Deres hukommelse og indlæring kan stadig være god.

• hallucationer

• langsomme bevægelser

• muskelstivhed eller rysten

• mindre mimik

• tale langsommere

• pillefikseret

Lewy body er en ophobning af et protein inde i nerveceller i et område af hjernen, som kaldes hjernestammen. som er med til at aktivere ens bevægelser. disse er bla. også fundet hos patienter med parkinsons sygdom. hvor der er langsomme, stive bevægelser, rysten på hænderne, nedsat mimik, tippende, foroverbøjet gang.

Lewy body demens rammer dybt i hjernen, som regulerer vores bevægelser, og i selve storhjernens områder.

• gå stille og roligt ind til borgeren, ikke tænde for meget lys. snakke meget stille og roligt. ikke snakke for meget. meget kort og præcist hvad borgeren skal. borgeren kan ryste en del, kan man feks prøve og skifte stilling på hvordan borgeren sidder eller lige gå en lille tur.

De mest almindelige symptomer er:

• Hukommelsessvigt

• Problemer med at lære noget nyt

• Svært med at finde ord og formulere sig ( Sproglige færdigheder)

• Svært ved at koncentrere sig

• Svækket dømmekraft

• Svært ved at finde vej

• Svært ved at regne

• Humørsvingninger

• Depression

• Ændringer i adfærd

  
  

  Senere i forløbet kan der forekomme flere symptomer som :

• Epilepsi

• Inkontinens

• Myoklonier (at én eller flere muskel bliver stiv)

  
  

  
  

• Det er muligt at symptombehandle med medicin, men ikke kurere demenssygdomme.

  
  

Sygdomsforløbet menes at have en gennemsnitlig varighed på ca. 8-10 år, men der er stor variation fra patient til patient. I nogle tilfælde kan sygdommen medføre døden allerede efter få år, mens sygdommen hos andre kan vare op til 20 år.

I takt med at demenssygdommen skrider frem, får personer med demens ofte større og større behov for hjælp til at varetage egne fysiske behov, som fx personlig hygiejne, toiletbesøg, spise og drikke. Derfor er pleje og omsorg en central del af behandlingsindsatsen.

Eftersom de kognitive vankeligheder bliver større, får de også brug for hjælp med f.eks. kommunikation.

Kilder:

Demens - Metoder til pleje og omsorg - Sundhedsstyrelsen

Pleje og omsorg | Nationalt Videnscenter for Demens

Det er derfor meget vigtigt at man bliver grundigt undersøgt hos ens egen lægen, fordi at der er andre sygdomme som kan give lignende symptomer. Denne Alzheimers sygdom er desværre en meget langsomt fremadskridende sygdom, fordi at man kan risikere at død først om 7 til 10 år. Her i Danmark er der ca. 55.000 mennesker der har sygdommen Alzheimers.

Hvorfor får man Alzheimers sygdom?

Alzheimers sygdom forårsager, at selve nervecelle i flere områder af hjernen langsomt går til grunde og det sker formodentlig på grund af en ubalance i hjernens signalstoffer. Sygdommen er ikke arvligt som sådan. Men risikoen for at få sygdommen er større, hvis ens forældre har haft det.

Hvordan føles Alzheimers sygdom?

I begyndelsen kan man måske godt mærke, at man ikke husker så godt, og man kan godt blive klar over, at der er noget glat. Men efterhånden som sygdommen skrider frem, mister man selv nogen fornemmelse af det. Perioden frem til dette sker kan godt være meget ubehagelig for selve beboeren.

Følelser som angst, forvirring og håbløshed kan være dominerende. Men når sygdommen bliver værre, forsvinder ubehaget hos patienten, men problemerne bliver så tilsvarende større hos omgivelserne.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man mærke symptomerne hos sig selv eller hos ens nærmeste, skal man tale med sin læge for at få undersøgt årsagen og starte en eventuel behandling.

Hvordan stiller lægen dianosen?

Mange sygdomme kan give lignende symptomer, og mange af disse kan behandles effektivt. Det er derfor vigtigt at undersøge for disse sygdomme.

Man bør have taget blodprøver for at udelukke, stofskiftesygdomme , vitaminmangel (specielt B-12) , infektion og væskemangel. Lægen bør vurdere om der kan være tale om en depression , som kan give lignende symptomer som kan behandles. Desuden bør der foretages en CT-scanning og eventuelt en MR-scanning , der kan udelukke, at der er tale om multiinfarkt demens. Den endelige diagnose kan stilles ved en hjernebiopsi (vævsprøve), men dette er sjældent.

Plejehjemsbeboere med svigtende fontale funktioner, har behov for hjælp til kompensation for de funktioner , de ikke længere magter. Det er derfor sygeplejeskens opgave sammen med det øvrige personale at sikre beboerne den bedst mulige hverdag, ved at yde hjælp til at komme i siturationer som beboeren opfatter som rare og betydningsfulde. Gennem særligt tilrettelagte forløb med udgangspunkt i ensartede handlinger og rutiner samt faste tidspunkter, kan personalet være en god støtte ved foreks. personlig hygiejne, deltagelse i aktiviteter, spisning ,samvær og håndtering af konflikter, altsammen situationer, hvor beboeren kan opleves som vanskelig at have med at gøre.

Personalet bør have forståelse for og accept af de særlige mentale vanskeligheder , somer årsag til disse menneskers umiddelbart irriterende og forstyrende adfærd