<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Periode: Det moderne gennembrud  by Rikke Klitgård</title>
      <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks</link>
      <description>1870-1890</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-04-18 12:24:38 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-16 15:31:11 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Naturalisme - Baggrunden for det moderne gennembrud</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/235771262</link>
         <description><![CDATA[<div>Naturalismen opstod i sidste halvdel af 1800-tallet.<br>Dens ide er, at mennesket er en del af naturen snarere end noget, der er skabt af Gud. (Tidligere var opfattelsen, at Guds forsyn styrer vores liv). Naturalismen anser derimod vores medfødte arveanlæg og vores miljø som det, der afgør, hvad den enkelte bliver til her i livet.<br> <br> <em>Man skal vide, ikke tro. </em>Tankegangen er præget af naturvidenskaben og af Charles Darwins bog fra 1859 – <em>Arternes oprindelse</em>. I modsætning til Biblens skabelsesberetning om Adam og Eva beskriver bogen, som vakte stor opsigt og forargelse, mennesket som en del af naturen og som resultatet af en lang udvikling.<br> <br>Naturalismen er baggrunden for <strong>det moderne gennembrud </strong>(ca. 1870-1890). I denne periode bliver især tre samfundsproblemer kritisk beskrevet af tidens forfattere:<br><br></div><ul><li>kønsroller/ægteskabet</li><li>religionen</li><li>samfundsklasserne</li></ul><div>Forfatterne skriver ikke længere om en ophøjet, ideal virkelighed, men skildrer realistisk hverdag og miljøer og personer i samfundets top og bund.<br> <br>En kendt naturalistisk forfatter er Henrik Pontoppidan. I sit forfatterskab skriver han præcist om de elendige sociale forhold, som landarbejderne levede under, men også om det moderne storbysamfund, der udhuler de menneskelige værdier.<br><br><em>Fra dansk.gyldendal.dk</em><br>  <br><br></div><div> <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-02-27 09:12:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/235771262</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Havfruens sang</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236847633</link>
         <description><![CDATA[<div>Novelle af Henrik Pontoppidan.<br>En gruppe mennesker er ude at sejle. De hører pludselig musik, og de forestiller sig alt muligt. <br><br>Novellen beskriver, hvor let mennesker forføres af overtro (at de tilsyneladende gerne vil forføres).<br>Pontoppidans ironi antydes i beskrivelsen af personernes ophidselse over det, der foregår. Til sidst forklarer forfatteren, at der ikke var noget at hidse sig op over. Der er en logisk forklaring (som den unge læge siger)<br><br>Novellen er scenisk, og den indeholder mange beskrivelser og en del replikker.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-01 11:38:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236847633</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Herman Bang</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236857520</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/forloeb/perioder/det_moderne_gennembrud/1_den_nye_virkelighed/~/link.aspx?_id=B6B4434503B1480B9845B28912ECC65C&amp;_z=z" />
         <pubDate>2018-03-01 12:19:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236857520</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Henrik Pontoppidan</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236858745</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/redskaber/kanonforfattere/pontoppidan.aspx" />
         <pubDate>2018-03-01 12:24:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/236858745</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Impressionisme</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/237819531</link>
         <description><![CDATA[<div>- skrivestil</div>]]></description>
         <enclosure url="http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/DanskLex/Litteraere_retninger_og_perioder/Impressionisme.aspx" />
         <pubDate>2018-03-04 17:15:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/237819531</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Boulevard de Capucines (impressionistisk maleri)</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/239021998</link>
         <description><![CDATA[<div>Claude Monet 1873-74<br><br>Motiv: Mennesker går på gaden. En travl vinterdag i det "moderne" Paris. Der er lidt kolde  farver og mange ældre bygninger. I forgrunden ses mange fodgængere. Der er bevægelse i billedet og træerne udgør en stærk diagonal linje.<br>Boulevarderne anlagdes i 1800 tallet for at "rydde op" i de smalle middelalderveje.<br>Impressionistiske træk: <br>Maleriet gengiver det umiddelbare sanseindtryk. Al fokus er på atmosfære og lys. Monet maler, det han ser. Han formidler et livagtigt indtryk af virkeligheden gennem mange detaljer.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-07 07:48:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/239021998</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Branden</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/239026350</link>
