<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Argumentationsteknik by Mette Amby Morell</title>
      <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-02-25 11:30:11 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-01-28 08:18:36 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/16365.pdf</title>
         <author>morellgj</author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785326</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:31:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785326</guid>
      </item>
      <item>
         <title>http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/13146.pdf</title>
         <author>morellgj</author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785378</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:31:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785378</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skriv en kernesætning (påstand) og udfyld paragraffen med belægget. En for hver undersøgelse</title>
         <author>morellgj</author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785692</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:32:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334785692</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>morellgj</author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334786556</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/84150070/2e8a211666d69dc5ea2976ba2be54b38/Argumentation_i_psykologi.pptx" />
         <pubDate>2019-02-25 11:35:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334786556</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ida, Areeba, Spetzler</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789134</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:46:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789134</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Aleks, Hanna og Cecilie</title>
         <author>cecilieglensdorf79</author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789208</link>
         <description><![CDATA[<div>1. artikel: <br>Stofmisbrugere lider ofte af PTSD, dette viser en amerikansk undersøgelse. Undersøgelsen blev udformet af Heine Carlsen og offentliggjort i "The American Journal of Psychiatry". <br><br>2. Artikel: <br>Social angst hos børn medfører ofte at de i fremtiden vil være mere tilbøjelige til at ende i et stofmisbrug. I en undersøgelse foretaget af </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:46:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789208</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Louise, Zainab og Emil </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789214</link>
         <description><![CDATA[<div>Det har vist sig at personer der lider af PTSD har større chance for at begynde et stofmisbrug end personer der ikke har lidelsen. I en undersøgelse fortaget af Henrik Rindom der omhandlede 380 stofmisbrugere fra København hvoraf de fleste havde PTSD, fandt han frem til at 73% af misbrugerne havde prøvet deres første stof inden de blev 18. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:46:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789214</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Abdi, Signe og Jasmin</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789371</link>
         <description><![CDATA[<div>1. artikel: <br>Det har vist sig, at stofmisbrugere ofte lider af PTSD og de bør indgå i en traumefokuseret behandling. Det viser en amerikansk undersøgelse, som er offentliggjort i  </div><div>”The American Journal of Psychiatry”. Undersøgelsen belyser, at 43% har større sandsynlighed for, at ende i et misbrug.<br><br>2 artikel:<br>Børn med social angst hfar en større risiko for, at blive stofmisbrugere. Det viser en undersøgelse foretaget af "DeWit, D.J., MacDonald, K., &amp; Offord, D.R. " Undersøgelsen spurgte 7800 voksne om tre ting.1) deres barn- dom, som blev scoret som mere eller mindre stresset; 2) deres erfaring med misbrug med hensyn til alkohol, hash og narkotika samt 3) deres erfaring med social angst, der blev scoret ud fra et spørgeskema vedrørende en række forskellige symptomer på denne specielle psykiske lidelse. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:47:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334789371</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sanije og Cathrine </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334792013</link>
         <description><![CDATA[<div><br>(P) Stofmisbrugere lider ofte af PTSD og bør indgå i en traumefokuseret behandling allerede i begyndelsen af forløbet. (B)Det viser en amerikansk undersøgelse, som netop er offentliggjort i ”The American Journal of Psychiatry” (2010; 167:95- 101). <br><br>(P) Vejen fra dårlig barndom til stofmisbrug går gennem social angst.  (B) Det viser en engelsk undersøgelse, hvor forskerne kom frem til, at den sociale angst som bindeled mellem en dårlig barndom og senere misbrug spiller en særlig stor rolle ved alkoholmisbrug, en næsten lige så afgørende rolle for narkomani samt en mindre afgørende, men dog stadig tydelig rolle for hash-misbrug.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 11:57:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334792013</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Caroline, Emma og Katja</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334801871</link>
