• Scheins teori om organisationskultur --> hvorfor er det relevant ift det vi har skrevet? Hvad vil vi sige med det?

• Handlingsrationaler (jf. Bundesen)

• Lipskys teori om street level bureaucracy / krydspres / frontlinjemedarbejderadfærd og afværgemekanismer

• Handlemæssigt råderum (jf. Svensson)

Opgave 2:

• Banduras teori om social indlæring/modelindlæring

• Tilknytningsteori jf. Bowlby

• Baumrinds fire opdragelsesstile: autoritær, autoritativ, eftergivende, uinvolveret

• (OBS: på ICS-metoden)

Opgave 3:

• Professionsetiske værdier: Autonomi/selvbestemmelsesret, sårbarhed/omsorg, integritet, værdighed (Busk) // DS' professionsetik: Individets værdighed, social retfærdighed, professionel integritet, medmenneskeligt ansvar. (fokuser evt. på den ene). Evt. Løgstrups etikbegreber (især nærhedsetik)

• Foucault: Magtbegreber og diskurs

• Skjult og synlig magt

Råde bod på mangel/mulige kritikpunkter i opgave med oplæg/diskussionspunkt:

• Brugen af tilknytningsteoretisk perspektiv - for og imod: 1) kan en rådgiver vurdere tilknytningsstil pba. egne observationer eller kræver det metodisk afdækning, fx psykolog?, 2) risikoen for teoretisk snæversyn; 3) tilknytning etableres især i tidlig barndom, men i sager om ældre børn, ved vi ikke altid nok om, hvad der er gået forud (--> brug af tilknytningsteori kan være spekulative). (det kan også være konsekvenser af en måske uinvolveret opdragelsesstil faren - barnet kan tænke/føle: er jeg værd at elske/ og udvikle en utyrg tilknytning.) Fra denne vinkel kan det der sker nu i teorien være en reaktion på belastning frem for et udtryk for en stabil og varig, utryg tilknytning.

  Astrid: 1) Mange tegn på utryghed i Ahmeds adfærd. 2) Indre arbejdsmodeller reflekteres i relationer uden for hjemmet; behov for at udvikle nye, positive og trygge forventninger til andre for at kunne etablere sunde relationer.

• BFU: Er vi helhedsorienterede nok i vores afgræsning og analyse? Hvad gør vores fravalg af at kigge på fx skoleforhold, fritid, relationer til jævnaldrene ved undersøgelsen konklusioner?

• BFU: Metodik og systematik: Der sker lidt en sammenblanding af teori/begreber og fokuspunkter. Kunne vi have været mere systematiske ift. at bruge ICS-metoden, hvordan ville det have set ud? Betyder vores valg noget for afdækning af sag og konklusioner eller ej? OBS. på at bruge enten ICS eller lovgivningen som skabelon.

• Udfolde, hvordan Bandura kan bruges i analysen af Ahmed-case.

• Evt. udfolde begrebet handlemæssigt råderum i relation til Jobcenter X. Fx have fokus på, hvordan det handlemæssige råderum evt. indskrænkes over tidsforløbet jf. organisatoriske ændringer. Hvilke konsekvenser kan det have på godt og ondt - for professionel integritet og oplevelse af faglighed, kvaliteten i arbejdet (=mere ensartet sagsbehandling), retssikkerhed for borgeren.

• Forandringerne i Jobcenter X, hvad er det konkret, der sker, fx belyst med handlingsrationaler. Hvilke(t) handlingsrationaler ser man tegn på inden organisationsændringerne? I skriver at der er NPM, men hvornår i forløbet og hvordan ser I det konkret?

  
  

  
  

  
  

• Genopfriske teorier, som er anvendt i eksamensopgaven (kig på powerpoints + skimme litteraturen. Tag teorierne en ad gangen, fx to om dagen.

Til senere:

• Brush up på handlemæssigt råderum (herunder kigge på slides og læse lidt om handlemæssigt råderum)

• Brainstorm på oplæg, fx ideer til oplæg om

• (Arbejde videre med overblik over alle temaerne)

• Modstand og forandring

• teorier indefor udviklingspsykologi --> mentalisering, Piaget, den russiske teoretiker, der starter med V og andet relevant

En afgørende forskel på at “hjælpe mennesker” og “udføre socialt arbejde” er, at det sociale arbejde altid er organiseret. Socialt arbejde udføres altid gennem en form for organisation. Det er ikke individerne i sig selv, der udfører det sociale arbejde, de gør det som repræsentanter for en organisation.

