Ordklasser - definition by Marie Gerner-Smidt https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o Made with an aura of mystery en-us 2018-02-26 08:18:54 UTC 2023-11-01 09:22:28 UTC hello@padlet.com Verber (udsangsord) marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235244457 Verber er udsagnsord, udtrykker en handling, skaber medgørlighed. Man kan finde verber ved at sætte ”at” og ”jeg”. Handleverber: skaber fokus på dynamik og handling, fx at gøre, at gå og at løbe. Overgangsverber: skaber fokus på forvandling og overgang fx at blive eller at dø. Tilstandsverber: skaber fokus på nuet og beskrivelse, fx at ligge og at sove. Sanseverber: skaber fokus på det nære og konkrete, fx at se og at mærke. Modalverber: udtrykker en subjekt tilkendegivelse, vi møder det meget i politiske budskaber og moralske budskaber, mere generelt i handlingsanvisende tekster, fx burde og ville.

Verber kan fremgå i en aktiv og en passiv form:
Aktiv form vil sige at man se tingene udspille sig for øjnene af en (Man ved hvad der vil ske)
Passiv form vil sige at man ikke kan se tingene ske før man selv har oplevet det. 
Eksempel: ''Det frarådes at betræde isen''.]]> 2018-02-26 08:23:49 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235244457 Substanstiver (navneord) marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235245376 Ordklassen navneord også kaldet substantiver er navne på ting, personer og begreber.
 Dvs. hus, dreng, sorg. 
Man kan finde frem til navneord ved at sætte en eller et foran. 
Navneord kan bøjes i ental og i flertal. 
Navneord/substantiver kan også stå alene i sætning i forhold til adjektiver der har brug for et substantiv at læne sig op ad. 


Carl, Jennifer, Sofie & Sascha.
]]> 2018-02-26 08:27:35 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235245376 Adjektiver (tillægsord) marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235245858 - beskriver egenskaber ved fænomener, ting, personer. beskriver navneord, stedord.
- kan bøjes i køn(en rød bil, et rødt hus)(, tal (f.eks et, flere huse), bestemthed(en rød, den røde bil)og grad. 
- Man kan skelne mellem beskrivende adjektiver (kort, firkantet, lille, rød) og værdiladede adjektiver (god, flot).
-eks.  "De er som krystaller"]]> 2018-02-26 08:29:54 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235245858 adverbier (biord marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246092 Adverbier er ord der kan være med til at beskrive enten et verbum, adjektiv eller en sætning som helhed. Den kan virke både som et forstærkende adjektiv i form af at bestemme graden af noget. (meget, temmelig etc.) 

Det er en meget bred kategori når det kommer til ordklasser. Ordene kan både blive brugt til at udtrykke holdninger (desværre, muligvis)  eller årsager. (derfor, altså således.) 

Det er med til præcisere de forskellige verber og adjektiver i sætningen, og kan bruges til at understrege det man synes er nødvendigt. 

Man kan sige at det er en masse overskydende ord der er med til definere premis for sætningen eller budskabet.]]> 2018-02-26 08:30:49 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246092 konjunktioner (bindeord) marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246353 Konjunktioner er ord, der binder andre ord, led og sætninger sammen.

De inddeles i:
Sideordnende konjunktioner (binder ord, led og sætninger sammen):
  • og, men, eller, for, thi, så, samt. 

Underordnende konjunktioner (indleder ledsætninger): 
  • Neutral konjunktion: at. 
  • Tidskonjunktion: når, da, idet, før, så snart, efter (at), mens/medens, indtil, fra, førend, inden, til, siden. 
  • Mådeskonjunktion: ved at, således at, idet, uden (at). 
  • Årsagskonjunktion: da, fordi, eftersom, idet. 
  • Spørgende konjunktion: hvor, hvorfor, hvordan, hvorledes, om, hvorvidt. 
  • Betingelseskonjunktion: hvis, dersom, såfremt, ifald, medmindre. 
  • Følgekonjunktion: så at, således at, sådan at. 
  • Indrømmende konjunktion: skønt, selvom (el. selv om), om end. 
  • Hensigtskonjunktion: for at. 
  • Sammenlignende konjunktion: som, ligesom, sådan som, som om, end. 
]]> 2018-02-26 08:31:57 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246353 pronominer (stedord) marie43 https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246487 Personlige pronominer: Bruger man til at sætte istedet for et navn. Personlige pronominer dem bruger man ofte i nominativ som fx. kan være jeg, han og de. og i akkusativ - mig, ham og dem.

Demonstrativ pronominer som henviser til noget bestemt eller nogle bestemte fx. Den, dette, de, disse eller begge.

Possessive pronominer:  ( ejestedord) Nogen der ejer noget fx. Min, din eller hans.

Refleksive pronominer: (Tilbagevisende stedord) Når nogen gør noget henviser til sig selv. fx. "sig" i sætningen. Han gjorde sig klar.

Relative pronomen: (hen førende stedord)  indleder en ledsætning, og henviser til et led i hovedsætningen (f.eks. som, der, hvis), eller til hele hovedsætningen (f.eks. "hvilket" i sætningen: Han spiser for lidt, hvilket han godt er klar over).


  • Interrogative pronominer (spørgende stedord): bruges i spørgsmål og spørgende ledsætninger (f.eks. hvem, hvad eller hvor).
  • Indefinitte pronominer (ubestemte stedord): henviser til ikke nærmere identificerede personer eller ting (f.eks. man, ingen, nogen eller hver).
]]> 2018-02-26 08:32:30 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/235246487 Enig https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/2285913105 2022-09-07 06:28:11 UTC https://padlet.com/marie43/us5db5u66i3o/wish/2285913105