Maden glider videre gennem spiserøret og videre til mavesækken gennem en muskelring. Denne muskelring holdes altid tætlukket. Dette forbygger, at mavesækkens indhold ikke løber tilbage til spiserøret. 

Maden kommer ned i mavesækken. Maden bliver æltet grundigt mellem ½ time og 4 timer. Indvendigt er mavesækkens overflade sammensat af mange folder. Dette gør, at mavesækken kan udvide sig og trække sig sammen efter behov. På den udvendige side  af mavesækken sidder der 3 muskellag på tværs af hinanden. De trykker og presser mavesækken fra alle side så maden æltes grundigt. Maden bliver også blandet med:

o    Saltsyre dræber alle bakterier. 

o   Slimen sørger for, at føden bliver tyndtflydende, og beskytter maveslimhinden mod den stærke saltsyre.

o   Enzymet pepsin begynder at nedbryde proteinerne. 

 

Maden kommer videre ind i tolvfingertarm. Den er 25 cm lang. Her bliver der tilsat galde og bugspyt:

o   Galden nedbryder og optager fed. Den sendes af leveren, når der fedt i maden. Den brunlige farve afføring har stemmer fra galden. 

o   Amylase, trypsin og lipase nedbryder kulhydrater, protein og fed. Disse enzymer dannes i bugspytkirtlen.

o   Bugspytkirtlen danner også en base der neutraliserer saltsyren, som kan ætse tarmvæggen.   

Efter total nedspaltning af tarmindholdet i tolvfingertarmen presses massen ind i tyndtarmen, som er mellem 6-8 meter lang. Næringsstofferne, som aminosyrer, fedtsyrer og glukose kan nu frit vandre ind gennem tarmvæggen i små trevler og dermed kommer over til de små kar der fører blodet til leveren. 

Tarmindholdet skubbes ned gennem tyndtarmen ved hjælp af sammentrækninger af musklerne i tarmvæggen.

Den sidste del af fordøjelseskanalen er endetarmen. Endetarmen er normalt tom, men de ufordøjelige reststoffer bliver efterhånden en halvfast masse og kommer ned i endetarmen, udløser de et nervesignal til hjernen. Og så føler man trang til at gå på toilet.

Den ydre muskelring ved anus kan styres bevidst. Men den indre muskelring styres af det ikke bevidste nervesystemet. 

Maden bliver tygget og findelt mekanisk med tænderne. Maden blandes med spyt, som er fyldt med enzymet amylase fra spytkirtlerne. Dette starter en opblødning og opløsning af kulhydraterne. Når maden falder ned i svælget, udløser den synkerefleksen, og dermed kommer maden ned i mavesækken. 

 

Tyktarmen er ca. halvanden meter lang. Føderester som fibre, vand og salte presses ind i tyktarmen. Fibrene kan ikke optages men de er gode til at simulere tarmbevægelsen. Tyktarmen opsuger vand, salte og enzymer. Fibrene fylder og holder på noget vand så afføringen bliver blød. I tyktarmen bliver der dannet K vitamin, som er vigtig når blodet skal størkne.

 

De nedre luftveje:

Lungerne løser den livsvigtige proces for kroppen med vejrtrækning. Vi trækker normalt vejret 12-16 gange i minuttet.  Vejrtrækning består af indånding og udånding. 

Slimhinder i luftvejene fugter luften på vej til lungerne, så slimhinderne ikke bliver tørre og modtagelig for en infektion.  Små fimrehår opfanger mikroorganismer, og hindrer dermed  infektioner i luftvejene.  
Hele processen og anatomien af luftvejene består af :

Den højre lunge er lidt større end den venstre, da hjertets venstre side er lidt større, slår kraftigere og har derfor brug for mere plads.

 

I alveolerne foregår der en konstant udveksling af ilt og kuldioxid gennem den meget tynde væg til de små blodårer, som befinder sig i alveolevæggen. Denne gasudveksling (luftskifte) mellem blodet og luften i alveolerne tager cirka 0,3 sekunder.

 

1.       Lungerne bevæger luften frem og tilbage i lungerne ved indånding og udånding.

2.       Lungerne udveksler ilt og kuldioxid mellem lungeblærerne og blodet.

Det betyder, at ilten kommer over i blodet, og kuldioxiden kommer den anden vej over i lungeblærerne (alveolerne).

