· Hvordan strukturerer vi vores tid, hvad er vores deadlines? 
Planlægning og opsamling - plenum 

· Hvordan og hvor gemmer vi vores arbejde, så alle har adgang til det? (underviser forventer som minimum at Gruppen bruger brik længst til højre) Teams  - og Padlet

· Hvad er vores ambitionsniveau? At vi tager vores arbejde seriøst og yder vores bedste. 

· Hvad er vores styrker? Hvad er vores svagheder? Særlige behov? Hvordan hjælper vi hinanden bedst? (Fortæl hver især)  

Margret: videnssøgning, hjælp til danske ord og vendinger 
Marlene: Vedholdenhed, hjælp til at holde fokus 
Jennifer: Struktur, hjælp til at ikke at forsvinde i emne 
Cille: Kreativitet 

· Hvornår og hvor længe holder vi pause?  
Aftaler, efter behov 

· Hvad er vores politik i forhold til telefoner og sociale medier, mens vi arbejder? 
Arbejdsrelateret ok og efter aftale 

· Hvad gør vi ved sygemeldinger? 
Skriv på msng – aftal hvad man evt. kan - helt ok ikke at bidrage når man er syg, holde sig opdateret efterfølgende og holdes opdateret  af gruppen.

· Hvordan løser vi uenigheder i gruppen? 
Vi snakker om det og lytter til hinanden. 

· Hvordan taler vi til hinanden og om hinanden? 
Pænt og konstruktivt 

· Hvordan sørger vi for, at alle i gruppen laver et lige stort stykke arbejde? 
Snakker om hvad man kan bidrage med og hvordan alle kan bidrage (efter evne). 

1. Hvad er de mest almindelige infektionssymptomer, og hvordan kan man identificere dem? 

Uklar grumset urin. Hyppig vandladning, uro og forvirring. Feber 

2. Urinstix er ikke validt og er ved at blive udfaset– så hvilke to faktorer bruges der til at stille en UVI diagnose? 

Dyrkning og symptomer 

3. Hvilke faktorer kan øge risikoen for infektioner hos sårbare patientgrupper? 

Dehydrering, dårlig hygiejne, dårlig tømning, kronisk bærer, fremmedlegeme, dårlig reguleret diabetes. 

4. Hvad er betydningen af at opretholde en ren og hygiejnisk arbejdsuniform for at forhindre infektioner? 

Man forhindrer spredning af bakterier 

5. Hvordan kan man effektivt kommunikere om infektionsrisici med patienter, borgere og kollegaer? 

Med at forklare bakteriespredning, minde på at passe på god hygiejne 

6. Hvad er de mest effektive metoder til at forhindre krydskontaminering og infektionsoverførsel? 

Ved at have tydligt område der man arbejder rent/sterilt og forsigtig håndtering af affald.  

7. Hvordan kan man sikre en sikker og hygiejnisk håndtering af affald og biologiske prøver? 

Brug af forskelligt farvede affaldsposer der er tydeligt markert 

8. Du kommer ud i borges hjem, hvor du skal måle BG, give insulin, dosere medicin og har aftalt med SSH, at du lige kan sætte en vask over, da SSH er maks presset og du har et aflyst besøg. Da du kommer ind i hjemmet, er det er tydeligt at borgeren har en mavevirus med opkast og diarre. Hvad gør du for at afbryde smitteveje? 

Bruger værneudstyr, maske, handsker. Vasker alt med vand og sæbe, måske klor. Affald bliver lagt i poser og knyttet for, smidt ud straks. Alt der kan vaskes, vaskes på mindst 65 grader. Giver besked til andre der skal komme ud i hjemmet og ringer pårørende hvis jeg får lov.   

9. Lørdag morgen møder du ind, hvor du, udover jeres nye elev, er de eneste faste i gruppen, resten er vikarer. Den nye elev viser stolt sine flotte nylavede kunstige negle med rød lak- hvad gør du? Hvordan tager du denne samtale? 

Jeg forklarer hvorfor vi ikke bruger kunstige negle. Bakterier kan sætte sig under de, rundt neglebåndene og i riller i de kunstige negle. Vi skal have korte negle og vaske godt under neglene.  

