2. Temaet: Hvad drejer billedet sig om? Maleren ønsker at sætte fokus på fattigdom og realiteten.

3. Hvad fortæller billedet om Danmark og det at være dansk? At hvis man var fattig i Danmark kunne man ikke gøre noget ved en sårede eller en død. Der var meget fattigdom i perioden billedet er malet. Den gamle mand, der ser udslidt ud og ikke kan klare det hårde liv på landet. Vi kan se, at han har brug for noget hjælp, hvor kvinden så kommer ind i billedet, og hun råber efter hjælp. Vi tror maleriets historie kan være, at manden har arbejdet så meget, at han har slidt sig selv op og nu ifølge maleriet måske død. Han har nok ligget der et stykke tid, også er damen løbet ud til ham inde fra huset, efter som hun ikke har hørt noget fra ham. 

4. Hvad kendetegner den tidsperiode som billedet er blevet til i? Udslidt er et maleri fra 1889 - det moderne gennembrud. Georg Brandes var med til starte denne periode, han ville ville få folk til at se virkeligheden og sætte problemer under debat. Problemet i dette billede er fattigdom.

Rød gardiner forbindes med: styrke, selvsikkerhed, kærlighed, liv, lidenskab, stærke følelser og fare. Rød er kærlighedens farve - men også hadets og raseriets farve.

3. Hvad drejer teksten/billedet sig om? - temaet: Det drejer sig om en meget fin familie, som er samlet ved et bord hvor de holder te selskab.

4. Hvad fortæller teksten/billedet om det at være dansk? At man er meget fin og kongelig.

5. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten/billedet er blevet til i? Der var landbrugskrise og romantikken blomstrede.

 

2. Temaet: Hvad drejer teksten sig om? Det drejer sig om en fattig familie som lever på kanten af livet.

 

3. Hvad fortæller teksten om Danmark og det at være dansk? At vi i den tidsperiode var bønder der levede af at dyrke jorden eller avle dyr som vi bagefter slagtede og mange var fattige.

 

4. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten er blevet til i? Den er skrevet i det moderne gennembrud hvor man skrev meget realistisk. Georg Brandes' opfordrede om, at litteraturen skal sætte problemer under debat. Den skal ikke underholde læseren, men belyse samfundsproblemer og derved skabe forandring.

4. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten eller billedet er blevet til i? Det gik økonomisk og politisk dårligt for Danmark i 1800-tallet, men kunsten blomstrede.

2. Temaet: Hvad drejer teksten sig om? Temaet er frygt. Det er det fordi, at hovedpersonens handlinger mod manden hvis kone har corona er præget af frygt. Hans frihed blev truet. 

3. Hvad fortæller teksten om Danmark og det at være dansk? Teksten afspejler Danmark i den første tid med corona. Vi var bange for den, fordi vi ikke vidste hvad det var. Vi følte os indelukket pga lockdown. Det var en frihed for os alle, da bare små butikker og fx. genbrugspladser åbnede. Vi tænkte meget på os selv og vores nærmeste, fordi man havde hørt hvad virussen kunne gøre. Man sat sig selv først. 

4. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten er blevet til i? Teksten er skrevet i 2020 - senmodernismen. Vi befinder os i en globaliseret verden, der er kompleks, fragmenteret og individorienteret. Det enkelte menneske har i dag rige muligheder for selviscenesættelse, men det kan også medføre handlingslammelse, at der er så mange muligheder.

2. Temaet: Billedet viser en gravhøj og et gåsetårn. I gravhøjen ligger der døde, gåsetårnet kan være en pil fra de døde op til gud, som symbolisere at de døde kommer op til gud. Maleriet er malet i 1842 som også er i romantikken hvor man så gud i alt.

3. Hvad fortæller teksten eller billedet om Danmark og det at være dansk?
Billedet viser den danske bondes verden, den er skabt til at give et indblik til de da meget rige københavnere om hvordan landet så ud.

4. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten eller billedet er blevet til i? 

Gåsetårnet i Vordingborg, fremviser det stærke i Danmark, fra dengang Valdemar Atterdag, fik samlet hele Danmark igen fra grunden, og fik bygget Danmark op. Gåsetårnet er det eneste tilbage af Valdemars Atterdags mægtige borg. Står der og fremviser det stærke i Danmark. Romantikken.

Titel: Uro i forstæderne

Forfatter: Leif Panduro

Årstal: 1962

Teksten handler om forstad hvor alle mere eller mindre minder om hinanden. De har deres egen interne form for kommunikation. Personerne i denne fortælling minder meget om hinanden og gør de samme ting. Samme mad, samme fester. De har det bedst med det de allerede har kendskab til. 

3. Hvad drejer teksten/billedet sig om? - temaet
at man er en del af et samfund. At høre til. Man er ikke vild med det fremmede/ukendte, man bliver nervøs og urolig.

Man kan sige at de på en måde har en “nationalitetsfølelse” i deres forstad. De bliver skeptiske og mistænksomme over for det fremmede og vil bare gerne bevare hvad de har/ved. Der er også lidt jantelov over historien. Man skal ikke skille sig ud. 

Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.

5. Hvad kendetegner den tidsperiode som teksten/billedet er blevet til i? De glade 60'ere og en turbulent tid pga. kvindernes start på arbejdsmarkederne og udflytning fra storbyen.

Teksten går ud på, at vi er danskere og Danmark er et godt land, der er mange beskrivelser om, hvad vi laver og gør, og hvad vi er stolte af, såsom “I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme” hvilket betyder, at vi er stolte af at have hjem i Danmark, og at vi er født og opvokset i Danmark.

Den drejer sig om stolthed og nationalisme for Danmark samt alle de gode ting her i Danmark.

Teksten fortæller, at vi er glade for det danske land, og at det er sted, vi alle vil være, og uanset hvor vi ender i livet, vil vi have rødder i Danmark.

Teksten er fra romantikken, hvilket giver god mening, fordi teksten er om alt det gode ved Danmark og nationalisme var en vigtig ting i romantikken