Udvekslingen af ilt og kuldioxid mellem lungeblærer og blodet foregår igennem alveolerne, idet alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar (kapillærer).

Hjertet er den kraft, som driver blodet rundt i cirkulationssystemet. Hjertet består egentlig af pumper, som arbejder side om side. Pumpen på højre side driver blodet til lungerne, hvor affaldsgasser som kuldioxid fjernes, og ilt tilføres. Friskt iltet blod returnerer til den venstre hjertehalvdel, som driver blodet ud i resten af kroppen. 

Kredsløbet er inddelt i arteriekredsløbet, hvor hjertet pumper blodet ud til kroppen under forholdsvist højt tryk og venekredsløbet, hvor blodet ved lavt tryk flyder tilbage til hjertet. 

Kredsløbet deltager også i kroppens forsvar mod infektioner og i kroppens varmeregulering. 

Kredsløbet består af:

Hjertet er en hul muskel med fire forskellige kamre i alt, inddelt i to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler). Forkamre og hjertekamre er adskilt af en elektrisk isolerende bindevævsplade, som adskiller muskelvævet i forkamrene fra muskelvævet i hjertekamrene.

Hjertet pumper ca. 5l blod pr. minut i hvile og op til 30l blod ved kraftig anstrengelse. 

Hjertet sammentrækninger styres af sinusknuden. 

 

Pulsårerne er de blodårer, der fører blodet væk fra hjertet. De bringer blodet fra venstre hjertehalvdel og ud i kroppen eller fra højre hjertehalvdel og ud i lungerne. Jo højere blodtrykket er, desto mere skal hjertet arbejde. Man skelner mellem det systoliske blodtryk og det diastoliske blodtryk. Blodårer (vener)

Venesystemet har stor kapacitet, men muskulaturen regulerer rumfanget og holder derved et passende blodtryk. De fleste vener indeholder veneklapper, som sørger for, at blodet kun kan løbe en vej. Ellers vil tyngdekraften skabe tilbageløb, og blodet stase op. Venerne er tyndere end pulsårerne.

 

Kapillærer eller hårkar er fine blodkar, der ikke er tykkere end et hår. Der løber kapillærer langs alle cellerne i en krop, og det er fra kapillærerne at næringsstoffer og ilt kommer over i cellerne, og kuldioxid kommer fra cellerne over i blodet.

Blodet er et transportsystem. Blodet består af blodceller, der flyder rundt i en væske, der kaldes plasma. Lidt under halvdelen af blodet er celler, og resten er plasma. Uden plasma ville blodet være en tyk grød, og så ville det ikke kunne komme rundt i kroppen og gøre gavn. Der findes tre forskellige slags blodceller: Røde blodlegemer, hvide blodlegemer og blodplader. De er gode til hver deres specielle opgaver. Blodets celler består af ca. 25.000 milliarder røde blodlegemer, ca. 30 milliarder hvide blodlegemer og ca. 1.000 milliarder blodplader og fylder i alt godt 2 liter. Resten er plasma

 

 

Lymfe betyder ”klar vand”. I kroppens lymfesystem, som består af lymfeknuder og lymfekar, er milliarder af hvide blodlegemer med til at bekæmpe infektioner, virus og bakterier.

I lymfekarrene fragtes en tynd og gennemsigtig væske: lymfen. 

Lymfesystemet har tre vigtige opgaver:

§  De skal samle overflødig væske.

§  Det skal opfange forskellige elementer, som er trængt ud gennem blodkarrene.

§  Det skal tage hånd om kroppens forsvar mod virus, bakterier og kræft. 

 

Blodet strømmer tilbage til hjertet fra hele kroppen (overkroppen og underkroppen) til højre hjertekammer. Blodet er fyldt med CO2. Blodet kommer ind igennem vene cave. (inferiør og superior) 

 

Venerne har klapper, der forhindrer blodet at strømer tilbage.  

I højre hjertekammer pumpes blodet ind i højere forkammer og derefter til lungerne. Her sker der en udveksling af CO2 og O2 i lungerne i selve alveoler (Processen har vi set i sidste lektion om lungerne).  

