https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99 Grupper i pædagogisk sammenhæng. en-us 2018-04-08 05:26:49 UTC 2023-01-27 10:17:29 UTC hello@padlet.com dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249489642 Mennesker er sociale, og vi definere os selv i forhold til andre mennesker. Man kan sige, at vores indentitet og selvforståelse dannes både som en indre psykologisk proces i individet og gennem fællesskabet. De gener, vi fødes med, påvirker også vores muligheder for identitetsdannelse.

Identitet er derfor ikke en fast kerne, man er født med. Det er noget, som skabes gennem de erfaringer, man gør sig, og de oplevelser, man får gennem livet.

Selvopfattelse danner socialpsykolog Herbert Mead ud fra spejlingsteorien. Vi er nødt til at finde vores selvopfattelse gennem samspillet med andre mennesker. Det betyder at vi ser og forstår os selv ved at tolke andres reaktioner på de ting vi siger og gør. Vi spejler os altså i andres reaktioner på os selv for at danne vores selvbillede.]]> 2018-04-08 05:28:22 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249489642 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249490235 Dyade = to i gruppen
Triade = tre i gruppen.
Primær gruppe = nærhed og intimitet. Familien og nære venner.
Sekundær gruppe = en gruppe med fælles interesse fx fodbold klubben.
Referencegruppe = en gruppe man ikke selv er medlem af. Kan både give en positiv el negativ effekt. Fx en særlig pædagog du beundre, er man i tvivl om pædagogisk spørgsmål, tænker du måske hvad han el hun vil sige og gøre i situation.
Uformelle grupper = private, da det ofte er venskabsgrupper.
Formelle grupper = en gruppe som har et fælles mål, fx arbejdsplads, bestyrelse.]]> 2018-04-08 05:36:50 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249490235 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249490910 Den rolle, man indtager i gruppen, bliver skabt ud fra gensidige forventninger til hinanden og ud fra de behov, gruppen har.
Passive roller = tildeles de gruppemedlemmer, som blot tåles og ikke har egentlig indflydelse. Når der træffes beslutninger, må de nøjes med en tilskuerrolle.
Perifere rolle = ikke en særligt vigtige for gruppens indre liv. Der er typisk en, der tildeles rollen som syndebuk. Det er den person som får skylden, når noget går galt i gruppen.
Roller kan også være: tænker ud af boksen, fuld af gode ideer, der opmuntre, omsorgsfuld, dygtige og kloge. Der er ikke noget galt i at indtage rollen som fx leder eller en rolle i det store midterfelt som medløber, så længe man ikke er presset ind i den.

]]> 2018-04-08 05:47:30 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249490910 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492061 Mobning kan forståes som en uhensigtsmæssig samværkskultur i gruppen. Det er altså den sociale klima i gruppen, som ikke fungere, og ikke det enkelt barn. Måske er gruppen præget af utryghed eller optaget af , hvem der er populær og derfor bestemmer. Det kan give dårlig trives i en gruppe og medføre, at det bliver legalt at tale grimt til hinanden, drille, grine af eller holde nogen udenfor.
rrggii]]> 2018-04-08 06:03:46 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492061 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492291 Der sker en gensidig påvirkning i gruppen. Vi bliver derigennem præget af gruppens holdninger, adfærd og overbevisninger. Man kan derfor sige, at gruppedynamikken styrer medlemmernes adfærd.]]> 2018-04-08 06:07:15 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492291 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492540 For helt små børn er tilhørsforhold vigtige, da barnet tilknytningsmønster skabes i samværet med andre. Gennem en sund tilknytning oplever barnet tryghed, sikkerhed og tilllid til verden. Dette har en afgørende rolle for barnet senere i udvikling.
Barnets tilknytningsmønster er altså med til at give barnet en grundlæggende fornemmelse af sig selv og af sig selv i forhold til andre.
Læs om tilknytningsmønstre i kap 15


]]> 2018-04-08 06:10:00 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492540 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492823 Et højt selvværd og en god selvtillid er en framragende buffer mod fx mobning og giver ubesværet en god position i børnegruppen.]]> 2018-04-08 06:14:46 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492823 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492949 Ekstrovert/ udadvendt = betyder, at man får energi ved at være sammen med andre mennesker.
Hjerneforskning viser, at vi er født med overvejende ekstroverte eller introverte træk. Miljøet spiller dog også ind, og personlighedstrækkene kan ændre sig i løbet af livet.
Ekstroverte mennesker er udafvendte og bruger meget tid sammen med andre. De henter deres energi i det sociale samvær.

