I teksten handler det om, at man skal bruge kilder rigtig og kunne stille de rigtig spørgsmål. Man skal gerne lægge mærke til, om det er gode kilder eller dårlige kilder. (troværdighed og utroværdighed). Hvordan man kan finde ud af, om det er en god kilde, er ved at du kan stille spørgsmålene: hvem har lavet kilden, hvem er den skrevet/lavet til og har det nogen betydning, hvem afsenderen er. 

Kilder er meget forskellige. Det kommer an på, hvad du skal bruge det til. 

Autencitet = ægte

Hvis man skal bruge tekster til eksamen er det vigtig at man finder nogle sider som har en troværdig kilde. For at finde ud af om kilden er god/troværdig, kan man spørger sig selv om:

·         Hvem har skrevet (lavet) kilden?

  Den, der har lavet kilden, kalder man for afsenderen. 

·         Hvem er den skrevet (lavet) til?

  Den, kilden er lavet til, kalder man for modtageren.

Har det nogen betydning for kildens indhold, hvem der er afsender/modtager? Hvis ja, hvilke?

·         En kilde kan kun bruges hvis den er menneskeskabt, og hvis den har et meddelende element, og rummer en beskrivelse af fortiden.

Det er meget vigtigt spørgsmål er om kilden er det som den påstår at være. De fleste kilder er ægte, men der er nogle som har forfalskede kilder.  

Hvis man bruger kilder fra internettet kan det være svært at se om den er pålidelig.  

Når man læser en tekst, står der som regel hvem der har skrevet det. Det er en god ide, at tjekke om personen/forfatteren er ægte og pålidelig. 

Førstehåndsberetning:

Den som har skrevet det som du læser, er det han/hun selv har oplevet.

Andenhåndsberetning: 

Det er kilde som er skrevet af en person. Men personen har ikke oplevet det han/hun skriver. Han/hun har fået oplysningerne et andet sted (personer, aviser osv.). 

Primær og sekundær kilde:

Det handler om kildens uafhængighed eller afhængighed af andre kilder, som skriver om det samme emne. Den primære kilde er den (eller de) som først omtaler en begivenhed fra en eksisterende kilde. 
 Sekundære kilder har deres informationer om en begivenhed fra den eller de primære kilder samt eventuelt fra andre sekundære kilder. 

Kildens tilblivelsessituation:

Det er meget vigtig at man kigger på hvornår kilden er skrevet. His der er gået for lang tid imellem er der risiko for at man kan glemme nogle vigtige detaljer. 

 

Troværdighed:

Det er meget vigtig at man tjekker, om hvorvidt kilden virker troværdig. Man skal gerne altid forsøge at kontrollere om årstal, personer mm. Er korrekte. Hvis oplysninger er forkerte kan det give god grund til mistænksomhed. Det samme går hvis teksten er fuld af stavefejl.  /P1361�Y�f��

Det er vigtigt at danne sig et overblik, over sine kilder og stille de rigtige spørgsmål. Der findes ikke dårlige kilder, kun forskellige situationer at bruge dem i. Det er vigtigt at kende ophavssituationen; Hvem har lavet kilden, hvem er den lavet til.

En kilde kan være alt fra skrifter til monumenter, film, malerier. Osv. Oftest bliver der dog brugt skrifter, når man snakker historie. F.eks. En dagbog ville vise hvilken håndskrift, skriveredskab og papir der blev brugt da den var skrevet.

Man skal altid være kritisk over for sine kilder og bedst muligt få konkrete beviser for deres autencitet. En førstehåndskilde er altid mere troværdig, end en andenhåndskilde.

Primære kilder er dem der omtaler en situation først, sekundære kilder har deres information fra primære kilder. Det er vigtigt at vide hvor lang tid, der er mellem en kilde og den situation kilden beskriver. Det er vigtigt at kende den tid, som kilden du bruger er lavet i. Hvordan var synspunktet på verden dengang? Passer det til vores tid?

Læg mærke til om kilderne, der bliver brugt har negative eller positive synspunkter, på de ting, som de beskriver. Sørg for at fakta er i orden, årstal, personer, lokaliteter.

 

 
Begreber:

·         Overblik. Lære at stille de rigtige spørgsmål.

·         Problemformulering. Der er ingen ”dårlige” kilder, det kommer alt an på hvad du skal bruge den til.

·         Ophavssituationen. Hvem har lavet kilden? Hvem er den lavet til? 

·         Afsender. Den der har lavet kilden.

·         Modtager. Den som kilden er lavet til.

·         Levn. ”rester” af det som det fortæller om.

·         Autencitet. Hvor vidt man kan stole på en kilde.

·         Førstehåndsberetning. F.eks. hvis en person selv har oplevet noget og fortæller om det.

·         Andenhåndsberetning. En kilde udarbejdet af en person, der ikke selv har oplevet situationen.

·         Primær kilde. De primære kilder er de af de eksisterende kilder, der først omtaler en begivenhed.

·         Sekundære kilder. Sekundære kilder har deres information fra de primære kilder.

·         Kildens tilblivelsessituation. Hvor lang tid er der mellem kilden og den begivenhed, den beskriver?

·         Historisk kontekst. Hvilken tid var det kilden var lavet i? Kan man stole på den?

·         Tendens. Har kilden sit eget synspunkt på det den beskriver? Positivt / negativt?