 

Derefter strømmer blodet som er fyldt med ilt tilbage til venstre hjertekammer, og videre til venstre forkammer. Og gennem aorta bliver blodet, som er fyldt med ilt og næringsstoffer sendt videre til hele kroppen gennem pulsårerne og videre til alle cellerne i kroppen gennem diverse kapillærer for at udveksle ilt/næringsstofferne med kuldioxid/affaldsstofferne i og omkring cellerne.  

 

Hjertet pumper ca. 5l blod hvert minut. 

 

En sygdom i hjerte eller kredsløb giver ofte problemer andre steder i kroppen. 

·       Symptomer på forhøjet blodtryk:

o   Hovedpine og problemer med synet. Det skyldes, at karrene i hjernen udvider sig og trykker på nerverne. 

o   Næseblod. Det skyldes, at de små kar i næsen kan gå i stykker pga. det høje tryk.

o   Svimmelhed og træthed. Det skyldes, at nervecellerne ikke får ilt nok. 

o   I første gang vil det være at motivere borgeren til at være opmærksom på en sund kost med begrænset indhold af fedt og salt samt vægt tab, rygestop og motion.

o   Medicin til behandling af forhøjet blodtryk ordineres af egen læge.

·       Symptomer på hjertekramper.

Symptomerne opstår ofte i forbindelse med fysisk eller psykisk anstrengelse. Og de er forskellige for mænd og kvinder. 

For mænd:

o   Smerter i brystet, der stråler ud i venstre arm. Evt. op i halsen.

o   Følelsen af at have et stramt bånd omkring brystkassen. 

o   Angst. 

For kvinder:

o   Diffuse symptomer på smerter i ryg, skulder og mave.

o   Kontakte sygeplejersker/lægen. Evt. medicin 

o   Forbyggende arbejder: motivation til ændring af livsstil, vægttab, rygestop, motion, kolesterolfattig kost. Og opfølgning på behandling af diabetes.

·       Symptomer på blodprop i hjertet:

o   Voldsomme smerter i brystet, der evt. stråler ud i venstre arm og op i halsen eller kæben. 

o   Åndenød og blålig farvning af huden, hvor den er tynd: f.eks. læber

o   Svimmelhed og besvimelse, fordi kroppens celler mangler ilt.

o   Koldsved 

o   Angst.

o   Feber.

o   Ring 112

o   Forbyggende arbejder: motivation til ændring af livsstil, vægttab, rygestop, motion, kolesterolfattig kost. Og opfølgning på behandling af diabetes.

De almindeligste sygdomme i luftvejene er: lungebetændelse, kol, og Astma.

·       Symptomerne på lungebetændelse er:

o   Feber

o   Kulderystelser.

o   Hoste.

o   Slim.

o   Smerter i brystet.

o   Træthed.

o   Kontakte lægen. 

o   Sygepleje og udførelse af delegeret behandling. (antibiotika, vaccine)

 

·       Symptomer på kol (obstruktiv lungelidelse).

Sygdommen er kronisk. Transporten af ilt til og fra lungerne er nedsat. 

o   Hoste ofte, daglig.

o   Åndenød, dvs. Besværet vejrtrækning. 

o   Opspyt af slim.

o    Sygepleje og udførelse af delegeret behandling: bronkieudvidende medicin, binyrebarkhormon, slimløsende midler, andet. 

o   Evt. brug af ildbehandling.

o   Forbyggende arbejder.

 ·       Symptomer på Asma.

Asma er en kronisk lidelse i luftvejene, slimhinderne og luftvejene trækker sig sammen og vanskeliggøre vejrtrækning. 

o   Åndenød, dvs. Besværet vejrtrækning. 

o   Hvæsen/ piben ved udånding. 

o   Trykken for brystet.

o   Hoste med slim især om natten.

o   Jeg fjerner årsager, hvis jeg ved, hvad personen reagerer på.

o   Sygepleje og udførelse af delegeret behandling: bronkieudvidende medicin, binyrebarkhormon, slimløsende midler, andet. 

o   Evt. brug af ildbehandling.

o   Forbyggende arbejder.

Almindeligste sygdomme i fordøjelsessystemet er: hæmorider, mavesår, galdesten, kræft i endetarm, mm.

Hvad skal jeg gøre? 

o   Kontakte sygeplejersker/lægen. Evt. medicin 

o   Sygepleje og udførelse af delegeret behandling. 

o   Forbyggende arbejder.