10. Forklar hvordan du vil soignere en patient med KAD – både mænd og kvinder. 

Begynder ved det reneste område, der KAD ligger, glans penis hos mænd, ned KAD røret. Så selve penisen, rundt den, testiklerne og så numsen. Altid fra det reneste til det mest beskidte. Hos kvinder, rundt urinåbningen, også ned urinrøret. Så vasker jeg mellem kønslæberne, udenpå kønsorganerne og så bag på til sidst.  

11.Hvad er tegnene på infektion ved en patient/borger med fast KAD? 

Hvis patienten har feber, hvis urinen er meget grumsete og ildelugtende. Hvis de viser tegn på konfusion. Der kan være kateterobstruktion eller blærekramper. Kulderystelser og flankesmerter.  

12.Hvordan fikserer du et KAD korrekt? Hos mænd? Kvinder? Og hvorfor er dette vigtigt? 

Hos mænd lejres penis op ad maven og KAD i en blød bue over maven. Hos kvinder i en blød bue over maven og på øvre låret. Det er vigtigt for at forebygge smerter og læsioner af slimhinden i urinrøret. Man skal også passe på at ikke spalte mænds penis.  

13. Hvad du spørgsmål om infektionshygiejne eller KAD? Så skriv her og vi tager det hele i plenum 

I forbindelse med seksualiseret adfærd er man som medarbejder undersøgende på om der er udækkede behov - det kan fx være i forbindelse med at blive set og hørt eller have fysisk kontakt med andre mennesker.

Hvis der er udfordringer i forbindelse med en borgers seksuelle-adfærd, bliver det taget op til den daglige triage, hvor vi kommer omkring alle problemstillinger if.t. borgeren og hvor seksualiseret-adfærd eller andre problemer med seksualitet bliver drøftet. Her bliver der afdækket, om der kan være andre uopfyldte behov, der ligger til grund for adfærden. Det er vigtigt at personalet får drøftet problemstillingerne og får fundet en fælles tilgang til borgeren og dennes udfordringer. Dette kan ske på triage, til en tværfaglig-konference eller til et andet møde, der kan foranstaltes på baggrund af udfordringer med seksualiseret adfærd eller andre problemstillinger vedrørende seksualitet.

Hvis der er behov for det kontaktes evt. seksualvejleder.

Som medarbejder kan du også orientere dig vedrørende ældre og seksualitet i MyMedCards.

Oplever du som medarbejder uønsket seksuel opmærksomhed opfordrer vi til at du taler med kollegaer, hvis der er behov for det skal man som medarbejder kontakte arbejdspladsens AMR.

Uønsket seksuel opmærksomhed er fx uønskede berøringer, uønskede seksuelle opfordringer, ønskede sjofle vittigheder, uopfordrede fortællinger om eget sexliv eller seksuelle emner, fremvisning af pornografiske billeder eller uønskede pornografiske gaver (Arbejdstilsynets spørgeguide om mobning og seksuel chikane).

Det er vigtigt at man respektere at vores grænser er forskellige og at alle skal kunne føle sig trygge og skal kunne sige fra overfor uønsket seksuel opmærksomhed

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kvindesygdomme/sygdomme/seksuelle-tema/aeldre-og-seksualitet/

                      2 spatler

                      1 stk. 100 ml måleglas

                      1 stk. engangspipette

                      pH stiks

                      0,1 M HCl (Saltsyre)

Fremgangsmåde:

Forsøg A       1. Kom 50 ml vand i et bægerglas. Mål pH-værdien.

                      2. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      3. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      4. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      5. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      6. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      7. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

Forsøg B       1. Kom 50 ml vand i et bægerglas. Tilsæt et 0,1 g natriumhydrogencarbonat

                          (Na.HCO₃). Mål pH-værdien.

