse historier følger ofte hundredvis af hadefulde, generaliserende kommentarer på de sociale medier, fyldt med fordomme om islam og muslimer.”

Noget af det som så kan være svært, er hvis man flytter fra et boligområde hvor man kun har boet sammen med danskere, og derefter flytter i en ghetto, er alle de nye ting som man skal forholde sig til. Fx omkring de valg man træffer, eller det man gør. Mustafa Sayegh, flyttede i en ghetto, og det var ikke noget som han brød sig om, han siger. “jeg var hverken ærlig eller tro mod mig selv. Det var en påtaget identitet.” Han valgte til sidst at melde sig ud af Islam, da han ikke følte sig godt tilpas i det miljø han endte med at bo i. 

 

 

Kildehenvisning: 

Imran bin Munir Husayn, “Mange danske muslimer er afskåret fra sjælen i islam og gør religionen hård og firkantet” information.dk (besøgt d. 04-01-2020, oprettet d. 07-10-2020) 

Mustafa Sayegh, “Jeg forlod islam, fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark” information.dk (besøgt d. 04-01-2021, oprettet d. 29-07-2020) 

https://www.information.dk/debat/2020/07/forlod-islam-fordi-forhindrede-integreret-danmark