<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Slaveri - Før &amp; nu by </title>
      <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-02-05 12:12:39 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-01-19 05:45:23 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Clouds.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Hvad der videre skete</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228064301</link>
         <description><![CDATA[<div>Slaver er forbudt i hele verden.  Men der forgår stadig slaveri, rundt omkring i verden som fx børneslaveri og sexslaveri. Slaveri sker oftes i de fattige lande som f.eks Asien, Afrika og Latinamerika. <br>I de lande hvor der er meget fattigdom er det svært for mange mennesker at få mad, klæder og bolig. Så mange bliver nød til at give deres frihed væk.<br><br>Vi kan faktisk måske godt fjerne slaveri. Men det kræver at vi fortsat gør alt hvad vi kan for at fjerne fattigdom. For hvis vi fjerner den værste fattigdom, så bliver de ikke nød til at sælge sig selv eller deres børn som slave.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/f241ed4b56c5c373891be3ab628d068f/7sNc86gHFMZIcXqm.jpg" />
         <pubDate>2018-02-05 12:17:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228064301</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Slaveriet i oldtiden - Delemne 1</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228066847</link>
         <description><![CDATA[<div>Ingen ved præcist hvornår slaveriet for første gang opstod. Det eneste man ved er at det opstod for lang tid siden. Der er ingen skriftlige kilder på den ældste  histore, men der er et billede fra det nuværende Irak som ca er fra 3.6000 år f.v.t, det billede viser nogle mennesker der er blevet bundet og holdt fanget. Hvor der så er en vagt der holder øje med dem.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/d0e751e5a561114fee9cc68f64dfd545/historie___1.jpg" />
         <pubDate>2018-02-05 12:26:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228066847</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Vikingernes trælle -Delemene 2</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067020</link>
         <description><![CDATA[<div>Slaveri var også noget vi i det danske samfund i oldtiden, benyttede os af. Men i norden kaldte vi det for trælle, istedet for slaver. Vikingerne hentede trællene, når de var på vikingetogt i Europa. Vikingerne var meget interraseret i ting med værdi som fx guld og sølv, men faktisk også trælle. <br><br>Der var en arabisk købmand der fortalte at når en høvding dør, så siger hans familie at en af han trælkvinder eller tjenere, skal dø sammen med ham. Det var typisk en af trælkvinderne der sagde ja. Den trælkvinde der valgte at sige ja, blev så drukket fuld og bagefter kvalt. Man tvivler på om trælkvinderne gjorde det frivilligt eller blev tvunget.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/f841655b1ade46e17a92a25529224cef/b8b5f815b1.jpg" />
         <pubDate>2018-02-05 12:26:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067020</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Trekantshandel og sukker - Delemne 3</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067128</link>
         <description><![CDATA[<div>Fra år 1450 til år 1850, blev milioner af slaver fragtet over Atlanten for at arbejde på plantager i Vestindie, Sydamerika og Nordamerika. Slaverne skulle dyrke tobak, bomuld og sukkerrør. De skulle især dyrke sukkerrør, fordi at sukkerrør var en ny vare, som folk i Europa ville betale mange penge for.&nbsp;<br><br>På den lange rejse slaverne skulle på fra f.eks Afrika til vestindien.&nbsp;Var mega lang og mega hård, der var rigtig mange der døde på turen pga. f.eks dårlig hygiejne, sult og dårlige forhold.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/72990b239aabe1fdd83c3a8c30cb43b3/triangelhandel__12033_DE_2.png" />
         <pubDate>2018-02-05 12:26:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067128</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Slaveriet i USA - Delemne 4</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067401</link>
         <description><![CDATA[<div>I den sydlige del af USA var der mange plantager hvor der var slaver som arbejdskraft.<br><br>I 1789 blev man enige om at slaveriet skulle ophøre i 1808. Fordi at man mente at betydningen ville forsvinde.<br>Men det skete ikke alligevel. Begrund af bomulden. Bomuld kommer fra bomuldsplanten. <br>Grunden til at slaveriet ikke stoppede var fordi at man skulle bruge mange hænder til både at plukke og rense bomulden. Så med slavernes hjælp kunne man producere enorme mængder bomuld.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/ecf0f7d6c16388411064a193b2dfe7fd/20140618211620_0.jpg" />
         <pubDate>2018-02-05 12:27:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/228067401</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 2 - Delemne 1</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/229045211</link>
         <description><![CDATA[<div>Billedet viser nogle gladiatorer fra Rom. Til højre kan man se en gladiator der kæmper, mod et vildt dyr.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/e4cfc7218dec0cd5a44130f245b28573/Historie___2.jpg" />
         <pubDate>2018-02-07 11:41:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/229045211</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 7 - Delemne 2</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232716660</link>
         <description><![CDATA[<div>I 793 plynrede vikingerne et kloster på øen Lindisfarene. Tegningen herunder viser vikingerne der tager munkene til fange, for at sælge dem som slaver/trælle.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/b3b5498b2d858e0de58725dab1700e4e/vikingetiden_start_8tWJVzyZjuxGq5O2f6mV5Q.jpg" />
         <pubDate>2018-02-18 17:04:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232716660</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 10 - Delemne 3</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232732083</link>
         <description><![CDATA[<div>Billedet viser hvordan slaverne var proppet ind i skibets lastrum. Man lavede nemlig optællinger af flere skibe, som modstanderne af slavehandel kunne bruge</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/6af5385fab346dbf0de19b8e1348e726/slaverne_2.jpg" />
         <pubDate>2018-02-18 18:45:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232732083</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kilde 19 - Delemne 4</title>
         <author>lisa_gamst_halkjaer_jensen</author>
         <link>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232897103</link>
         <description><![CDATA[<div>De amerikanske slavemodstandere overtog denne tegning fra de engelske slavemodstandere. <br>De amerikanse slavemodstandere ændrede tegningen, de tilføjede en kvinde. Så der både var en mand og en kvinde på tegningen. På tegningen står der på dansk "Er jeg ikke en mand og en bror?" "Er jeg ikke en kvinde og en søster?"</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/184277447/587899e98d4c0adc58ce56053ebe4a0f/Annual_Report_of_the_Edinburgh_Ladies_Anti_Slavery_Society.png" />
         <pubDate>2018-02-19 12:35:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/lisa_gamst_halkjaer_jensen/vo3h5cwcsa7t/wish/232897103</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
