Aktivlinjen er en politik, som fokuserer på at få mennesker ud af f.eks. arbejdsløshed eller socialydelser, så de kan komme aktivt ind på arbejdsmarkedet. Tanken er, at folk skal føle sig støttet i at arbejde i stedet for at være afhængige af offentlige ydelser.

Den liberalistiske socialpolitik handler om, at staten ikke skal blande sig så meget i, hvordan folk lever deres liv, og at vi i højere grad skal klare os selv. Det betyder også, at man ikke skal forvente at få hjælp fra staten hele tiden, hvis man har problemer – i stedet skal man selv tage ansvar for at finde løsninger.

Rold Andersens socialreform blev indført i under den store depression, havde som hovedformål at sikre danskernes sociale sikkerhedsnet. Dette gjorde man bland andet ved at sikre økonomisk støtte til arbejdsløse, danskere i udsatte grupper og ikke mindst familie med børn som havde svært ved selv at forsørge dem.

Man indførte også en skattereform som indebar at dem der havde råd, skulle betale skatten som i sidste ende skulle finansiere reformen.

Børskrakket (1929) ramte hårdt i Danmark og især arbejderklassen blev svækket økonomisk.

I 1931 og 1932 blev det første og andet kriseforlig præsenteret og disse lagde grundlag for Kanslergadeforliget i 1933.

Steinckes socialreform blev introduceret i 1933 og er kendetegnet ved at der kom en samlet lovgivning for social sikring:

• Arbejdsløshedsforsikring

• Ulykkeforsikring

• Sygdomsforsikring

• Offentlig forsorg

• Estrups socialreformer 1891-92 refererer til et sæt lovgivningstiltag under ledelse af den danske statsminister Herman Abert von Estrup, som blev gennemført i 1891 og 1892. Reformerne var et svar på de voksende sociale udfordringer i Danmark i slutningen af det 19. århundrede, især i forhold til arbejderklassen og de lavere sociale lag

  
  

  Fattiglovgivning: Reformerne omfattede ændringer i fattiglovgivningen, der skulle forbedre hjælpen til de trængende og skabe mere systematiske og humane forhold for dem, der havde brug for offentlig støtte.

  
  

  Sundhedsforhold: Der blev også fokus på forbedring af sundhedsforholdene, herunder etablering af sygehuse og forbedrede sanitære forhold i byerne.

  
  

  Arbejdsmarkedet: Estrup gjorde også indsatser for at regulere arbejdsmarkedet, herunder forbedring af arbejdsforhold og skabelse af jobmuligheder for arbejdsløse.

  
  

  Uddannelse: Uddannelse blev anset som en vigtig faktor i bekæmpelsen af fattigdom, og der blev taget skridt til at forbedre adgangen til uddannelse for de mindre bemidlede.