                      2. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      3. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      4. Tilsæt 3 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      5. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      6. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

                      7. Tilsæt 5 ml 0,1 M HCl. Rør rundt og mål pH-værdien.

Tavlenoter

H+ = syrebase (udregning på side 181, logaritmiskskala)

OH- = Hydroxidion

H+ + OH- = H2O

NaOH + HCl= H20= + NaCl

Base + syre = vand + salt

Diskussion:

Hvad sker der med pH-værdien i forsøg A? Forklar hvorfor.

Hvad sker der med pH-værdien i forsøg B? Forklar hvorfor.

Hvad er en buffer?

Højt blodsukker påvirker nervesystem og blodomløb

For højt blodsukker kan med tiden medvirke til, at nervesystemet og blodomløbet tager skade. Det viser sig først i de små forgreninger, der ligger længst væk fra rygmarv og hjerte. Derfor bliver fødderne ofte ramt først og hårdest.

Åreforkalkning nedsætter blodforsyningen

Diabetes kan give åreforkalkning. Når det sker i benenes blodkar, så bliver blodforsyningen til tæer og fødder nedsat. Det kan betyde, at hud og væv i fødderne ikke er lige så levedygtigt. Derfor giver diabetes både øget risiko for at få sår på fødderne, og langsommere heling.

Diabetisk nervesygdom reducerer følesansen

Diabetisk nervesygdom (neuropati) er en beskadigelse af nerverne. Sygdommen betyder helt eller delvist tab af følesansen. Når du har nedsat følesans, har du øget risiko for skader på huden, fordi du ikke så nemt lægger mærke til om en sten, eller et par nye sko, er ved at gnave hul på fødderne. Derfor kan fodsår komme uden, at du opdager det.

Personer med type 1- eller type 2-diabetes får hyppigt sår på fødderne. Sår på foden hæmmer de daglige funktioner og kan hos enkelte i værste fald føre til amputation af en tå eller i sværere tilfælde foden/underbenet. Har man haft et sår som er helet op, er der betydelig risiko for, at det kommer igen.

Det er vanskeligt at behandle fodsår. Behandlingen kræver ekspertise og rettes mod infektion, nedsat blodcirkulation i fødderne og forkert trykbelastning som følge af nerveskade og begrænset ledbevægelighed, i kombination med uhensigtsmæssige sko.

Selvom fodsår bliver behandlet, er der en betydelig risiko for, at sårene bliver kroniske.

Hvorfor får man et diabetisk fodsår?

Risikoen for at få sår på foden er højere for personer med diabetes end for andre personer. Det er en konsekvens af, at blodsukker-kontrollen ikke er optimal, hvilket fører til skader på blodkar og nervesystem. Disse skader viser sig oftest først i fødderne. 

Nerveskaden medfører, at følesansen i fødderne bliver tiltagende dårligere og eventuelt helt ophører. Du mærker måske ikke smerter og ubehag. Det medfører forkert tryk på områder af foden. Skaden på blodkar giver åreforkalkning med nedsat blodcirkulation. Det medfører, at huden mister evnen til at modstå belastninger, og der kan nemt opstå sår.

Andre medvirkende faktorer til fodsår er dårligt syn, begrænset bevægelighed i led, tyk og forhornet hud på fødderne samt hjerte- og karsygdomme.

Graden af åreforkalkning i ben og fødder er den vigtigste faktor, som har betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele. Skade eller trykbelastning er den hyppigste udløsende faktor, først og fremmest som følge af trange og utilpassede sko. Går der først hul på huden, er der en række forhold, som bidrager til at såret heler dårligt.

Hvad er behandlingen af diabetisk fodsår?

Din diabetes skal være velbehandlet. Dette forebygger, at du får sår på foden. 

Hvis der opstår et sår, er det helt afgørende, at du aflaster trykket mod såret, og at du bliver kontrolleret for eventuel infektion i såret. Såret skal behandles med bandage, salver og ved at fjerne fortykket hud.

Lykkes det at få helet såret, skal opmærksomheden rettes mod, hvordan man skal undgå, at du får et nyt. 

Trykaflastning

Når der opstår et diabetisk fodsår, er det helt afgørende, at trykket mod såret aflastes. Som en nødløsning kan det gøres med krykker eller rullestol. Men mange ældre mennesker kan ikke gå med krykker. Og hvis man kun sidder i rullestol, vil det øge faren for andre komplikationer som blodprop, muskelsvind og tryksår.

