<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>2d - KRYSTAL FORSØG OG OPSLAG 35 by Sisse Heelund</title>
      <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2015-10-02 11:12:50 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-09-28 21:10:47 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Arbejdsspørgsmål til alle</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83355753</link>
         <description><![CDATA[<p>KRYSTAL FORSØGET
</p><ul><li>Indsæt billede af jeres krystal (gem fil på computer og upload)</li><li>Giv en kemisk forklaring på at saltet opløses i vandet<br></li><li>Forklar hvorfor der dannes krystaller? Giv en før-og-efter betragtning</li><li>Hvorfor tror du/I at vi anvender en papirclips?</li><li>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne og beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder?  (Brug internettet)</li><li>Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)</li><li>Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet</li></ul><br>OPSLAG 35<br>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:
<ul><li>Ca(OH)2 </li><li>CaO</li><li>CaCO3 </li><li>CaCl</li></ul><br>2. Påvis tilstedeværelsen af CO2 i det mættede kalkvand, når du puster i vandet. Beskriv hvordan du udfører dette mini-forsøg og hvad konklusionen af dette forsøg er. <br>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:13:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83355753</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356490</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:19:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356490</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 2</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356511</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:19:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356511</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 3</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356524</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:19:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356524</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 4</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356534</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:19:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356534</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 5</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356741</link>
         <description><![CDATA[<div>ML og Laura<br><br><strong>1. En kemisk forklaring på at vi salt opløste vandet:&nbsp;</strong><br>Vands polaritet vil gøre at plus-ioner tiltrækkes vandets minuspol (ilt-siden) og minus-ioner vil tiltrækkes vands pluspol (H siden). Ionforbindelser vil derfor trækkes fra hinanden og blande sig med vandmolekylerne, altså gå i opløsning. Her er et eksempel på salt (NaCl) der opløses i vand:&nbsp;<br><strong><br>2. Forklar hvorfor der dannes krystaller? Giv en før og efter betragtning?</strong></div><div><br></div><div>NaCl(s) --&gt; NaCl(aq) --&gt; NaCl(s)<br><br>Vi starter med at have vores bordsalt, som er fast form. Derefter opløser vi det i vand, hvorefter det får en flydende form. Vi satte bægeret over på radiatoreren, hvorefter vandet fordampede og så fik vores salt fast form igen.&nbsp;<br>Ionernerne samlede sig i endnu større iongittere end i starten.&nbsp;<br><br><strong>3. Hvorfor tror du at vi anvender en papirclips?&nbsp;</strong><br>Det er fordi, at krystallen skal have en fast form og gro ud fra.&nbsp;<br><br><strong>4. Sammenlign formen for salt og sukkerkrystaller og beskriv deres struktur samt forskelligheder?&nbsp;</strong><br>Man kan umiddelbart ikke se forskel på salte- og sukkerkrystaller, da de har samme formel. Men sukker er et organisk molekyle, da det indeholder C- og H- atomer og stammer desuden fra en levende organisme.&nbsp;<br>Sukker er et molekyle og vil derfor ikke samle sig i et gitterformel, men det vil stadigvæk få en krystalinskform, når det samler sig/når der ikke er vand tilstede.&nbsp;<br><br><strong>5. Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag?</strong><br>Sukker, salt, is, sne og diamanter.<br><br><strong>6. Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet?&nbsp;<br></strong><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740423/51a49e930793028a5ca48f224c8ffeb390f79abd/2bdad23353530e2a230ba3ab1abc1913.png" />
         <pubDate>2015-11-25 08:20:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356741</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 6</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356754</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:20:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356754</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 7</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356776</link>
