Mavesækkens formål er at spalte/nedbryde næringsstoffer samt ved hjælp af de 3 muskellag, at ælte maden og senere presse den ned mod tolvfingertarmen.

Slimhinde (producerer 2-3 L mavesaft/døgn)

Saltsyre (HCI): Udskilles af kirtlerne i slimhinden og har til formål at nedbryde mad og dræbe skadelige mikroorganismer. Med en PH værdi på 1-3, bliver spytamylase ødelagt.

Mucin: Slim, der indeholder base og dermed beskytter slimhinden mod saltsyre ved at neautalisere syren. Bakterien Helicobacter pylori nedbryder slimen, hvorved der kan opstå mavesår.

Intricis factor: B12 binder sig til IF. Uden binding, kan B12 ikke ikke optages fra tarmkanal til blodet. Perniciøs anæmi er lav blodprocent forårsaget af nedsat optagelse af vitamin B12 på grund af dårlig optagelse i mavesækken.

Gastrin: Et hormon der frigives når der kommer føde i mavesækken. Lugten, synet og smagen af mad bevirker, at der dannes gastrin, og derved er enzymerne klar til at nedbryde proteinerne, når maden kommer ned i mavesækken. Gastrin aktiverer også bugspytkirtlen, så den producerer bugspyt.

Pepsinogen: Forstadie til fordøjelsesenzym pepsin. Saltsyre (lav pH) omdanner pepsinogen til det aktive enym pepsin, der nedbryder proteiner til polypeptider (kæde af aminosyrer sat sammen af peptidbindinger).

Pylorus: Lukkemuskel/maveport nederst i mavesækken, der åbner når mad skal videre til tolvingertarmen.

Dyspepsi: Konstant eller periodisk ubehag i øverste del af amdonem. Årsag er oftest irritation i mavesækkens eller tolvfingertarmens slimhinde. Svær at behandle, da årsag kan være mange. Kortlægning af symptomer sammen med livsstil/livsvilkår.

Ulcus ventriculi (mavesår).

Årsager: Helicobacter pylori (HP), forhøjet produkion af mavesyre, rygning, alkohol, visse medicin (fx NSAID, acetylsalicylsyre og binyrebarkhormon).

Symptomer: Smerter 1-3 timer efter måltid, blodige opkastninger, blodig fæces.

Komplikationer: Blodtab, kredsløbsshock, perforeret ulcus (sår trængt igennem og løber ud i bughulen og giver bughulebetændelse). Dødelighed 10-40 %. Symptomer: akutte stærke smerter i den øverste del af abdomen, spreder sig hurtigt nedad. Kroppen kommer i en shocktilstand med faldende blodtryk og stigende puls.

Undersøgelser: Gastroskopi og blødprøver (infektionstal), indhold af hæmoglobin (protein i rødeblodlegmer) og erytrocytter (røde blodlegmer) for at kunne vurdere, hvor alvorlig blødningen er.

Behandling: Medicinsk med syrehæmmende midler, antibiotika mod HP, akut operation hvis perforeret ulcus.

Forebyggelse: Undgå alkohol/rygning samt medicin og kost som irriterer slimhinden. Tilstande som kan øge produktion af saltsyre, ex stress.

Sondeernæring

Målgruppe: Borgere/patienter, som ikke sufficient kan ernæres oralt med mad og/eller perorale næringstilskud, og som derfor har behov for delvist eller fuldt supplement i form af sondeernæring.

Kan lægges midlertidigt eller permanent. Midlertidig: nasogastrisk sonde som lægges i ventriklen via ene næsebor. Oftest ved anlæggelse af PEG sonde, der placeres via bugvæggen i mavesækken, tolvingertarmen eller øverste del af tyndtarmen.

Fordele/ulemper: Muligt at sikre suficient ernæring i en kort eller længere periode/tab af livskvalitet ved permanent sonde.

Kontinuerlig/bolusindgift:

Kontinuerlig indgift er løbende indgift af sondeernæring via pumpe eller dråbetæller. Kontinuerlig indgift kan anvendes ved nasalsonde og PEG-sonde under observation. Ligger sondespidsen i duodenum eller jejunum, skal sondeernæring altid tilføres kontinuerligt. Ved kontinuerlig indgift anbefales en pause på min. 4 timer/døgnet, så bl.a. ventriklens pH-værdi normaliseres.

Ved indgift af sondeernæring som bolus/intermitterende, gives sondeernæringen i portioner med samme hyppighed som almindelige måltider. I praksis bruges ofte 5-6 bolus-måltider (variation 4-8) i døgnet. Sondeernæringen kan gives med sprøjte til enteral ernæring (bolus) eller via ernæringspumpe.