Østrig-Ungarn gav Serbien skylden for mordet, som foregik i Bosnien-Herzegovina, der var blevet indlemmet i Østrig-Ungarn i 1908. Men der gik en måned, inden østrigerne officielt reagerede med krav til Serbien, som man vidste ville være uantagelige. Serbien muss Sterbien, var et slogan i Østrig-Ungarn, som viser, at man ville en krig mod den nye lille stat Serbien, hvor stærke nationalistiske kredse ønskede at samle alle serbere i naboområderne i et Stor-Serbien. Men Serbien var allieret med Rusland. Da Østrig-Ungarn derfor erklærede Serbien krig den 28.juli 1914, begyndte Rusland at mobilisere for at komme sin slaviske allierede til hjælp. Det fik den tyske militære ledelse til at reagere.

Den tyske hærledelse havde udarbejdet den såkaldte von Schlieffen-Plan, som byggede på Tyskland’s geopolitiske pladsering mellem to stormagter Frankrig og Rusland. Ud fra erfaringerne fra den fransk-tyske krig i 1870, gik hærledelsen ud fra, at man igen hurtigt kunne slå Frankrig, hvorefter man også hurtigt skulle kunne besejre Rusland, der ville være meget langsom til at mobilisere sine tropper. Men med den begyndende russiske mobilisering til støtte for Serbien, faldt den første af forudsætningerne for von Schlieffen-planen til jorden. Alligevel besluttede Tyskland at erklære Rusland krig den 1.august – og Frankrig den 3.august 1914. 1.Verdenskrig var begyndt!

Skuddet i Sarajevo var således alene anledningen til krigen – hvad var årsagerne til, at konflikterne udviklede sig til en verdenskrig? Årsagerne skal findes i et kompliceret spil af konflikter og modsætninger, som havde udviklet sig over tid, men som hver sig ikke kunne begrunde en verdenskrig.

For alle traktater gjaldt det, at det blev vinderne, de vestallierede, som bestemte indholdet. Taberne blev ikke hørt. Store dele af Europa blev ændret til det, vi kender i dag med mange nye stater som f.eks. Estland, Letland og Litauen, Polen og Tjekkoslovakiet, som blev delt i 1993. I Sønderjylland blev der lavet to afstemninger i 1920, som delte området med den grænse, vi kender i dag – en demokratisk sindelagsgrænse i modsætningen til den gamle historiske grænse.

Men der var én aftale, som blev grundigt ændret – aftalen med Osmannerriget. De arabiske områder blev opdelt i en lang række mandater under Storbritaniens og Frankrigs kontrol, dvs. araberne blev godt og grundigt snydt af de demokratiske vestmagter, hvad de aldrig har glemt. Det ser vi i dag.