Den er god, hvis den lever op til følgende kriterier:

• Lægger op til, at du arbejder med et reelt historisk problem.

• Spørgsmålene er klare og tydelige.

• Du kan få adgang til forskellige kilder, der kan bruges til at belyse problemstillingen.

• Det er realistisk, at du kan besvare problemstillingen inden for de givne rammer (bl.a. den tid, der er afsat til arbejdet).

• Problemstillingen lægger op til undersøgelser, der er relevante i faget historie.

• Problemstillingen indeholder spørgsmål på forskellige niveauer (beskrivende, forklarende, vurderende osv.)

Det er en dårlig problemstilling, hvis den:

• Lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på en hjemmeside.

• Mangler fokus (ingen sammenhæng mellem spørgsmålene).

• Er for bred. Ikke lægger op til diskussion.

• Faktisk ikke kan besvares.

• Er upræcis.

Formuler en problemstilling, der består af 1-3 spørgsmål.

Vurder din problemstilling. Den er god, hvis den lever op til følgende kriterier:

• Lægger op til, at du arbejder med et reelt samfundsfagligt problem.

• Spørgsmålene er klare og tydelige.

• Du kan få adgang til forskellige kilder, der kan bruges til at belyse problemstillingen.

• Det er realistisk, at du kan besvare problemstillingen inden for de givne rammer (bl.a. den tid, der er afsat til arbejdet).

• Problemstillingen lægger op til undersøgelser, der er relevante i faget samfundsfag.

• Problemstillingen indeholder spørgsmål på forskellige niveauer (beskrivende, forklarende, vurderende osv.)

Det er en dårlig problemstilling, hvis den:

• Lægger op til ren gengivelse af, hvad der står i en bog eller på en hjemmeside.

• Mangler fokus (ingen sammenhæng mellem spørgsmålene).

• Er for bred.

• Ikke lægger op til diskussion.

• Faktisk ikke kan besvares.

• Er upræcis.

1. Kort præsentation af trukket emne/tema og det valgte delemne med begrundelse for valget.
2. Præsentation af problemstillingen.
3. Brug produktet og besvar spørgsmålene i problemstillingen. Fortæl, hvordan produktet understøtter faglige pointer i besvarelsen af problemstillingen.
4. Gør rede for, hvordan kilderne har hjulpet med at besvare spørgsmålene i problemstillingen.

danmarkshistorien.dk | Aarhus Universitet

Rigsarkivet – Danmarks hukommelse

Lex – Danmarks Nationalleksikon

Modstandsdatabasen - Forside

Studie | DR

TV 2 NYHEDER: Få overblikket over de seneste nyheder - TV 2

Kildetekster (his2rie.dk)

Kilder (au.dk) 

Danmarks Statistik (dst.dk)

Statistikbanken 

Retsinformation

-          Antisemitisme og holocaust

-          Danmark og Norge besat

-          Drengene fra Sankt Petri

-          Augustoprøret 1943

-          Flugten fra DDR

-          Truman-doktrinen og Marshall-planen

I må gerne tage udgangspunkt i emner fra undervisningen og opgivelserne.

Eleven/gruppen formulerer en problemstilling som grundlag for en faglig undersøgelse. Problemstillingen må gerne være kendt fra undervisningen.

Læreren skal godkende det ønskede delemne og den tilhørende problemstilling, og sikre sammenhæng mellem problemstillingen og den faglige undersøgelse, samt at problemstillingen har relevans i forhold til det udtrukne emne/tema og fagets kompetenceområder.

En faglig undersøgelse omfatter en række overvejelser:

• Hvilke arbejdsspørgsmål har jeg brug for?

• Hvilke kilder skal jeg vælge?

• Hvilke metoder vil jeg bruge?

• Hvordan vil jeg undersøge kilderne?

Prøven i historie er en mundtlig prøve på baggrund af en selvvalgt problemstilling og med inddragelse af et produkt, som du selv har lavet. Du må gå til prøve individuelt eller i grupper af 2-3 elever.

Som elev skal du vide:

• Du skal alene eller i din gruppe trække et tema eller emne fra de opgivelser, som din lærer har lavet.

• Inden for det emne eller tema, du har trukket, skal du vælge et delemne og formulere en problemstilling til det, som du skal arbejde med. Din lærer skal godkende din problemstilling.

• Du skal vælge højst 5 kilder, som du vil bruge til at besvare din problemstilling. Din lærer skal godkende dine kilder.

• Du skal lave et produkt, der kan bruges til at besvare problemstillingen. Et produkt kan fx være en film, en plakat, nyhedsindslag, interview eller et digitalt præsentationsprogram.

• Arbejdet med at trække tema/emne, formulere problemstilling, finde kilder og udarbejde et produkt ligger i undervisningstiden i slutningen af skoleåret.

Inden prøven har du forberedelsestid (samme tid som prøven 25 eller 40 minutter) til at besvare 2-3 uddybende spørgsmål, som din lærer har lavet til din problemstilling. Lav også en disposition for din fremlæggelse (se også Disposition for fremlæggelsen).

Selve prøven:

1. Først skal du fremlægge dit svar på problemstillingen med inddragelse af produktet (se også Disposition for fremlæggelsen)

2. Derefter skal du besvare de spørgsmål, som du arbejdede med i forberedelsestiden

3. Resten af den mundtlige prøve i historie er en samtale mellem dig og din lærer på baggrund af din valgte problemstilling.

Din lærer vil informere dig mere om prøven. I kan bruge disse guides til jeres forberedelse:

PDF-filer

• Problemstilling

• Kilder A

• Kilder B

• Produkt

• Aflevering til lærer og censor

i-ark

• Problemstilling

• Kilder A

• Kilder B

• Produkt

• Aflevering til lærer og censor

Forstør billede

Produkt

Et produkt kan fx være en film, en plakat, et nyhedsindslag eller et interview.

Hvis du vælger at fremstille et medieprodukt, er der inspiration, trin-for-trin-vejledninger og anden hjælp herunder.

• Overvej først, hvilken medietype der passer bedst til dig, dit emne og problemstilling.

• Overvej, hvor lang tid du vil bruge på produktionen af medieproduktet.

• Hav SmåP åben på fx en smarthphone, og arbejd med mediet på en tablet eller pc.

• ikke kender svaret på i forvejen,

• undrer dig over,

• ikke blot kan svare ”ja” eller ”nej” til og

• må undersøge for at kunne svare på.

I en problemstilling er det en fordel at stille spørgsmål, som begynder med ”hvad”, ”hvordan”, ”hvorledes” eller ”hvorfor”.

Spørgsmålene kan lægge op til undersøgelser på forskellige niveauer:

• Beskrivende: Baggrundsviden. Hvem, hvad, hvor, hvilke, hvornår, hvordan?

• Forklarende: Hvordan hænger det sammen? Hvorfor hænger det sådan sammen?

• Vurderende/handlende: Hvordan forholder du dig til problemet? Hvilken betydning har det for dig og andre? Hvilke muligheder er der for at gøre noget?

1. Afgrænsning: En god problemformulering er ofte afgrænset i tid og sted. Det gør den mere håndterbar.

2. Sammenhæng: Spørgsmålene i problemformuleringen skal hænge sammen og lede mod en samlet besvarelse. Det beskrivende lægger fundamentet, det forklarende søger årsager og sammenhænge, og det vurderende perspektiverer til nutiden eller diskuterer betydning.

3. Nysgerrighed: Det vigtigste er, at problemformuleringen udspringer af en reel undren hos eleven. Hvad synes de er spændende eller uforståeligt ved et emne?