Jeg mindes ikke tidligere at være stødt på begrebet makerspace, hvorfor denne del af titlen er mig fremmed, men samspillet mellem leg og læring har jeg arbejdet med på tidligere moduler -blandt andet modulet Playful learning, hvor det legende og kreative udgjorde centrale elementer i undervisningen.

Makerspace er betegnelsen for en tilgang, hvor leg og kreativitet er i fokus, og gennem dette samspil baner vej for nye læringsprocesser. Via makerspace, som er kendetegnet ved forskellige værkstedsorienterede rum, hvor kreative aktiviteter (og artefaktskabende) kan foregå, kommer der navnlig spot på legen, legens rolle og udvikling. Det læringsideal, der formidles i makerspaces er en frisættende pædagogik, hvor åben kommunikation mellem elever og lærere kendetegner læringsrummet og læringsprocesserne. Eleverne gives et stort råderum til at udforske, og deres eksisterende viden og kompetencer sættes i spil, mens læreren indtræder i en facilitatorrolle. Makerspace baserer sig på Fröbels kindergarten pædagogik og læringsforståelse, hvor børnehavens legende praksis står som et forbillede for den legende tilgang, der også bør præge skolerne. Arbejdet med disse kreative, legende læringsrum bør ske i sammenhæng med skolens aktuelle læringsmål og pædagogikker, og med fokus på de gode, lærerige samarbejder. 

I forhold til undervisningsfaget dansk, kan man argumentere for, at teksten med sit fokus på kreativitet og produktion kan være en tilgang, der understøtter danskfagets fælles mål fremstillingskompetence. Her fremgår det, at eleverne skal kunne formidle klart og tydeligt i skrift, tale, lyd og billede i en form, der er tilpasset modtager. 

Lige siden jeg læste et tekstuddrag fra den franske pædagog, Celestin Freinet, der omhandler elevernes læringsudbytte ved praktisk arbejde, der tager afsæt i den enkeltes interesse og potentiale, har jeg været stor fortaler for en learning by doing pædagogik, hvor den aktive indsats er i centrum i undervisningen. Makerspace-pædagogikken understøtter dette læringssyn, og viser, hvor mange forskellige veje, der kan føre til de ønskede læringsresultater.  

Jeg har på tidligere moduler arbejdet med det legende og kreative undervisningsrum, hvor elevernes aktive indsats er central for forløbet. At dykke ned i et kreativt læringsrum, hvor eleverne skal skabe noget sammen kunne være interessant at afprøve i fag, der typisk er kendetegnet ved en meget klassisk undervisningsstruktur (tavleundervisning/faktaformidling) såsom historie, der er mit sidste undervisningsfag. Her kunne det være interessant -med afsæt i makerspace-pædagogikken -at observere elevernes adfærd og læringsoplevelse. 

På baggrund af tekstens titel forventer jeg, at få indsigt i, hvorledes teknologi kan indgå konstruktivt i undervisningen, men også, hvorfor det er relevant, at inddrage et teknologisk perspektiv. Med teknologiforståelse forstår jeg -i denne kontekst -elevernes evne til at forstå, hvordan teknologien påvirker vores liv ud fra forskellige parametre samt, hvordan vi konstruktivt færdes omkring og anvender de teknologiske muligheder samtiden tilbyder. 

I en digital verden er der behov for at give fremtidens arbejdskraft -eleverne -en teknologiforståelse, som gør dem i stand til at forstå og handle kompetent i det teknologiske landskab. Der findes forskellige tilgange i arbejdet med teknologiforståelse, men vigtigt er det at forholde sig til både teknologiens kvaliteter og teknologien, som et objekt for kritisk analyse. Denne tosidede tilgang kaldes for designtilgang, og behandler dels teknologiens design, forståelsen af digital teknologi samt teknologiforståelse i praksis gennem en designtilgang. Disse områder omhandler analyse af eller bevidsthed om intention, brug og kodning og afkodning af teknologien -hvad er det, afsenderen tilsigter, og hvilke konsekvenser er der ved teknologien -og, det er en analyse, der både er relevant for designeren af teknologien såvel som modtageren. Skal eleverne opnå grundig teknologiforståelse, er der brug for, at de placerer sig i begge positioner: Som skaber af teknologi og som modtager af andres digitale artefakter. Hermed opnår eleverne en digital myndiggørelse.  

IT og kommunikation fremtræder som kompetenceområder gennem hele elevernes folkeskoletid. Eleverne skal efter 9. klasse kunne arbejde kritisk analyserende med digitale teknologier og den kommunikation, der her udformes, såvel anvendes digitale teknologier målrettet i egne produktioner. Dette kompetenceområde harmonerer godt med tekstens fokus på elevernes teknologiforståelse gennem arbejdet med designtilgangen. 