         <description><![CDATA[<div>Signe, Signe, Cecilie B og Katrine<br><br><strong>Indsæt et billede:</strong><br>- Se billedet ovenover<br><br><strong>Giv en kemisk forklaring på hvorfor det opløses:<br></strong>- Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk ledningsevne.<br>- Når natriumchlorid opløses i vand, trækker de polære vandmolekyler så stærkt i ionerne, at iongitteret nedbrydes.<br>- NaCl (s) --&gt; Na+&nbsp; +&nbsp; Cl-<br>De bliver til hydratiseret natriumioner. Positive ioner binder (fordi de er mindre)&nbsp;<br>vandmolekyler hårdere til sig end negative. En natriumion kan binde seks vandmolekyler til sig.<br><br><strong>Forklar hvorfor der dannes krystaller:</strong><br>- Ioner har tendens til at binde vandmolekyler på sig da de er polære. Undertiden bliver nogle af &nbsp;<br>vandmolekylerne hængende på ionerne når de danner krystaller.<br>- Vandmolekylerne er oftest bundet til de positive ioner<br>- Vi har danne<br><br><strong>Hvorfor tror du at vi har brugt papirclips?:</strong><br>- For at krystallerne har noget at binde sig til. Der skal være en ujævnhed i vandet.<br><br><strong>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne og beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder? (Brug internettet)<br></strong>- Salt og sukker er begge krystaller i deres fast form. De ser meget ens, men er kemisk afslutte anderledes .&nbsp;<br>Salt er en simpel uorganisk , ionisk forbindelse , NaCl - en natrium -atom og en chloratom .&nbsp;<br>Saccharose er en meget større organisk molekyle, der består af 12 carbonatomer , 22 hydrogenatomer og 11 oxygenatomer .<br><br>- Salt sætter sig i et ion-gitter og får en firkantet form<br>- Sukker er et molekyle, der "bare" danner et krystal-ligende-lokk<br><br><strong>Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)<br></strong>- Drypsten<br>- I kroppen (Nyresten og galdesten)<strong><br></strong><br></div><div><strong>Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet</strong></div><div>- Et saltkrystal består af Na+-ioner og Cl --ioner bundet sammen ved ion-bindinger<em>.</em><br><br><strong>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:</strong></div><ul><li><strong>Ca(OH)2&nbsp;</strong>&nbsp;</li></ul><div>Calciumhydroxid. Læsket kalk, anvendes til mørtel.</div><ul><li><strong>CaO</strong>&nbsp;</li></ul><div>Calciumoxid. Brændt kalk, anvendes til at lave læsket kalk</div><ul><li><strong>CaCO3 &nbsp;</strong></li></ul><div>Calciumcarbonat. Kalk, andvendes til jordforbedring</div><ul><li><strong>CaCl&nbsp;</strong></li></ul><div>Calciumchlorid. Andvendes til fugtfjerner i små rum.<br><br></div><div><strong>2. Påvis tilstedeværelsen af CO2 i det mættede kalkvand, når du puster i vandet.&nbsp;<br>Beskriv hvordan du udfører dette mini-forsøg og hvad konklusionen af dette forsøg er.&nbsp;<br></strong>Man tager et sugerør og puster ned i mættet kalkvand<br>Når man puster i det mættede kalkvand bliver det hvidt og danner bundfald.&nbsp;</div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:20:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356776</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 10</title>
         <author>sisse_heelund</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356980</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-11-25 08:22:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/83356980</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jeppe, Robert og Thomas</title>
         <author>th_moeller1998</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92510937</link>
         <description><![CDATA[<div>2) Saltets ioner opløses i vand, da vandmolekylerne er polære. De fordeler sig. <br><br>3) Før et krystal bliver dannet, har vandmolekylerne splittet gitteret ad. Når vandet begynder at fordampe, så er ionerne ikke længere opløst i vandet. De finder igen sammen i iongitre, og flotte krystaller dannes. <br><br>4) Vi anvender papirklips, fordi krystallerne skal have noget at binde sig ud fra. Krystaller skal bruge en ujævnhed til at vokse ud fra. De kan ikke bare vokse løst i vandet. <br><br>5) Salt er en ionforbindelse, og de vil forsøge at danne et gittersystem. Sukker er et molekyle, men modsat salt vil det være ustruktureret. </div><div><br>6) Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)<br>Methamfetamin<br>Sukker<br>Galdesten<br>Nyresten</div><div><br>7) Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet. <br>Formelenheden for krystallet er NaCl. Den er bygget således, at der er lige mange Na+ioner og Cl-ioner, idet ionernes elektriske ladning er komplementære.<br><br>OPSLAG 35<br>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:</div><ul><li>Ca(OH)2</li></ul><div>- Calciumdihydroxid</div><ul><li>CaO</li></ul><div>- Calciumoxid</div><ul><li>CaCO3</li></ul><div>- Calciumkarbonat</div><ul><li>CaCl</li></ul><div>- Calciumchlorid</div><div><br>2. Påvis tilstedeværelsen af CO2 i det mættede kalkvand, når du puster i vandet. Beskriv hvordan du udfører dette mini-forsøg og hvad konklusionen af dette forsøg er. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740727/3a1342d5e0be5e84805afb726a85dd2e6beaa4bf/b11f25d8a1b523e74b0232841e112dd6.zip" />
         <pubDate>2016-02-02 08:05:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92510937</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Alberte, cild og Freja </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92510972</link>
