Man ser den forskel som der er i sundhed mellem de forskellige sociale grupper, teksten skildre altså uligheden i sundhed og sygdomsforløb, hvor dem i de laveste sociale grupper, er dårligst stillede. Så det er de sociale vilkår der “bestemmer” ens helbred

I denne tekst er der tale om social ulighed og fattigdom, denne ulighed og fattigdom, kan føre til barske opvækstvilkår. dette ses også i dokumentaren, da en af deltagernes søn er nødt til at overtage huslige pligter såsom madlavning, fordi mor ikke har det fysiske overskud til at lave maden pga. sin sygdom.

I dokumentaren er det de fattige beboer i boligbyggerier i Aalborg, det er nemlig dem som har det værste helbred og døjer med flest sygdomme i Aalborg. Hvor dem som bor 7 km længere oppe af vejen i et finere kvarter, har et godt helbred.

Fiktionskoder

Der findes i dokumentaren, er bl.a. brugen af effektlyd, såsom baggrundsmusik. Andre eksempler er de visuelle effekter der bruges på satellitbilledet, og det gennemgående klip af vejstriber. Derudover dramatiseres filmen også ved kontrast klipning, som bl.a. kan ses ved klippet mellem den lækre laks og den spartanske svinekød fra Kiwi.

Eksempler på faktakoder der bruges i dokumentaren er fx brugen af håndholdt kamera og reallyd, samt brugen af normalperspektiv og halvtotale/halvnære billedbeskæringer.

Skjulte danmarkshistorier Richard og Rasmine

Her ser man, at drengen ikke har nogen kontrol over den udsatte situation han er i, i modsætning til at kvinden også får overbalance, men hun ingen konsekvens mærker, fordi hun ikke er social udsat. “Hun satte sig ned midt i forretningen og trak de gamle støvler af, pludselig følte hun sig overvældet af træthed. Men så rejste hun sig og gik omkring i forretningen. Hun besluttede sig for, at hun ikke ville have støvlerne. Døren til skoforretningen smækkede bag hende, og det gav et sæt i drengen på stentrappen. Han rejste sig og begyndte slingrende at gå op ad trappen. På et af de sidste trin fik han overbalance og faldt ned på reposen. Han landede på fortænderne og slog den ene fortand ud, hans mund blødte.” Her mistede han sin tand.

Tanden er vigtig, og symbolisere hvor udsat han er. Tanden vil kun have værdi for drengen, fordi han er udsat og intet andet har. Vi ser ham også være fortabt, når han leder efter det eneste han har. Fordi han er så socialt udsat som tanden symbolisere, ser vi det også, da han går igennem nogle af de samme konflikter som andre personer. Her var der en kvinde, som tabte sine briller, hvor han tabte sin tand. En kvinde som fik overbalance, her fik drengen også overbalance, men fordi han var udsat kom han galt af sted. Og han er syg ligesom den anden dreng, som fik slik. Den sociale dreng bliver bare overset på grund af sin sociale elendighed.

Her ses eksempler på hvordan lillebroren har det og hvilken situation han er i: 

Citat: (1)

“Drengen, der sad på stentrappen på Nørreport Station, havde det afgjort ikke godt. Måske var han påvirket af et eller andet, måske var han hjemløs, under alle omstændigheder så han ud ad helvede til, han svedte.”

Her ses at søsteren også kommer fra en udsat familie, da det ikke er normalt at en pige kommer op og slås. Samtidig tager hun sig også af sin lillebror og vælger at gå for at se ham. 

Citat: (10)

“Man ventede på politiet. Der havde været slagsmål i tredje vogns rygerkupé”

Citat: (12) 

“Drengens søster, der havde været involveret i balladen i S-toget, ankom til Nørreport samtidig med, at hendes bror blev lagt op på en båre, men eftersom der ikke var plads til hende i ambulancen, besluttede hun sig for at gå til Rigshospitalet.”

Den anden side med de to kvinder: 

De tog kvinder kommer fra et bedre sted og har begge lært ikke at give noget til de “fattige”

Her ses at den ældre kvinde ser den lille dreng, og hun ser også at han ikke har det godt, men kommer med andre undskyldninger: 

“Drengen så faktisk ud til at have det dårligt, men kvinden tænkte, at han nok bare var træt.”