Følgende udmelding, virker måske en anelse paradoksal, eftersom den indfinder sig i et valgfagsmodul, hvor netop teknologien er i fokus, men indeværende tekst, bekræfter mine forbehold, da jeg valgte modulet Digitale medier i skolen: Jeg er ikke det mindste uenig i vigtigheden af digital dannelse og inddragelse af teknologi i undervisningen. Vores liv er i høj grad præget af de mange digitale muligheder, vi omgives af, og skal vi kunne følge med, er det nødvendigt at inddrage teknologien i undervisningen, MEN, når jeg læser indeværende tekst får jeg svært ved at se teknologiforståelse, som noget, der, integreret i et undervisningsfag, arbejdes dybdegående med. Det føles med andre ord, som et emne isoleret fra fagundervisningen. Jeg kan sagtens ane, hvordan teknologiforståelse med afsæt i en analyse af intention og design kan inddrages i danskundervisningen, som led i en kritisk undersøgelse af, hvordan den omgivende teknologi er udarbejdet med henblik på at initiere forskellige typer brug m.m., men jeg savner en mere eksplicit kobling til skolens fag. 

På trods af ovenstående kritiske refleksion, kunne et forløb med fokus på teknologiforståelse med afsæt i designtilgangen være interessant i forhold til understøttelse af elevernes kritiske vurdering og analyse af den teknologi, de konstant udsættes for og anvender. 

Bogens titel giver ikke just anledning til undren over, hvilket indhold bogen byder på. Overvågning har længe været et varmt emne og fylder ikke mindre efterhånden som det digitale landskab breder sig og mere og mere avanceret teknologi udbydes. Med denne bog forventer jeg, at blive klogere på dels, hvor meget vi egentlig overvåges og hvilke konsekvenser dette afføder. 

Bogen beskriver overvågningen i både et historisk udviklingsperspektiv og et samtidigt. Overvågning har foregået i adskillige år, men bliver mere og mere udbredt via forskellige teknikker og regulativer. Noget er vi bekendt med, andet foregår uden vi måske egentlig ved at det foregår. Overvågning fylder i Danmark såvel som mange andre lande, og gængse remedier som mobiltelefoner, computere m.m. giver på forskellig vis andre adgang til at overvåge vores færden. Der kan være mange forskellige belæg for denne overvågning -såsom sikkerhed -men det kan også være et redskab til kontrol, som det fx er i Kina, hvor man kan opnå point for sin adfærd i bedste Big brother stil. Bogen giver ikke kun indblik i de mange overvågningsområder og de dertilhørende problematikker, men giver også indblik i rettigheder, som skal sikre, at vores data er beskyttede såvel indsigt i forskellige muligheder for beskyttelse mod ubevidst overvågning. 

Bogens indhold falder bedst ind under kompetenceområdet IT og kommunikation i danskfaget. Når vi vælger forskellige overvågningsløsninger, kommunikerer 

Jeg læste denne bog med stigende ubehag, fordi megen af den viden, bogen formidler om overvågning aldrig rigtig har meldt sig som reelle bekymringer før jeg blev konfronteret med de barske fakta. Jeg har svært ved at forestille mig, at nutidens unge er særligt bevidste om, hvad de giver tilladelse til eller, hvordan de lader sig overvåge. Det er en kritisk analyse og diskussion, som jeg tænker, vi alle kunne have gavn af. 

Mange spændende forløb meldte sig under læsningen, men et forløb, jeg godt kunne tænke mig at afprøve kunne være noget i retning af et komparativt forløb, hvor eleverne (i udskolingen) sammenlignede Georg Orwells roman 1984 med de mange typer overvågning vores samtid er underlagt. Alternativt byder antologiserien Black mirror på forskellige kritiske vinkler på moderne teknologi (og deres muligheder) -herunder overvågning. I dette serieunivers indgår blandt andet et afsnit, hvor folk bliver vurderet i alle sociale interaktioner, som det fx foregår i virkelighedens Kina. Dette kunne udgøre en interessant diskussion om overvågningens muligheder og problematikker. 

På baggrund af tekstens titel forventer jeg, at få indblik i, hvordan de mange digitale muligheder påvirker og udvikler den moderne undervisning. Her tænker jeg blandt andet på læremidler, kreative muligheder, men også forskellige udfordringer ved teknologiens indtog i klasserummet. 