         <description><![CDATA[<div> </div><div><strong>Påstand:</strong> En dårlig barndom kan føre til angsten for menneskelig kontakt, altså den såkaldte sociale angst. Den sociale angst vil i sig selv medfører en stærkt forøget risiko for at glide ind i stofmisbrug af en eller anden art. <br><br></div><div><strong>Belæg: </strong>To engelske psykologer har lavet en spørge undersøgelse, som omfattede 7800 voksne menneskers svar på 3 spørgsmål: 1) deres barndom, som blev scoret som mere eller mindre stresset; 2) deres erfaring med misbrug med hensyn til alkohol, hash og narkotika samt 3) deres erfaring med social angst, der blev scoret ud fra et spørgeskema vedrørende en række forskellige symptomer på denne specielle psykiske lidelse. <br><br></div><div>Resultaterne viste, at der for alle tre ”stoffers” vedkommende var tale om både en ”direkte” forbindelse mellem en stresset barndom og senere misbrug og en forbindelse, der gik via social angst. <br><br></div><div>Dog kan der ved spørgeskemaer opstå selvrapportering iblandt deltageren, og det skal man tage til overvejelse. Dog er det psykologer der har foretaget denne undersøgelse, og det i sig selv er en troværdig kilde, samt er undersøgelsen foretaget af 2700 mennesker, som til sammen må fortælle den virkelige sandhed.   <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 12:30:57 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334801871</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Areeba, Ida, Spetzler</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334802180</link>
         <description><![CDATA[<div>artikel 1:<br> </div><div>Kernesætning: </div><div> </div><div>Ifølge en amerikansk undersøgelse, har 43 procent af personer med PTSD, stor sandsynlighed for at ende i et misbrug, misbruget behandles bedst, ved at have fokus på både misbruges og på at behandle personens PTSD. </div><div> </div><div>Påstand: </div><div> </div><div>Ifølge Per Nielsen der er fagchef på Behandlingshjemmet Ringgården, der gennem flere år har arbejdet med det delte fokus, er det selvfølgelig vigtigt at kunne skelne mellem misbruget og andre traumer mv. Men at man må forholde sig relevant til patientens misbrug og dermed behandle både misbruget og patientens PTSD. </div><div>Dette bakkes op af en amerikansk undersøgelse der viser, at en tidelig indsats i forhold til PTSD, medfører en bedring i behandlingen af patientens misbrug. </div><div>Der har længe ikke været meget forskningsmæssigt angående sammenhængen mellem behandlingen af PTSD og behandlingen af misbrug, men denne undersøgelse viser altså, at der er en positiv sammenhæng. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 12:31:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334802180</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334802481</link>
         <description><![CDATA[<div>Det har vist sig at en stresset barndom kan gøre en person så stresset resten af livet at vedkommende føler sig draget af stoffernes virkning som f.eks. den dulmende eller døvende egenskab stoffet har.<br><br></div><div>Ifølge en engelsk undersøgelse blev 7800 voksne personer grundigt udspurgt på 3 områder. <br>1. Hvor stresset deres barndom havde været<br>2. deres erfaringer angående euforiserende stoffer <br>3. Deres erfaringer med social angst.<br>Resultatet viste at der var en sammenhæng mellem en stresset barndom og et senere misbrug.<br><br></div><div>Undersøgelsen byggede på et spørgeskema hvilket kan resultere i selvrapportering.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 12:32:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334802481</guid>
      </item>
      <item>
         <title>fajar jemena kani</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334804924</link>
         <description><![CDATA[<div>Det har vist sig at den sociale angst har en sammenhæng mellem en stresset og en dårlig barndom som senere hen kan udvikle sig til stofmisbrug. Dette bliver understøttet af den engelske undersøgelse omfattede 7.800 voksne mennesker, som viste sig som resultat at der for alle tre ”stoffers” vedkommende var tale om både en ”direkte” forbindelse mellem en stresset barndom og senere misbrug og en forbindelse, der gik via social angst. Det skal siges at det er en engelsk undersøgelse hvilket kan gøre at det ikke kan lige så pålidelig i Danmark, da miljø og omgivelser er anderledes. Men ikke desto mindre bliver der understreget at hvis man opfatter den ”dårlige barndom” som den direkte årsag til misbrug, giver det let anledning til håbløshed på misbrugerens vegne, som tyder på at det i længere sigt kan være et problem at justere på i ens senere liv.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-02-25 12:40:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/morellgj/ArgumentationsteknikPsykologi/wish/334804924</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