Citat: (6)

 Pludselig hørte hun en stemme, der gjorde hende så forskrækket, at hun nær var faldet.

– Kan du ikke undvære et par kroner?

Det var drengen, der var vågnet af sin døs.

Men naturligvis kunne hun ikke det.

I stedet koncentrerede hun sig om at holde balancen. Hun tænkte på en dag for et par uger siden, da hun sammen med sin datter var kommet op ad stentrappen på Nørreport. Måske havde drengen også siddet der den dag? Eller var dagene nu begyndt at flyde sammen i hendes ulykkelige hjerne? Jo, han havde siddet der, og datteren havde bemærket noget om, at det var et temmelig dumt sted at sætte sig, midt på trappen, helt ærligt.

Her ses at de har bemærket denne dreng, men de er stadig lidt ligeglade med hvordan han har det, og kommentere også på hvor han sidder, hvilket også viser at de slet ikke kan sætte sig ind i hans sted. 

Vores dokumentar taler om lighed mellem kønnene fra mænds perspektiv, specielt dem der er i den lavere ende af de sociale klasser.

2.

Det tages op, at det ikke kun er kvinder, der er stillet dårligt i samfundet, dokumentare udforsker nogle af de områder hvor mændene er undertrykte. Dokumentaren peger på at det er et samfunds mæssig undertrykkelse, men at mændene skal stå op for sig selv, og det ikke er at holde mænd nede.

3.

Performativ dokumentar. Det ses da humor er en vigtig faktor i at få informationen gennem seeren. Værten er aktivt deltagende i dokumentaren, til for eksempel interviews og til at guide seeren gennem pointerne. 

Asynkron og synkron lyd anvendes til at skabe variation i dokumentaren.

4.

Vi kan perspektivere dokumentaren til Olivia Levinsons tekst “Støv”. Her snakker hun om hvordan kvinder er undertrykt af mænd for ikke at have nogen muligheder eller drømmer, undtaget at blive elsket af en mand og rydde op i hans hus. Vores dokumentar er det modsatte, da “Støv” refererer til mænd i toppen, som kunne kontrollere disse kvinder, snakker vores dokumentar om mænd som har altid været i bundet og har måske været mere undertrykt end selve kinderne.

5.

Based

Ligehed

Undertrykte mænd

”Jeg er et net for alle glubske fisk” – Kunne betyde at fordi hun er kvinde så er hun mål for andre mænds interesse.

Sammenlign jeres tekst med 1-2 af de øvrige tekster - hvilke forskelle/ligheder er der i skildringen af de sociale vilkår? - ”Danmarkshistorier” hvor Richardt bliver udsat for social ulighed da hans far sælger ham til en pædofil fordi han taber i et spil, viser at også mænd kan være udsatte. Sammenlignet med digtet så viser det at det kan forekomme at både mænd og kvinder bliver seksuelt udsatte.

I Sofie Lindes tale forklarer kun at hendes chef ville have at hun skulle sutte hans pik og hvis hun ikke gjorde det, ville han ødelægge hendes karriere.

Dette er et eksempel på at selvom kvinder har fået flere rettigheder i dag og er blevet bedre stillet i samfundet, så bliver kvinder stadig socialt udsat af mænds tunge ord og handlinger. 

han er fattigt og hjemløs og som blev udsat for voldelige ting i hans barndom 

ja de, blev opvokset i en barsk plejehjem på en fattiggård, og havde et svært og fattigt liv, hvor de ikke fik hjælp. 

richardt, er undertrykt, af hans barndom, fordi han var blevet solgt af sin far, til at have samleje med mænd, og fordi han skulle overleve det. 

Dette kan ses igennem flere fortæller kommentar der bliver brugt til at sætte dem ned af “De burde have sovet.” (l. 126), “Han så forfærdelig ud.” (l. 130). Samt kan forskellen i deres klasse ses igennem sproglige virkemidler, altså deres sprog der er meget uforfinet “Sig det en gang til, din bøsse” (l. 160), “ Der er basser! – råbte Hønse” (l. 47). Samt er beskrivelser/billedsprog en vigtigt for denne historie da deres handlinger og miljø også har i en rolle for at gennemskue hvilken klasse de er i f.eks er de sammen med rocker og de drikker meget som er meget typisk for folk i den laveste del af samfundet.