         <description><![CDATA[<div>KRYSTAL FORSØGET<br><br></div><ul><li>Indsæt billede af jeres krystal (gem fil på computer og upload)</li></ul><div><br></div><ul><li>Giv en kemisk forklaring på at saltet opløses i vandet<ul><li>Det vi har dannet hedder NaCl (s)&nbsp;</li><li>Saltmolekylerne bliver opløst i vand. Saltmolekylernes plus og minus elektroner er ikke stærk bundet i vand.</li></ul></li></ul><div>-&nbsp;</div><ul><li>Forklar hvorfor der dannes krystaller? Giv en før-og-efter betragtning<ul><li>Når vandet er fordampet, sætter NaCl ion sig sammen i et iongitter. Der dannes et krystal.&nbsp;</li></ul></li></ul><div><br></div><ul><li>Hvorfor tror du/I at vi anvender en papirclips?<ul><li>Papirclipsen/ bomuldsnoren blev anvendt, så krystallene havde noget at binde sig til/ vokse ud fra.&nbsp;<br><br></li></ul></li><li>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne og beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder? (Brug internettet)<ul><li>NaCl er en ionforbindelse, fordi elektronegativiteten er større end 2 mellem de to ioner.&nbsp;</li><li>C6H12O6 er et molekyle, da elektronegativiteten mellem carbon, hydrogen og oxygen er mindre end 2.&nbsp;</li><li>NaCl danner et iongitter = firkantet form.&nbsp;</li><li>C6H12O6 er et molekyle = rund form.&nbsp;</li></ul></li></ul><div><br><br></div><ul><li>Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)<ul><li>Nyresten (krystaller vokser sammen og danner en sten)</li><li>Galdesten (krystaller vokser sammen og danner en sten)</li><li>Sukker</li></ul></li></ul><div><br></div><ul><li>Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet<ul><li>Sammensate ioner</li><li>Ionforbindelse mellem Na+ og Cl-</li><li><br></li></ul></li></ul><div><br>OPSLAG 35<br>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:</div><ul><li>Ca(OH)2&nbsp;</li><li>CaO</li><li>CaCO3&nbsp;</li><li>CaCl</li></ul><div><br>2. Påvis tilstedeværelsen af CO2 i det mættede kalkvand, når du puster i vandet. Beskriv hvordan du udfører dette mini-forsøg og hvad konklusionen af dette forsøg er.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:05:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92510972</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Natasja, Anne Marie og Johanne</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511037</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>- Kemisk forklaring:&nbsp;<br></strong>NaCl (s) --&gt; NaCl (aq) --&gt; NaCl (s)<br>NaCl er letopløseligt, så først har vi saltet i fastform, herefter opløser vi det i vand, for så at fordampe vandet, i håb om at få større krystaller.&nbsp;<strong><br>- evt. ekstra fakta(sådan opløses saltet):&nbsp;</strong>Vandmolekylerne går ind og sætter sig på calciumionerne i krystalgitteret, og hiver ionerne ud.&nbsp;<strong><br>- Forklaring på krystaldannelse.&nbsp;</strong><br>Natriumionerne og chloridionerne indtager deres plads i krystalgitteret. Derefter skal man lade saltopløsningen stå, så fordamper vandet, og man ender ud med krystaller. Krystallerne hænger sammen, pga. elektriske kræfter, som holder ionerne plads. Na+ frastøder hinanden og Cl- frastøder ligeldes hinanden. Krystallen hænger altså sammen fordi Na+ og Cl- er opbygget på skift.&nbsp;<br>-&nbsp;<strong>Hvorfor anvender vi papirclips.&nbsp;<br></strong>Vokser bedst på/ud fra en overflade/ujævnhed. Her kan krystalvæksten altså starte.&nbsp;<br>-&nbsp;<strong>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder?</strong><br>Salt = ionfobindelse, en masse små firkantede krystaller, pga. ionforbindelse.&nbsp;<br>Sukker = molekyleforbindelse, den får en krystalinsk form når vandet fordamper. Mere uregelmæssig opbygning. &nbsp;<strong><br>- Andre krystal former.&nbsp;<br></strong>Iskrystaller, evt. sten,&nbsp;<strong><br>- Kemisk binding og opbygning af saltkrystallet:&nbsp;<br></strong>Ionforbindelse mellem Na+ og Cl-, og sidder i et gittersystem.&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:05:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511037</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mia og Maja </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511057</link>
         <description><![CDATA[<div><br>KRYSTAL FORSØGET<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/96575596/8d32fdeb27a4c5053e87a2123b3e4c9be21cd7cc/ee0665a4d34d5d10c559deee50ce1402.JPG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:06:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511057</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Johanne, Trine og Julie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511063</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Sukkerkrystal<br><br>1. Ioner er elektrisk ladede og de polære vandmolekyler vil tiltrække ionerne og trække dem ud i vandet, hvorved saltet bliver opløst i vandet. Den positive ende af vandmolekylet trækker i negativt ladet ioner mens den negative ende af vandmolekylet trækker i de positivt ladet ioner.&nbsp;<br><br>2. Det kogende vand vil langsomt fordampe og saltet vil danne et iongitter. Inden salt/sukker kommer i vand har de form som krystaller, når de kommer i vand vil disse krystaller blive opløst. Efterhånden som vandet bliver fordampet vil der igen blive dannet krystaller.&nbsp;<br><br>3. Krystaller har behov for en ujævnhed til at vokse fra.&nbsp;<br><br>4. Salt vil have en mere firkantet struktur eftersom det er en ionbinding, hvorimod sukker vil have en mere "diamant" formet struktur, fordi det er et molekyle.&nbsp;<br><br>5. Glaskrystaller, diamanter (kulkrystal) iskrystal og snekrystal.<br><br>6. Na+ og Cl- indgår i en ionbinding og danner et iongitter. Na afgiver en elektron til Cl og de bliver derved neutral ladet.&nbsp;<br>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:06:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511063</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ditte, Dana og Annelise</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511216</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:07:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511216</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 7 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511866</link>
