- Venstre 

- Enhedslisten 

- Dansk Folkeparti

- Liberal Alliance

- Socialistisk
- Folkeparti 

- Socialdemokratiet

- Alternativet 

- Konservative

De fire "gamle partier":
- Socialdemokratiet
- Venstre
- Det Konservative Folkeparti
- Det Radikale Venstre

Partiadfærd:
- Parlamentarisk faktor: Man kan lægge en strategi, så man er sikret at komme i regeringen
- Opinionsfaktor: Når et parti udtaler som om noget der er meget oppe i tiden og populært, men skal stadig hænge sammen med partiet.

Teoretikere partiadfærd
Anthony Downs Model:
- Rationel egoisme 
-- Politikere udformere de synspunkter, der giver flest stemmer
- Vælgere stemmer på den, der lover mest der gavner en selv
Molins model
- Politikere vælgerstanpunkt efter ideologi, Kernegruppers interessser, ønsker popularitet, opbakning fra fra andre partier.

Jeg-identitet: ”Hvad er jeg?” 

Personlig identitet: ”Hvordan vil jeg være/fremstå?” 

Social identitet: ”Hvordan de sociale omgivelser opfatter mig?” 

Kollektiv identitet: ”Hvad og hvem hører jeg til?” – tilhørsforhold

Rollekonflikt: Når individets egne forventninger til en rolle ikke er i overensstemmelse med de sociale omgivelser.

Social kontrol: har til formål at de, der lever i det danske samfund, tilpasser sig til dette samfunds formelle og uformelle normer.

Personers bestemte positioner og de mange forskellige roller i klassen er udtryk for klassens sociale struktur. 

Sociale roller: skabes gennem andres forventninger til en speciel position og personers egne bevidste forventninger til rollen.
Eksempelvis rollen som far, idrætsudøver, dansker osv.

Sociale grupper: Som individ har man et behov for at blive bekræftet, dette kan man blive gennem de sociale grupper. Herigennem får man også identitet. En social gruppe kunne f.eks. være en klasse. 

GRUPPEKRITERIERNE: 
Interaktion: medlemmerne er sammen med hinanden nogenlunde regelmæssigt.

Normer og værdier: Medlemmerne har fælles normer og værdier, der bestemmer, hvordan man er sammen i gruppen.

Social identitet: Medlemmerne har et tilhørsforhold til gruppen, der gør det muligt og naturligt at skelne mellem 'os' og 'dem'. 

BRANDING OG IMAGEPLEJE
Branding: den måde vi gerne vil fremstå. De forventninger vi har til os selv. Den personlige identitet er til stede i 'branding-processen'. 

Image: omgivelsernes opfattelse af én - hvem man er på godt og ondt. 

SOCIOLOGER:
Thomas Ziehe -->
Formbarhed: Alt er muligt, og kan formes af den enkelte. Omfattende individualisering.

Kulturel frisættelse: Antiautoritet, normløshed, frigørelse fra traditioner.

Subjektivisering:
Betydning: Følelsesmæssig intimitet og nærhed. Anerkendelse og bekræftelse af 'hvem er jeg', egne behov og andres reaktioner på disse. 
Kommer til udtryk ved: ved den tertiære socialisation som f.eks. Facebook. 

Ontologisering: 
Betydning: Søger efter den sande mening med livet. Behov for faste traditioner, normer og værdier.
Kommer til udtryk ved: især i religiøse grupper.

Potensering: 
Betydning: Søger ekstrem intensitet og spænding, der viser, hvad jeg tør og kan. Livet leves på kanten.
Kommer til udtryk ved: Kommer f.eks. til udtryk ved bungee-jump, ekstremsport, Jack Ass osv.

- Stramningsstrategien: Man strammer på dem, der ikke er i arbejde. Hvis der kommer flere ud på arbejdsmarkedet, vil staten sparer penge.
- Opkvalificeringsstrategien: Staten fx. hjælper hjælpeløse borgere med at opkvalificere deres kompetencer gennem efteruddannelse og kurser. (koster staten penge, men kan skabe mere kvalificeret arbejdskraft).

dømmende magt= Domstolene- byret - landsret - højesteret 

udøvende magt = regeringen

Civil sager= Private forhold (f.eks. forældre myndighed) 

Straffesager = Vold, bedrageri og tyveri

Former for straf
- Behandlingsdom
- Fodlænke
- Betinget; Man skal ikke afsone en straf, men det afhænger af hvordan man opfører sig i samfundet. (kriminalitet)
- ubetinget; Er en dom hvor man kommer i fængsel.
- samfundstjeneste: Du kan blive idømt samfundstjeneste i stedet for en fængselsstraf. Nogle idømmes samfundstjeneste som en del af en betinget dom, og andre udfører samfundstjeneste som en del af betingelserne for deres prøveløsladelse. Dommen kan være op til 300 timers arbejde inden for 4-12 måneder.