         <description><![CDATA[<div>Herman Bangs banebrydende reportage om branden på Kristiansborg i 1884. Han anvender skønlitterære træk. Sanserne kommer i spil. Bruger dramatiske udsagnsord samt tillægsord, der understøtter det dramatiske (Herman Bang var den danske forløber for New journalism).<br>Herman Bangs stil er impressionistisk. En fortællestil, hvor man lægger vægt på det personlige og forsøger at indfange situationen gennem indtryk - at formidle livagtigt indtryk af virkeligheden gennem masser af detaljer (som i den impressionistiske malerkunst)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-07 08:05:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/239026350</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Verdens undergang</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/240723719</link>
         <description><![CDATA[<div>Uddrag, J.P. Jacobsen (naturvidenskabsmand og digter. Han oversatte Darwins bog til dansk). Teksten er typisk for det naturvidenskabelige syn, der prægede naturalismen.<br><br>Solen udstråler mindre varme. Organisk liv trækker mod Ækvator. Arter tilpasset varmt klima dør først. De der kan tåle kulden lever længst. De sidste få mennesker kæmper. Jorden tårner sig op. Alt liv dør. Solen dør. Et sidste lys. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-12 08:11:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/240723719</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den sidste balkjole, novelle af Herman Bang (1887)</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/317770720</link>
         <description><![CDATA[<div>Novellen handler om søstrene Emma og Antonie. De to søstre har ventet på at blive gift, men tiden rinder ud for dem. De er blevet for gamle til ægteskab, hvilket er en ulykkelig skæbne. <br>Herman Bangs ”stille eksistenser” er berømte i dansk litteraturhistorie som indlevede skildringer af mennesker, typisk kvinder, der aldrig nåede at opleve kærligheden i det virkelige liv. I sørgmodig tilbagetrukkethed vogter de nu over en gammel drøm symboliseret ved en balkjole (eller en visnet blomst). </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-07 09:19:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/317770720</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sædelighedsfejden</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/318662203</link>
         <description><![CDATA[<div>-  en kamp eller en diskussion om, hvad der var den rigtige opførsel, når det kom til seksualitet. Helt konkret handlede diskussionen om:<br>1. Hvorvidt mænd og kvinder kunne tillade sig at have sex før deres ægteskab <br>2. Om man kunne tillade sig at have sex med andre, end den man skulle giftes med eller var gift med <br>3. Om de samme sædelighedsregler burde gælde for mænd og kvinder. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-09 07:49:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/318662203</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Constance Ring, skrevet af Amalie Skram (1885)</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/318676537</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><div>Amalie Skrams roman <em>Constance Ring</em> handler om en kvinde, der når at leve i tre ægteskaber, inden hun ulykkelig og skuffet over kærligheden begår selvmord. <br> Romanen kom til at spille en stor rolle i tidens kønsrolledebat. <br> <br>Vi har læst to uddrag fra romanen. <br> I det første uddrag er vi ved et middagsselskab, og hr. Ring, som Constance senere bliver gift med, holder en tale, der handler om kvinden i hjemmet og ægteskabet.<br> Det andet uddrag er en dialog, hvor Constances tante fru Wleügel forklarer nødvendigheden af at blive gift som ung kvinde.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-09 08:49:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/318676537</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Min indre stemme, klumme af Henrik Pontoppidan</title>
         <author>rk8</author>
         <link>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/322613456</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Er mennesket altid </strong><strong><em>det samme</em></strong><strong>?<br></strong>I klummen skriver Pontoppidan om følelsen af <em>at være forskellig</em> i forskellige sammenhænge. Har vi et sandt indre jeg eller flere</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-21 09:30:09 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/rk8/Bookmarks/wish/322613456</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