De mange digitale muligheder udgør både et gode og en udfordring i undervisningen. Første relevante opmærksomhedspunkt er forståelsen af nutidens unge som digitalt indfødte. Ganske vist er de født ind i en mere og mere digital verden, men dette gør dem langt fra eksperter eller kritiske brugere af de forskellige teknologiske artefakter og muligheder. Det er derfor en vigtig opgave for skolerne, at opøve elevernes digitale literacy, men også lærerens, således, at denne er klædt på til at understøtte elevens via indsigt i de digitale mediers fordele og ulemper. Som et led i denne digitale literacy -og kompetence, vil det blandt andet være relevant, at arbejde med multitasking, der netop indgår som et tidstypisk fænomen i og med, at vi ofte har flere midler til rådighed på én gang (fx telefon, computer, film på smart board m.m.). Her vil det være centralt at lade eleverne undersøge konsekvenserne herved, men også opnå færdigheder i, at multiplekse (at arbejde med samme emne via forskellige medier). Udover færdigheder i at multiplekse, vil det ligeledes være yderst relevant for elevernes digitale dannelse, at de i samarbejder får mulighed for at arbejde kritisk og refleksivt med både gamle og nye medier i undervisningen. 

Teksten er i danskfaglig sammenhæng relevant for kompetenceområdet IT og kommunikation, da det indgår som en del af tekstens eksempler, at digital dannelse- og kompetencer kan udvikles via de sociale medier og den kommunikation, der er særlig der. Således kommer både det digitale såvel det kommunikative i fokus.  

Jeg er ret begejstret for ideen om at udforske de sociale medier i en undervisningskontekst, fremfor at lade dem være en fritidsaktivitet, separeret fra skolen. Jeg er både optaget af brugen af Facebook som kommunikationskanal mellem klassefælleskabet og læreren, såvel gennemgangen af de sociale mediers anatomi (fx privatindstillinger og tilgængelighed). At ikke alle lærere eller elever har Facebook -eller andre sociale medier, for den sags skyld -bør man naturligvis have in mente. Endvidere synes jeg også tekstens fokus på multitasking er spændende, da det i høj grad præger det moderne klasserum, hvor eleverne har flere medier til rådighed på én og samme tid -ofte med det resultat, at de glemmer at følge med i undervisningen. 

Det kunne være interessant at afprøve Facebook i forhold til oprettelse af forskellige grupperum til forskellige aktiviteter (fagligt og socialt) for hermed at observere, hvilken effekt på elevernes trivsel, faglig udvikling, inklusion og sammenhold et sådant kommunikativt arrangement kunne afstedkomme (men også udfordringer og problematikker). I og med, at Facebook er et socialt medie, de fleste har og bruger i en eller anden grad dagligt, vil de forskellige grupperum potentielt set kunne bane vej for en tættere kontakt mellem de involverede (klassen og i visse gruppe, læreren). Hvordan eleverne agerer og anvender disse rum ville være spændende at observere. 

Med titlen ”Eleven som målrettet og kreativ producent” forventer jeg en tekst, der beskriver måder, hvorpå eleverne kan arbejde kreativt og produktorienteret i undervisningen. Med det digitale element, som optræder i bogens titel (….elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv) forventer jeg, at det kreative, produktorienterede arbejde tager udgangspunkt i en digital form eller hjælpemidler. 

Der er brug for at opøve det 21. århundredes kompetencer -kompetencer, som er innovativt, kreativt og fagligt funderet, og som har den målrettede og kreative producent i fokus. I understøttelsen af eleverne som målrettet og kreativt producerende, er det oplagt at inddrage de mange digitale muligheder, men vigtigt er det også ikke kun have fokus på slutproduktet, men også læringsdelen. Eleverne bør ikke kun producere eget materiale, men også analysere og lade sig inspirere af andres produktion. Her bliver scenariebaseret undervisningsforløb en god mulighed for at eksperimentere med kendte (autentiske) produktioner, men med inddragelse af faglig viden om, hvordan sådanne produktioner produceres. Ligeledes vigtigt er det, at eleverne oplever forløbet som meningsfuldt. Et scenariedidaktisk forløb kræver dog grundig forberedelse fra lærerens side, hvis ikke resultatet skal blive, at eleverne skaber produkter uden indsigt i, hvorfor noget lykkedes og noget mislykkedes. Det faglige må med andre ord bringes i spil, hvilket kan gøres gennem skriftlig planlægning og vurderingsfokus (løbende målorientering i forløbets faser). 