beskæftigelse vs bærn/unge område: mere begrænset råderum ved bsf end ved B&U grundet juridiske rammer og detailstyring? - og det er oftest skal bestemmelser, hvorimod BU er præget af SEL og oftere kan bestemmelser, hvilket åbner op for større plads til faglige skøn --> Lipsky snakker om descretion "skønnet" --> inddrage ham og krydspres og etik? kan bestemmelser lægger jo entop op til den konkrete individuelle vurdering, og det faglige skøn aka handlingsmæssigt råderum. Jobcenter X case ---> hvordan ændringerne i jobcenter x begrænser råderummet. ---> NPM --> mjindre helhedsorinteret arb "se citat" i case mere fokus på besjæftigelsesindsatesen - dilemma for SR'ere - deres professionskerne bliver presset - borgere i bsf har sommetider vilde problemer, disse vilde problemer er svære at sætte i NPM kontrakter og SR'ere får ligeledes svært ved at leve op til egen professionsetik og SR's faglighed og autonomi begrænses - påvirker også borgerens retssikkerhed. hav andre eksempeler med fra casen ---> noget med it systemet måske? hvad gør det ved SR og det socialfaglige arbejde? etiske problemstillinger SR står overfor i mødet med borgern ift. at ledelsen vil væk fra det helhedsorienteret arbejde og nyt It system, som tager alt SR’s tid fra borgeren, samt højere grad af kontrol fra ledelsen? it-systemet medfører mere overvågning og kontrol, hvilket går udover SR’s autonomi og mulighed for at udøve individulle skøn - når der er mere kontrol pg overvågning, så er dee bestemte retningslinjer og procedurer sr skal følge -- dokumenteres og kan eftertjekkes - igen snakker det ind i npm mistillid/kontrol /kontrakt rationalet - at de forskellige niveauer ikkenøsvendogivs har samme intreserer og derfor skal holdes i skak -- ligesom principal-agent teorien, principalen fører kontrol med at agenten udfører arbejder korrekt osv. Trods de ovennævnte grænser for autonomi har den enkelte socialrådgiver stor magt i mødet med den enkelte klient og kan selvstændigt forme sit arbejde ud fra individuelle præferencer, vurderinger og handlingsstil (Lipsky). Der er plads til, at socialrådgiveren selv kan vælge metoder, vurdere og tage stilling til egnede interventioner. Der er altså autonomi og råderum til på egen hånd at planlægge og udføre sit arbejde. Selvstændigheden er oven i købet nødvendig for at kunne omsætte og tilpasse klienternes forskelligartede behov, så de svarer til, hvad organisationen har at tilbyde. I den henseende har socialrådgiveren både stor magt og mulighed for at bruge den på flere måder. Groft sagt kan hun vælge at varetage klientens interesser i stedet for organisationens eller vælge at lade organisationens interesser komme i første række. Under alle omstændigheder bør man ikke glemme den produktive del af den magt, som socialrådgiveren har. Ved at bruge sin magt harsocialrådgiveren store muligheder for at påvirke sit handlingsmæssige råderum og foretage gode og velovervejede interventioner til gavn for klienterne. Selvstændigheden i forbindelse med planlægning og udførelse afsocialt arbejde er altså både stor og lille, og den er forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads. Inden for socialt arbejde findes der både grupper, der er stærkt bundet af de betingelser, organisationen stiller op, og grupper, der har megetstørre mulighed for selv at udforme deres arbejde. Et eksempel på de førstnævnte er de socialrådgivere, der arbejder med myndighedsudøvelse eller tvangsfjernelser. Her har formelle love og retsreglerstor betydning og sætter rammer for arbejdet. Dette adskiller sig væsentligt fra betingelserne for de socialrådgivere, der arbejder i egne virksomheder, for eksempel som konsulenter, supervisorer og terapeuter, og som har store muligheder for selv at udforme arbejdet. I princippet kan man sige, at de er fuldstændig autonome og selv kan vælge både klienter, arbejdsform og rammerne for deres arbejde. etik er vigtigt at holde fast i for sr, for at opnå legitimitet og opretholde offentlighedens tillid må en profession vise, at den er sin opgave voksen og handler på forsvarlig vis. ligeldes kan man sige, at etikken er af væsentlig betydning, da det er den, professionen centreres omkring. og man er nødt til at have rettesnpre, da man som sr har med mennesker i udsatte livssituationer, hvor ens indgriben kan have store konsekkvenser (Inden for socialt arbejde er der mange etiske dilemmaer, hvor man som socialrådgiver beskæftiger sig med mennesker i mere eller mindre udsatte livssituationer. Man kan foretage store indgreb i menneskers liv, hvilket kan få følger, der er umulige at overskue. kilde handlinsgmæssifr råderum bog). Socialt arbejde kan aldrig kan detailstyres og reguleres. Det etiske perspektiv bør hele tiden fremføres i diskussioner om blandt andet organisering, uddelegering, personaleudskiftning, ansvarsfordeling, introduktion, støtte, retssikkerhed og faglige roller, dvs. alle steder, hvor der er brug for refleksion, og i samtaler med alle berørte aktører i det sociale arbejde (samme kilde) MEN OBS LEVER DETTE EMNE OP TIL LÆRINGSMÅLENE?