Mørketal
- En betegnelse for den kriminalitet vi ikke kender til. Offerløse forbrydelser, altså når man ikke kan gøre noget ved forbrydelsen. (fx cykeltyveri uden forsikring)

Recidiv
- En betegnelse for at falde tilbage i kriminalitet.

General prævention:
At man prøver at afskrække alle fra at begå kriminalitet.

Specialprævention:
-  Man vil påvirke den kriminelle til ikke at begå en ny kriminalitet.

Hæleri: Hvis man køber noget der er stjålet, er det hæleri.
Selvtægt:(lovlig selvtægt) Man kan ungå at blive straffet for en mindre ulovlig gerning, hvis det er nødvendigt, for eksempel hvis man ser en brand og ikke har nogen mobil og derfor blvier nødt sagen til at tage en andens cykel for at skaffe hjælp.
Den kriminelle lavalder: Den alder hvor på man er gammel nok til at blive straffet. 

Civilt forum;  medierne giver mulighed for at politikere og borgere kan deltage i debatter.

Vagthund; medierne vogter over/kontrollere magthaverne. 

Mobilisator;  Medierne skal informerer befolkningen om forskellige politiske holdninger og konsekvenser heraf, og derved motivere dem til at deltage i demokratiet.
Øvrige roller:

Hyrdehund; Medierne forsøger at skabe debat mellem samfundets borgere. 

Redningshund; Medierne skal mobilisere borgerne til at deltage aktivt i demokratiet. 

Medieret kommunikation; at kommunikere med hinanden uden at være sammen. 

Medialisering; medierne fylder mere og får mere indflydelse. 

Klassiske massemedier; klassiske = opstod i det moderne industrisamfund, massemedier; skaber envejskommunikation. 

De fem nyhedskriterier: 

-         Aktualitet 

-         Væsentlighed 

-         Konflikt 

-         Identifikation 

-         Sensation 

Digitale medier; medier på nettet. 

Sociale medier; fra mange til mange 

Den politiske dagsorden; det politikerne gerne vil tale om. 

Mediernes dagsorden; det medierne italesætter for at sælge gode historier. 

Befolkningens dagsorden; det befolkningen gerne vil tale om. 

Politisk kommunikation; hvordan politiske aktører kan styre den politiske dagsorden. 

Meningshorisont; medierne skaber en meningshorisont om emnet. 

Handlingshorisont; medierne skaber en handlingshorisont. 

Spindoktorer; medierådgivere 

Politisk spin; manøvre hvor man drejer på sandheden for at styre den politiske dagsorden. 

Spinnokrati; et styre, der bygger på spin. 

- Defensivt; Medierne vælges fra eller undgås. 

- Offensivt; Medierne udnyttes til politikerens fordel. 

- Proaktivt; Man forsøger at komme en negativ historie i forkøbet ved at spinne den eller aflede                        opmærksomheden på noget andet. 

- Reaktivt; Man forsøger at rette op på en negativ historie ved fx at beskylde modstanderen for                noget. 

- Priming; forberede et emne til den politiske dagsorden. 

- Framing; vinkle et aktuelt emne på den politiske dagsorden. 

Gate-keepere; de klassiske massemedier fungerer som gate-keepere for, hvad der kommunikeres mellem befolkningen og politikerne. Ved sociale medier kommunikeres der direkte uden om de klassiske medier. 

Den demokratiske dialog; samtale der tilstræber: 

-         Forståelse 

-         Sandhed 

-         Rigtighed 

-         Oprigtighed 

Digitale bobler; adfærd på nettet skaber oppustede sociale tendenser.
Shitstorm; en digital kampagne mod en virksomhed eller en person. 

Ekko-kamre; hvor (fx på sociale medier) man bekræfter og forstærker hinandens holdninger. 

Postfaktuelt samfund; medier og politiske aktører skaber deres egne forskellige versioner af virkeligheden/sandheden. 

Fake news/falske nyheder/alternative facts; usande historier spredes som nyheder.