Scenariedidaktikken kan blandt andet være en måde at arbejde med historiefagets kompetencemål historiebrug, hvor eleverne gennem et digitalt artefakt -fx Minecraft education, hvor eleverne fx får mulighed for at omsætte deres læring i en eksperimenterende ramme, hvor blandt andet historiske scenarier kan udforskes, som et læringsspil. Alternativt kan eleverne udarbejde avisindlæg om historiske problemstillinger ved inddragelse af forskellige kilder og dermed arbejde med scenariedidaktikken med en kildekritisk vinkel. 

Jeg kan genkende de fremhævede udfordringer ved kreative, produktorienterede forløb, som jeg på tidligere semestre har planlagt, gennemført og evalueret. Fokus ender nemt i en snæver produktorientering, hvor fagligheden bliver et perifært element. Derfor gav indeværende tekst både god mening, og gennem beskrivelsen af skriftlig planlægning og vurderingsfokus et redskab til at arbejde fagligt målrettet med disse kreative, produktorienterede forløb, som ofte giver nogle engagerede, ihærdige elever. 

Det kunne udgøre et spændende forløb, hvis eleverne fik mulighed for at arbejde eksperimenterende med fx historiefaget i et scenariedidaktisk perspektiv. Dette kunne, som tidligere beskrevet, tage form af en avis om et/flere historiske emner eller tage udgangspunkt i en spilverden, hvor eleverne har mulighed for at implementere deres historiske viden.

Der er noget interessant ved paradokset, at vi lever i en tid, hvor vi gives mange forskellige platforme til at udtrykke os på, hvor vi taler om ytringsfrihed og retten til at være som vi er, med de værdier og holdninger, vi har, og samtidig opleve, hvordan algoritmer og medborgere censurer det indhold, der ud fra forskellige kriterier og perspektiver (ofte ret bornerte), ikke anses for at være ok. Vi er således på én gang frie og begrænsede i vores færden på de sociale platforme, hvilket jeg har en tese om, at indeværende tekst, i et eller andet omfang, kunne omhandle. 

Vi lever i en tid, hvor de fleste har et eller flere sociale medier, og ofte henter deres nyheder her fra. Det er også på de sociale medier, vi debatterer og ytre os om forhold, vi har klare meninger om. Men disse sociale medier udfører også en ikke-statsligt påkrævet censur, som det kan være svært at blive klog på for den menige bruger. Bagmændene bag de sociale platforme har således udformet nogle regulativer for brugernes adfærd og delinger, men er samtidig beskyttet af deres status som neutrale distributionskanaler, der ikke kan stilles juridisk til ansvar ved en domstol, hvis de bringer usandt, krænkende eller uetisk indhold. De sociale mediers magt til at markere et rigtigt og forkert indhold -ofte på baggrund af indholdets seksuelle undertoner -skaber et problematisk billede af, hvad der er acceptabelt i den digitale tidsalder. Her kan det fx undre, at kunstklassikere af en nøgen (kvinde)krop betragtes som uacceptabelt (og censureres af den grund), mens letpåklædte unge kvinder accepteres. Denne noget ”mudrede” censurpolitik er derfor relevant at stille sig kritisk over for. 

Teksten harmonerer fint med danskfagets færdigheds- og vidensmål om IT og kommunikation. Tekstens fokus er den kommunikation der direkte som indirekte formidles på/fra de sociale medier. Ud fra et historiefagligt perspektiv kan teksten også bidrage til et kritisk arbejde med fx Facebooks omgang med og censur af historien (blandt andet censuren af ”The terror of war” fotografiet) med afsæt i kompetenceområdet historiebrug og kildearbejde. 

At være sig bevidst om de digitale platformes politikker og struktur virker oplagt som en del af elevernes digitale dannelse, for mange færdes ukritisk på fx Facebook -om end flere og flere markante stemmer melder sig oprørsk i debatten om censur, fx af billeder af amning. At behandle de sociale medier i et kritisk perspektiv kan både indgå som en del af dansk-, historie- og samfundsundervisningen, hvor fokus kan være rettet mod både de sociale mediers struktur, censur og holdninger, der kommer til udtryk når et billede eller opslag fx fjernes. På denne måde tager man også elevernes verden med ind i undervisningslokalet, hvilket kan indvirke positivt på elevernes motivation og læring i og med, at undervisningsemnet opleves som vedkommende. 

Emnet i sig selv er både yderst interessant og relevant i en digital tidsalder, hvor vi navigerer i de forskellige udbud af sociale medier, hvorfor det ville være et spændende forløb at gennemføre. Her vil tekstens debatspørgsmål være fine at inddrage, som afsæt for refleksion og debat om de sociale mediers rolle, påvirkning og problematikker.