Indholdsfortegnelse  [skjul] 

Antal buddhister[redigér | redigér wikikode]

Buddhisme regnes til de store verdensreligioner. I Asien, hvor buddhisme er en majoritet, er der nogle som praktiserer den med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner/filosofier. Antallet af buddhister er usikkert, da der ikke findes nogen samlet opgørelse, og de forskellige skøn varierer derfor afhængig af, hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Medregnes Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder[1], men andre kilder regner i størrelsesordnen 0.35-1.5 milliarder [2].

Buddhismens mål[redigér | redigér wikikode]

Målet med buddhistisk praksis er at nå en tilstand af stabil og varig sindsligevægt, klarhed, og vilkårsløs medfølelse. I buddhistisk tænkning er det ikke noget, man henter uden for sig selv, men er det, som er til stede helt af sig selv i sig selv, når man har fjernet årsagerne til lidelse i sit eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkaldte "sindsgifte" (indbildninger og forudindtagethed og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misundelse - så vidt det er muligt - skal det enkelte menneske nå frem til en indre tilstand af neutralitet), ved at det i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse bedrøveligheder, "vågner op" og når nirvana.

Buddhismen omfatter en model af menneskesindet, som søger at kortlægge de mekanismer, der gør, at vi tænker, føler og handler, som vi gør. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og handlinger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at betragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi.

Buddhismens etik bygger på principperne om respekt for alt liv, samt en mådeholden livsførelse. Den mentale praksis fokuserer på etisk-moralsk selvdisciplin (sila), meditativ koncentration (samadhi), uforbeholden kærlighed (mettā) og visdom (prajñā).

Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle opfatter den hovedsagelig som en filosofi eller som en livsanskuelse. Andre tillægger buddhismen en klar religiøs betydning. En række steder har den optaget lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det, som er kernen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almindeligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder) – men tilbeder og giver offer til forskellige guder lavet af guld eller ligende. Buddhismen er en ikke-teistisk filosofi/religion.

Den ottefoldige vej[redigér | redigér wikikode]

| Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |

| Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Statue af Buddha i Ayutthaya, Thailand.

¨

Grundlaget for alle former af buddhisme er en etisk baggrund, som finder udtryk i den ottefoldige vej (atthangika-magga), der er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del af den buddhistiske anskuelse. Verden eller livet her på jorden er for buddhister ikke bare sjov, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det sjovere, eller at tage livet så let som muligt. Tværtimod går Buddhismen ud fra en erkendelse af sandheden: at døden, sygdom og alder eksisterer for alt levende. Det drejer sig om at blive sig den chance bevidst, vi har som mennesker, og at være ansvarlig for vores handlinger. Karma er ikke skæbne, karma er indsigten i, at vores handlinger skaber glæde eller lidelse, og at de skaber noget ud over vores nuværende liv: karma er årsagen til alt, hvad der vil ske for os i fremtiden, og til alt hvad der sker med os lige nu. Buddhismen er ikke ateistisk, fordi der findes også guder i den buddhistiske mytologi. Men også guderne er ansvarlige for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan tilintetgøre vores egen karma (som det jo er lidt i kristendommen, med forestillingen om at en præst kan give os absolution). Guderne lever i deres himmel og føler ingen smerte og ser derfor ingen mening i at befri sig fra eksistensen.

Hvordan man udfører Buddhismen i praksis afhænger også af gren og individ og er altid påvirket af de kulturelle omgivelser. Buddhismen har i sit historiske forløb tilpasset sig mere end andre religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Buddhisme er ikke den Buddhisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk (Tibet). Det kan siges, at den oprindelige form af Buddhisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk praksis, nedskrevet i Pali Kanonen, på det første koncil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindelige tekster af Buddhismen.

Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) er gamle begreber, man kan også kalde Mahayana for Boddhisattva-jana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge Damien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus, fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at nå Nirvana for sig selv; alt levende, som vi er ens med, skal opnå befrielsen. Skismaet mellem de to hovedretninger opstod omkring år 100 f.Kr. til 100 e.Kr. Nogen skelner også mellem den sydlige og den nordlige form af buddhisme. I løbet af århundrederne har Siddhartha fået den guddommelige status, som dog ikke er oprindelig i læren (dharmaen).

Buddhismen blev grundlagt af Siddhartha Gautama. Han tilhørte krigerkasten Khattiyas, den vise af shakyas, shakyamuni, som den japanske traditionen mest kalder ham – Buddha Shakyamuni (563 f.Kr. – 485 f.Kr.).

Ifølge Tibetansk buddhistisk mytologi, er Buddha den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.

Buddha Shakyamuni[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: Siddharta Gautama

NOTE: Følgende skildring af Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddhartha Gautama) er blot en af mange versioner af Buddhas historie.[3]

Siddhartha Gautama er stifteren af buddhisme. Buddhismen begyndte med Siddhartha Gautamas lære. Han levede i (Nord)Indien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Han voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gautama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af, hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle følge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen og gjorde alt for at gøre ham lykkelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og de fik en søn, Rahula.

De fire tegn[redigér | redigér wikikode]

Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han – trods sin fars ønske - en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gammel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide, at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.

Et nøjsomt liv[redigér | redigér wikikode]

Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af ét riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.

Han bliver Buddha[redigér | redigér wikikode]

I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede, at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Derefter blev Gautama kendt som Buddha, ”den fuldt oplyste.”

Liv og død[redigér | redigér wikikode]

I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk, og fortalte mennesker hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betyder, at hans arbejde som Buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i Nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden både da han opnåede oplysning, og da han døde.

Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.

Buddhisme i Østen og i Vesten[redigér | redigér wikikode]

Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Vesten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.

Buddhismen dyrkes i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer, hvoraf de tre store hovedretninger er:

Mahayana er en gren af Theravada.

Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.

Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana-grenen.

Lægfolk og munke/nonner[redigér | redigér wikikode]

En gruppe munke i Cambodja.

Buddhisme kan praktiseres af både lægmand og munk/nonne.

Lægfolk lever et almindeligt liv med civil uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidig mediterer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.

Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder inden for klostrets virke i buddhistisk øjemed.

Theravada, den Mongolske Vajrayana, og flere Mahayanaretningers munke og nonner er aktive i deres lokalsamfund og stiller ofte arbejdskraf til rådighed i forbindelse med opførelsen af bygninger eller andet arbejde. De arbejder gratis, hvilket er en del af deres praksis.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Forslag til yderligere læsning[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Buddhisme