Specialfremstillede aflastningssko, støvler eller skinner med et hulrum over såret til lokal aflastning er alternativer.

En endnu bedre løsning for nogen er en aflastningsgips. Dette er en gipsstøvle, som er lavet af blød plastgips med en luge over såret. Lugen i gipsen tillader også, at man regelmæssigt kan pleje såret. Gipsen skal skiftes regelmæssigt, til at begynde med en gang om ugen.

Behandling af sår

Det er nødvendigt at rense såret grundigt og jævnligt for at undgå infektion. Det er også vigtigt regelmæssigt at fjerne dødt væv og fortykket hud omkring såret. Dette skal man helst gøre kirurgisk. 

Det er vigtigt, at et diabetisk fodsår forbindes rigtigt. Forbindingen skal kunne forhindre, at der opstår infektioner. Der findes flere specialforbindinger til dette formål.

Behandling af infektion 

Infektioner er den hyppigste årsag til amputationer hos personer med diabetes. Derfor er man hurtig til at starte behandling med antibiotika ved mistanke om infektion.

Denne behandling kræver ofte, at man skal indlægges på sygehus. Behandlingen med antibiotika skal da kombineres med kirurgisk oprensning af såret, hvor kirurgen eventuelt må fjerne knoglevæv, som er blevet betændt.

Genopretning af blodcirkulationen

Hvis man har tegn på nedsat blodtilførsel og blodcirkulation i benet, skal man henvises til en karkirurg. Et vigtigt princip er at behandle infektionen først og derefter genoprette blodcirkulationen. På den måde kan man forskyde niveauet ved en eventuel amputation så langt ud som muligt, det vil sige fjerne mindst muligt af foden/underbenet.

Ved operation kan karkirurgen for eksempel indsætte nye blodårer eller eventuelt rense årerne for forkalkninger. Men dette er ofte meget vanskelige indgreb, og resultatet bliver ikke altid godt. Hertil kommer, at mange patienter er skrøbelige og ikke tåler større operationer.

Hvad kan jeg selv gøre?

• For at undgå problemer med fødderne, bør du have god kontrol med din diabetes

• Hvis du ryger, bør du holde op

• Prøv at være fysisk aktiv og bruge benene

• Gå regelmæssigt til fodterapeut

• Undersøg dine fødder jævnligt for at se efter tegn på sår. Hvis der er tegn til sår, skal din læge straks kontaktes

• Du skal vaske dine fødder regelmæssigt, dog ikke hvis du har fodsår

• Gå ikke barfodet eller barbenet i skoene

• Du bør bruge fugtighedscreme, hvis du har tør hud

• Læs mere om hvordan du holder fødderne sunde

Skaden på blodkar giver åreforkalkning med nedsat blodcirkulation. Det medfører, at huden mister evnen til at modstå belastninger, og der kan nemt opstå sår.

Undersøge fødder dagligt

Undgå risikofaktorer som fodtøj der skaver

Fodterapeut

Hvis der er forandringer som f.eks. hård hud, sår eller revner, bør du gå til din lægen eller fodterapeut, før du selv kaster dig over behandlingen.

• Wagner grad 0 – hård hud med risiko for udvikling af sår

• Wagner grad 1 – overfladisk sår

• Wagner grad 1A – overfladisk sår med infektion

• Wagner grad 2 – dybt sår (til led, knogle eller sene) uden infektion

• Wagner grad 3 – dybt sår med infektion

• Wagner grad 4 – nekrose, lokalt

• Wagner grad 5 – nekrose, hele foden

Sårets farve viser meget om, hvor god blodtilførslen er, og hvor godt såret heler.

1. Sort væv er dødt (nekrotisk) væv. Det opstår som regel, når der ikke kommer tilstrækkeligt med oxygen og næringsstoffer til vævet, fx ved åreforkalkning i arterierne eller ved diabetes mellitus. Nekrosen hæmmer sårhelingen. Det døde væv er samtidig fuldt af næring for bakterier, men der er intet immunforsvar; derfor er der stor risiko for infektion i såret.