Introvert = de er optaget af deres eget indre univers og af at finde formålet og baggrunden for handlinger. 
Hjerneforskning viser at introverte mennesker er mere sensitive end ekstroverte. Introverte mennesker nervesystem reagere kraftigere end ekstroverte på ydre stimuli som lyde, smerte, smag og lugte.
Hvis et barn er introvert og har deltaget i socialt i flere timer, vil barnet som ofte efterfølgende have brug for at lave en stille aktivitet og trække sig for at genoplade.
Sammensæt ekstrovert og introvert se pædagogik bog side 478-479]]> 2018-04-08 06:16:36 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249492949 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249493755 Selvværd = den opfattelse vi har af os selv. Styrkes ved fx at bliver anerkender kendt for den man er og gør.
Selvtillid = de ydre kvaliteter, som andre og en selv kan se. Det er ofte i forhold til præstation og udseende.]]> 2018-04-08 06:27:32 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249493755 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249493966 Forsker mener, at kønsforskelle er mere socialt betinget end biologisk. Der er forskellige forventninger til drenge og piger, der bliver talt forskelligt til dem, og de bliver behandlet forskelligt. Som pau er du med til at præge barnets kønsidentitet, dels som rollemodel, dels i dine forventninger til barnet. Når vi fx roser et barn, siger vi ofte til drengen, at han er sej, og til pigen, at hun er sød og fin.
Prøv at se børn som børn frem for køn. Det handler om at se det enkelte barns behov og ikke bare stereotype kønsforestillinger.

Sterotyper = det betyder rigtig meget, hvad du som rollemodel selv gør. Det kan fastholde børnene i sterotype kønsroller, hvis du som kvindelig pædagogisk assistent aldrig spiller fodbold med børnene, eller hvis du som mandlig pædagogisk assistent aldrig deltager i omsorgsopgaver. Det giver dem ikke mulighed for at opdage nye sider af sig selv.]]> 2018-04-08 06:31:07 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249493966 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249494658 Som pau er det vigtigt at interessere sig for barnet baggrund og familiemæssige historie. Det kan være mange fordomme og holdninger til mennesker fx med mellemøstlig baggrund, som handler om, at børnene bliver slået i derhjemme eller at andre mellemøstlige baggrund arbejder på et kebabsted eller i en grønthandel.
Kommunikationen med forældre med anden etnisk baggrund end dansk er mindst lige så vigtig som med danske forældre.
Sprogstimulering er en vigtig opgave, dog må det ikke overskygge alt, så barnet ressourcer overses.]]> 2018-04-08 06:45:29 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249494658 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249496893 Hos børn og voksne kan traumatisk oplevelser ses i form af øget stress, undgåelsesadfærd og genoplevelsesreaktioner. Det kaldes posttraumatisk stress syndrom eller PTSD.
Undgåelsesadfærd viser sig ved, at personen prøver at undgå tanker, aktiviteter og følelser, som giver mindelser om uhehagelige begivenheder.
Genoplevelserreaktioner kan være mareridt og flasshback, hvor traumatiske oplevelser genopleves.
Sekundær traumatiskering opstår typisk som en reaktion på forældrenes reaktion.]]> 2018-04-08 07:26:56 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249496893 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249497392 Den svenske børnelæge Lars Gustafsson har udviklet en model, som beskriver, hvilken støtte traumatisk børn har brug for det pædagogiske personale.
Grundlæggende er det meget vigtigt at skabe et trygt og tillidsfuldt forhold til barnet. Man må gerne vise, at man bekymrer sig om barnet.]]> 2018-04-08 07:34:53 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249497392 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249497592 S - struktur:  skabe faste rutiner. Fx samles hver morgen, have navne runde, synge sang, læse bog osv.
T - tale og tid: det er også vigtigt at lytte til barnets historie og tale med barnet om hans eller hendes oplevelser. Stil gerne spørgsmål og hjælp barnet på vej.
R - ritualer: hjælp barnet med at bevare de ritualer og traditioner, som han eller hun er vant til.
O - organiseret leg: leg og fantasi kan være med til, at barnet kan distancere sig fra voldsomme oplevelser. Stimuler derfor barnet kreativitet igennem leg, fortællinger og tegninger.
F - forældresamarbejde: sørg for at inddrage forældrene allerede fra starten. Sidegevinsten er, at når forældrene bliver trygge, bliver børnene det ofte også.]]> 2018-04-08 07:38:05 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249497592 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249498344 Vi tolker og forsøger at forstå de sociale situationer, vi oplever.det er i samspil mellem de sociale og indre psykologiske processer, at vores identitet bliver skabt. For at forstå vores sociale verden forsøger vi derfor at inddele omverden i kategorierne dem og os. Teorien tager udgangspunkt i den kognitive psykologi.
Kategorisering: dissse tanker kan godt ændres, men der skal en kognitiv omstrukturering til. Det betyder, at personer skal finde ud af, hvilken forestillinger eller opfattelser der ligger til grund for hans eller hendes vurdering, og ændre dem.
Identifikation: en del af vores indentitetsopfattelse bygger på tilknytning. Vi identificere os med de sociale grupper, vi tilhører, hvilken er med til at skabe vores identitet.
Sammenligning: mennesker sammenligner sig med andre. Da det er vigtigt at have et posivt selvbillede. Man sammenligner for at finde ligheder og forskelle og for at styrke gruppens status og derigennem sin egen selvfølelse.]]> 2018-04-08 07:47:56 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249498344 dorte_daarbak https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249723280 Cooley ]]> 2018-04-09 10:59:35 UTC https://padlet.com/dorte_daarbak/v1j0law0ie99/wish/249723280