<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Thomas Aastrup Rømer by Ditte Digital</title>
      <link>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2023-03-15 09:53:15 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-01 15:48:11 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f4d1.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Den ubrugte formaalsparagraf</title>
         <author>dittedigital</author>
         <link>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517510174</link>
         <description><![CDATA[<div>Roemer argumenterer for at nyere dansk skolepolitik glemmer / udelukker folkeskolelovens formaalsparagraf. Han dykker ned i Paragraf 1, stk. 1 og argumenterer for at vi idag i formel og juridisk stand har et formaal, men at skolens konkrete regelsaet i praksis er udviklet efter en kapitalistisk og autoritaer paedagogik og at vi derfor ikke udnytter de paedagogiske muligheder der ligger formaalsparagraffen og dens tradition. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/1983953407/849432bf3a8facddb96128e8c040d3b6/paragraftegn_300x253.jpg" />
         <pubDate>2023-03-15 10:10:38 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517510174</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Formaal siden 1814</title>
         <author>dittedigital</author>
         <link>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517604777</link>
         <description><![CDATA[<div>Som en ubrudt tradition har formaal vaeret indskrevet i skoleloven siden 1814. Den nuvaerende formaalsparagraf bygger videre paa formuleringerne fra 1975 (der var en kraftig er udvidelse af formuleringen fra 1937).<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-03-15 11:35:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517604777</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Folkeskolens formål</title>
         <author>dittedigital</author>
         <link>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517607958</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>§ 1.</strong> Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.</div><div><em>Stk. 2.</em> Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.</div><div><em>Stk. 3.</em> Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-03-15 11:38:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517607958</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Romer og de andre</title>
         <author>dittedigital</author>
         <link>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517840895</link>
         <description><![CDATA[<div>Ved naerlaesning af paragraf 1 finder Roemer at der er paedagogiske muligheder i vores skoles lov og at vores skoles tradition udgoer en dannelseskilde. Skolen (den fri tid, den tid samfundet stiller til raadighed til fri kundskabsopbygning) skal give kundskaber - og det er ikke kun laereren der giver, det er laerer og elever sammen der virker i skolen. Kundskaber, der ifoelge Roemer i dag er reduceret til PISA-faerdigheder, henviser til ord som fortrolighed, erfaring, fordybelse, forsamling, skabelse, beskaffelse m.fl. Kundskaber vedroerer samfundets faelles, historiske og frie omgang mellem tingene selv, dvs. samfundets interesse, dets mellem-vaeren. &nbsp;<br><br>Roemers fortolkning af formaalsparagraffen spiller sig ind i den Grundtvigianske tankegang. Naar Grundtvig bl.a. skriver: "Paa den ene side er det klart nok, at boeger og alt, hvad der ligner dem, skulde spille saa liden og underordnet en rolle, som muligt, paa den folkelige hoiskole, hvor maalet slet ikke kan vaere "Examen og Levebroed", men maa vaere en dannelse og oplysning, der bliver enhvers egen sag og er sin egen beloenning" Paa den maade er n for det Første ikke gjøre Oplysningen eller sig selv, men Livets Tarv til sit Øiemed, og for det Andet tage Livet, som det virkelig er, og kun stræbe at oplyse og fremme dets Brugbarhed [...]" foeles det som at laese en historisk version af Roemers citering af Masschelein og Simon der kritiserer neoliberalismen og den kritiske paedagogik for at taemme skolen med diverse sociale eller oekonomiske imperativer og istedet haevder at skolen er en suspension fra det sociale. En udsaettelse af samfundet. ... Skolen er et faelles omraade af fri forbinden sig med kulturens faelles objekter.&nbsp;<br>Mon ikke Freinet, med sine idéer om at skolen på alle trin,&nbsp; burde være et stort iagttagelses-, eksperimenterings-, og arbejdsværksted, ville vaere enig?&nbsp; &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2023-03-15 14:13:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/dittedigital/ur7reb0sy1fjh9gp/wish/2517840895</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