2. Det gule væv består af fedtvæv, fibrin og rester af bindevæv. Fibrin hæmmer sårhelingen, men ikke nær så meget, som hvis der er nekrose. Er der betændelse i såret, vil det også være gult.

3. Det røde væv er nydannet, frisk væv – kaldet granulationsvæv. Det er tegn på en sund heling af såret med god tilførsel af arterielt blod. Granulationsvævet har brug for aminosyrer og andre molekyler til at opbygge cellerne. Det er afgørende, at der tilføres tilstrækkeligt med næringsstoffer og oxygen, for at der kan dannes den energi, der skal bruges ved dannelsen af det nye væv

Hvad påvirker oplevelsen af smerte?

Træthrd/søvn, kultur og religion, psyke, personlighed og opdragelse, angst, uvished og hjælpeløshed, det sociale, forventninger , omgivelser og omsorg, livsyn.

Beskriv hvilke former for smerter er der?

Akutte og kroninske

Du skal arbejde sammen med en elevkammerat i denne opgave.

I skal på skift lave en smerteanamnese

på hinanden.

Tænk herefter hver især på en personlig situation, hvor I oplevede smerte. Brug spørgsmålene her til at genkalde den oplevede smerte.

Den ene af jer skal nu spille patient, og den anden social- og sundhedsassistent.Tag igen udgangspunkt i spørgsmålene.

Byt herefter roller, og gentag øvelsen.

Når I begge har øvet jer i at lave en smerteanamnese, skal I reflektere ud fra følgende spørgsmål:

1. Hvordan beskrev patienten smerterne?

Beskrev smerten med billeder

2. Hvordan spurgte jeg uddybende ind til det, der blev fortalt? Fulgte jeg op på det, der blev fortalt?

Det blev gjort ved at hjælpe pt med at sætte mere præcise ord på pt oplevelse af smerter og der blev brugt både åbne og lukkede spørgsmål og fulgt op på pt beskrivelser.

3. Hvad mangler jeg svar på i anamnesen?

Hvor længe har pt været ramt af smerter, pt alder

4. Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang, jeg skal lave smerteanamnese?

Næh...

Hofter, begge eller den ene, strålende ned i knæ, kompenserende smerter i ben muskler og lænd.

Hvor stærke er dine smerter?

5 - 6 og bliver aftagende

Hvordan mærkes dine smerter?

Konstante - jag ved bevægelse og som trykken på et blåt mærke, ømhed

Hvornår begyndte smerten?

Umiddelbart efter forkert stilling, hofte-dislokation

Hvor længe varer smerten?

Dislokation, overbelastning eller inaktivitet (ca, et døgnstid)

Ved kortvarig dislokation mindre end et døgn.

Hvad hjælper på smerten?

Fysioterapi, varme, ro og hvile

Hvad forværrer den?

Bevægelse

Hvordan påvirker smerten dit daglige velbefindende?

Overvejelser og prioritering af aktiviteter - hvad pt kan holde til. Kan gå ud over sociale aktiviteter, påvirker psykisk i forbindelse med ikke at kunne hvad pt gerne vil. I perioder påvirker det mere end normalt - især i forbindelse med overanstrengelse fra arbejde.

Aase er kendt med osteoporose og har fået en del sammenfald i ryggen. Det har resulteret i kroniske smerter i ryggen (lænderegion).

Aase har mistet overblikket i hverdagen og det gør hende ked af det. Aase er nu visiteret til medicindosering af SSA. Aase går med rollator udendørs.

Du kommer ud til Aase og skal hjælpe hende med medicindoseringen. Du banker forsigtigt på døren ind til Aase. Du kan høre at Aase kalder ”kom ind” og du træder ind . Du undrer dig lidt, da Aase normalt plejer at være oppe, når du kommer.

Du kommer ind og møder Aase siddende på en stol i køkkenet. Hun smiler forsigtigt, men noget anstrengt. Hun tager sig til ryggen. Medicinkassen med æsker og skema står på køkkenbordet.  

