Primærsanserne udvikles allerede mens barnet ligger i morens mave, og er sammen med sekundærsanserne, synssansen, lugtesansen, høresansen og smagssansen, vigtigt i udviklingen af barnets grundmotorik. 

Taktilsansen kaldes også følesansen. Det er den, som mærker alt vi kommer i kontakt med. Kulde varme, hårdt, blødt. Det er taktilsansen som fortæller os om noget føles rart eller ej. 

Den kinæstetiske sans registrerer kroppens bevægelser. Den kaldes også muskel led sansen og sørger for at vi bruger vores krop og muskler. Den giver hjernen besked om at løfte et ben, bøje en arm eller spænde musklerne når balancen skal holdes

Vestibulær sansen kaldes også labyrintsansen. Den sidder i det indre øre, og registrerer vores hovedets stilling. Den påvirkes når vi drejer rundt eller f.eks. bukker os ned, og fortæller den kinæstetiske sans at den nu skal spænde musklerne og rette kroppen op.

Kinæstetisk sans: Her kan man løbe, hoppe, dansen, kravle, gå på tæer. Sparke bold, og løbe efter den kunne være en aktivitet og det samme er rytmik.

Vestibulære sans: At snurre rundt, slå kolbøtter, gynge, danse, rutsje og klatre er godt for den vestibulære sans. Man kan også lægge barnet på en stor bold, og trille det frem og tilbage og til siderne.

Når vi styrker og arbejder børnenes sanser, samler hjernen disse indtryk og lagrer dem. Det kalder man sanseintegration. De vigtigste indtryk reagerer hjernen på, og de mindre vigtige lagrer hjernen i hukommelsen.

Man går fra kun at kunne de basale ting som at græde, spise, og skulle have skiftet ble, til at kunne gå, hoppe og hinke på kun 3 år. Man går fra hjælpeløs, til at klare de fleste ting selv.

Motoriktræet er et godt billede på den motoriske udvikling som børn i alderen 0-3 år gennemgår.  Rødderne på træet er børnenes primærsanser og deres reflekser og reaktioner.  Stammen er grundlege, grundbevægelser og sanseapparatet, og kronen er færdighederne og kognitive processor. 

Når man styrker grovmotorikken, styrker man de store muskelgrupper i arme, ben og krop, og på den måde også den kinæstetiske sans, som er en af vores primærsanser. Finmotorikken handler om de mere fine bevægelser, som smil, mimik, fingrer, mund, øjne mm. Også her er det den kinæstetiske sans man arbejder med.

God motorik er vigtig for barnets evne til at bevæge sig, koordinere sine bevægelser og lære nye færdigheder.  Den er også vigtig i forhold til at styrke børns selvværd og trivsel.

I sangen `hoved, skulder, knæ og tå’ rører man først ved sit hoved med hænderne, så på skulderne og sidst på tæerne. Man peger på øjne, næse og mund mens man synger sangen. 

Her får man brugt den kinæstetiske sans, når man skal løfte armene, bukke ned i knæene og holde balancen. 

I knoglesangen, skal man både bruge den kinæstetiske sans, når man danser og bevæger sig, og den vestibulære sans, når man danser tosset og skal holde balancen.