BMI-beregning= Vægt(kg) /(højde(m) x højde(m))

 

                                      46 / (1,62 x 1,62) 

      

 

Da hendes BMI ligger under 18,5, kan vi konkluder at Karla er lidt undervægtig. 

 

Jeg vil som SSA hjælpe borgeren med at tage på eller at få stabilisere hendes vægt igen. 

Karla skal ikke spise groft, grønt og fedtfattigt kost. Hun skal til gengæld spise mad med et højt indhold af energi og protein. 

Det kan være også et tegn på at hun har ikke så meget appetit, derfor kan det være svært for hende at få nok vitaminer og mineraler.  

Når en borger har en lille appetit, er det en god idé med nogle små energi-og proteinrige retter. 

Spis 6-8 energirige, små retter om dagen og spis hver tredje time.

Drik energirige drikke som drikkeyoghurt, juice, maltøl, Kakao med flødeskum, koldskål og sødmælk.

Få borgeren til at bevæge sig lidt mere, for at få mere appetit. 

 

Energi kommer fra den mad man spiser. Når maden vi spiser nedbrydes frigives energi i kroppen. Den energi kommer fra Kulhydrat, fedt og protein. Energi måles i kJ eller Kcal.

 

For at kunne beregne energibehovet, skal man først beregne Basalstofskiftet:

 

Basalstoftskifte = Vægt i kg x 100 kJ

 

Karla vejer 46 kJ

Protein er en vigtig byggeklods i kroppen, og er med til at bevare karla s muskler. Fjerkræ, fisk og kød er en god kilde til protein, men Karla kan også få protein fra blandt andet linser, bønner, æg og mejeriprodukter. Og nu er Karla over 65 år,  så anbefales det, at hun  spiser mere protein.

Rødt kød, fjerkræ og fisk

Kød indeholder fx proteiner. Når du vælger det magre kød frem for kød med højt fedtindhold, får du de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke så meget mættet fedt. Mættet fedt kan være med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fisk indeholder også meget protein.

 Morgen: PROTEIN-INDHOLD26,4 g protein 2017 KJ / 482 KCALINDHOLD:2 dl A38, naturel 0,5% 1 lille dl müsli
1 skrive grahamsbrød 1 skive ost, fast 30+ 1 æg (medium)
1⁄2 banan

Middag: PROTEIN-INDHOLD

31 g protein 2711 KJ / 647 KCAL

2 g smørbart, 80% fedt 2 skiver marineret sild 20 g leverpostej (ca. en spsk)
1 skive torskerovn
2 spsk. hytteost 1,5%
1 glas minimælk 0,5%, 2 tsk purløg
1 stribe remoulade,
1⁄2 tomat
1 skive citron,
1/2 æg
21⁄2 skiver fuldkornsbrød 125 g råkost af gulerod og æble

Aften: PROTEIN-INDHOLD

39,5 g protein 2655 KJ / 634 KCAL

1 stor portion laks (150 g) 1 tsk rapsolie
1 skive citron
5-6 små kogte kartofler (150 g)
5 asparges (55 g)
2 buketter blomkål
1 portion stuvet spinat (indeholder mælk, hvedemel og lidt smø

Y tallerken er tilegnet vægtvedligeholdelse. 

Mængden af grøntsager er således ligeså stor som mængden af kartofler, ris eller pasta      

Når man øser mad op på tallerkenen, skal man forestille sig, at man ligger et Y ned over sin tallerken, som fordeler fødevarerne således:

At sætte mål sammen med karla

At arbejde med en afgrænset tidsramme og evaluere om indsatsen skal fortsætte, ændres eller stoppes

At arbejde tværfagligt og målrettet

At understøtte fastholdelse af kanals nyopnåede livssituation i samarbejde med både hendes  netværk og omgivelser.

karla s  mestringsevne.

Den måde hun mestrer sin livssituation på er afhængig af, om karla oplever, at hun kan begribe, håndtere og se meningen med situationen. Som fagperson er det vigtigt, at man undersøger borgerens evne til at begribe og håndtere sin livssituation og om borgeren kan se meningen med det. Hvis karla ikke kan se meningen med situationen vil motivationen ofte mangle og dermed også energien til at gøre noget ved livssituationen. Når motivationen er skabt, er det også muligt at styrke borgerens begribelighed og håndterbarhed. Når vi som SSA undersøger karla s mestring af livssituationen vil det også medvirke til at karla s oplever, at vi er interesseret og tager udgangspunkt i netop hendes livssituation.