         <description><![CDATA[<div>Signe, Signe, Cecilie og Katrine</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/96575572/3bbe3b6a68ffe627ec331e1a2aea76c7ce7f112e/7be08a333d4f6d5efef485b635ab13bc.JPG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:12:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511866</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511948</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740303/8761ec56cf7c17f2e00c535c2e78de19fafd24c5/6240f0fc45aac38ca915adeac9467843.JPG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:13:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92511948</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Billede 1</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92512485</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740431/b04ae25dd1f249ec420325153cab9500627d0ed1/41b35cb9258f6fc5085e71e9ad4853f7.JPG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:17:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92512485</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513066</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Giv en kemisk forklaring på at saltet er opløst i vandet.</strong><br><br>- Natriumchlorid er letopløseligt i vand. Vandmolekylerne går ind og sætter sig på chloridionernes plads i krystalgitteret. Chlorid-ionerne kan dermed optage seks vandmolekyler pr. formelenhed.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:19:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513066</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>th_moeller1998</author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513434</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740727/657cd239fdab9148f12e8276356019ef81a9e6c8/b61c936872c5b6b2f6dd9e9119d74e48.PNG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:22:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513434</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opgaver</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513484</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><ul><li>Giv en kemisk forklaring på at saltet opløses i vandet</li></ul><div>Iongitter<br>Når salt bliver opløst i vand, betyder det at vandet får Natrium ionerne og Chlor ionerne til at bryde bindingerne i iongitteret. Der vil derfor være frie ioner i vandblandingen.&nbsp;</div><ul><li>Forklar hvorfor der dannes krystaller? Giv en før-og-efter betragtning</li></ul><div>Efter saltet er blevet opløst, sættes blandingen til opvamrning ved en radiater. derefter ændres sammensætningen af ioner. vandet fordamper og vi får dannet større saltkrystaler på snor/kop.&nbsp;</div><ul><li>Hvorfor tror du/I at vi anvender en papirclips?</li></ul><div>Der skal være en overflade så krystallen har noget at vokse på.&nbsp;</div><ul><li>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne og beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder? (Brug internettet)</li></ul><div>Saltkrystaller = små og uklar - iongitter<br>Sukkerkrystaller = stor og klar - molekyle</div><ul><li>Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)</li></ul><div>Glaskrystaller&nbsp;<br>Iskrystal&nbsp;<br>Stenkrystaller</div><ul><li>Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet</li></ul><div>Ændirng af tilstandsform:<br>NaCl (s) --&gt; NaCl(aq) ---&gt; NaCl(s)&nbsp;<br><br>OPSLAG 35<br>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:</div><ul><li>Ca(OH)2: Læsket salt</li><li>CaO: Kalciumoxid</li><li>CaCO3: Calciumcabronat&nbsp;</li><li>CaCl: Køkkensalt&nbsp;<br>2. Påvis tilstedeværelsen af CO2 i det mættede kalkvand, når du puster i vandet. Beskriv hvordan du udfører dette mini-forsøg og hvad konklusionen af dette forsøg er.&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:22:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513484</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Billede 2</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513563</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740431/a65f14c09dafcc122b1c580570374eb43cc0cd68/8a26ee6b066479c6295720da9ca2cc74.jpg" />
         <pubDate>2016-02-02 08:22:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513563</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513907</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740423/a571a440b8d3b196debeda5467a5ff12a03d4cce/330ec8f754cebe97e9160cf275509f38.png" />
         <pubDate>2016-02-02 08:25:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92513907</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92514274</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Forklar hvorfor der dannes krystaller? Giv en før-og-efter betragtning</strong><br><br>- Der dannes krystaller, fordi saltionerne "pakker sammen", så der opstår små iongitre.&nbsp;</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:27:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92514274</guid>
      </item>
      <item>
         <title>4. </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92514648</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvorfor tror du/I at vi anvender en papirclips?</strong><br>&nbsp;<br>- Papirclipsen anvendes, så snoren kan holdes nede i "start-salt-vandet". Dermed kan krystallerne senere søge op ad snoren. Krystallerne skal bruge en lille ujævnhed til at vokse frem fra</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:29:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92514648</guid>
      </item>
      <item>
         <title>5.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515051</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Sammenlign formen for salt- og sukkerkrystallerne og beskriv deres struktur samt forskelle/ligheder?&nbsp; (Brug internettet)</strong></div><div>- Saltkrystallernes farve er mat i forhold til sukkerkrystallerne, som er blanke og glansfulde<br>- Saltkrystallerne er meget firkantede, hvorimod sukkerkrystallerne ikke har en fast struktur (mere uregelmæssig)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:32:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515051</guid>
      </item>
      <item>
         <title>6.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515484</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Kan du komme på andre krystalformer fra din hverdag? (Brug internettet)</strong></div><div>- Iskrystaller (snefnug)<br>- Glaskrystaller<br>- Kubiske krystaller<br>- Sekskantet krystaller<br>- Monoclinic krystaller<br>- Ændres krystaller<br>- Tetragonal krystaller<br>- Triclinic krystaller<br>- Trigonal krystaller</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:36:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515484</guid>
      </item>
      <item>
         <title>7.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515540</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Beskriv den kemiske binding og opbygningen i saltkrystallet<br></strong>- Ionforbindelse mellem Na+ og Cl-.<br><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740431/18258286114a6b9276d7fb4cf27389c76469f6ec/9e7d6e12f958cbde0be2c519c1c87d37.JPG" />
         <pubDate>2016-02-02 08:36:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92515540</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1. </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92516022</link>
         <description><![CDATA[<div>OPSLAG 35<br>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:<br><br></div><ul><li>Ca(OH)2&nbsp;<ul><li>når man opvarmer calciumhydroxid, sker en afvigelse af vand inden saltet når at smelte.&nbsp;</li></ul></li><li>CaO<ul><li>Har samme krystalstruktur som NaCl</li><li>Højst smeltepunkt.&nbsp;</li><li>"brændt kalk"</li><li>et af de vigtigste kemikalier</li></ul></li><li>CaCO3&nbsp;<ul><li>binder mursten sammen i en mur&nbsp;</li></ul></li><li>CaCl<ul><li>det er en fugtfjerner, den er hydrofil (vand elskende)&nbsp;</li><li>dem kan optage 6 vandmolekyler pr. formelenhed.&nbsp;</li></ul></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:40:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92516022</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sukker- og saltkrystaller</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92517554</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/77740493/94f25f81a264da6e3df82995255499041774b013/f122b880550de5d876a24ddd75f78aca.jpg" />
         <pubDate>2016-02-02 08:49:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92517554</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1. </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92517694</link>
         <description><![CDATA[<div>Billede af saltkrystal</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/82253541/d951260f4bd244f6fca01830cbda0540c03604dc/f80e0f18fbf00f91f2a8ea991ae0984f.png" />
         <pubDate>2016-02-02 08:50:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92517694</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opslag 35</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92518321</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><ul><li>Ca(OH)2&nbsp;<ul><li>Calciumhydroxid</li></ul></li><li>CaO<ul><li>Calciumoxid</li></ul></li><li>CaCO3&nbsp;<ul><li>Calciumcarbonat</li></ul></li><li>CaCl<ul><li>CalciumChlorid</li></ul></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:53:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92518321</guid>
      </item>
      <item>
         <title>OPSLAG 35</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92518687</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>1. Beskriv i leksikon-format de forskellige salte vi får præsenteret i opslaget:</strong><br><br></div><ul><li>Ca(OH)2: Calciumhydrioxid</li><li>CaO: Calciumoxid</li><li>CaCO3: Calciumcarbonat</li><li>CaCl: Calciumchlorid</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2016-02-02 08:55:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sisse_heelund/vmq81li9pozp/wish/92518687</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