Spørgsmål:

1.     Hvad vil du som SSA gøre i denne situation?

Vi vil reagerer på hendes atypiske adfærd og vil reagere på hendes nonverbale kommunikation, vi sætter os ned og giver os tid til at tale og spørge ind til hende. Vi vil kigge medicinlisten igennem for smertestillende og om hun evt. har PN.

2.     Begrund dine handlinger med teori

Vi vil bruge karl Toms spørgsmålstyper (detektiv), VAS-skala, sygeplejeprocessen.

Case fortsættelse...

Mens I sidder ved køkkenbordet banker det på døren og ind kommer Aases datter. Du hilser på og præsenterer dig. Datteren virker til at have travlt og spørger Aase om hun har været ude og gå med rollatoren?

Aase svarer; ” Det har jeg ikke nået endnu…”

Hvortil datteren svarer; ”Jamen, det går jo ikke, mor.. Du ved jo nok at træning er bedst for dig.”

Aase kigger ned og svarer; ”ja, men…” og datteren afbryder; ” Du får altså flere sammenfald, hvis du ikke tager dig sammen…! Ja, undskyld, det er bare min mening”. Aase svarer ikke. Datteren begynder at lave kaffe.

Spørgsmål:

1.     Har du nogensinde stået i en situation med en borger og pårørende, hvor stemningen i mellem dem ændres? Ja

Hvilken indvirkning kan det få på samarbejdet?

Det kan mudre det en del og gøre situationen ubehagelig at være i for alle parter.

2.     Hvordan vil du som SSA gøre i denne situation?

I selve situationen vil jeg have fokus på Aase

Jeg vil ønske at få en samtale med de pårørende. Tage det op med mit team

Begrund; vi skal finde ud af hvad det er der udløser denne situation, hvorfor reagerer hun som hun gør? er det af frygt eller er det for at få magt/Kontrol.

3.     Hvordan kan omgivelsernes reaktioner påvirke bogerens smerter?

Det kan have negativ eller positiv effekt.

Case fortsættelse:

Du afslutter medicindoseringen og er i gang med at pakke sammen, da datteren siger til Aase: ” Du sover vel heller ikke om natten for tiden?!”

Aase svarer: ”Nej, det gør så pokkers ondt”. Jeg sover først kl. 01.30 og vågner igen kl. 05”

Datteren ser bekymret på sin mor; ” Ej,… det kan da ikke blive ved, det her, kan I ikke hjælpe?” Hun ser på dig. Kan I kontakte lægen og få ordineret en sovetablet til hende? Noget må da kunne lade sig gøre”!!??

Spørgsmål:

1.     Hvad vil du svare datteren?

Vi henviser til egen læge. Tilbyder med Aase´samtykke at skrive til egen læge med oplysninger om at Aase har stadigvæk så meget smerte at hun ikke sover.

2.     Forklar vigtigheden i at Aase får sin søvn (begrund med søvn teori): Søvn er med til at genstarte krop og hjerne, så vi kan fungere optimalt, når vi er vågne. For eksempel bruger hjernen søvnen til at bearbejde alle de indtryk, den har fået i løbet af dagen, og lagre dem på rette hylde, så hukommelsen kan fungere. Et velfungerende immunsystem er også afhængigt af søvnen.

3.     Beskriv 1-2 typer søvnforstyrrelser:

Hypersomni - du sover for meget, insomni - har problemer med at falde i søvn, parasomni- andre søvnforstyrrelser fx. søvngængeri, søvnrædsel, søvnlammelse.

4.     Hvad kan du helt lavpraktisk gøre for Aase i forhold til at sikre en god søvn? Smertedække , få vide hendes søvn rutine, hjælpe til at lave et godt søvnmiljø. Evt. døgnrytme skema.

Svend har haft Parkinsons sygdom i en del år. Det er desværre nu blevet værre med hans funktionsniveau, at han nu modtager hjemmehjælp (SSA (medicindos.) og SSH (til personlig pleje).

Svend siger ikke så meget og bliver mere og mere stille. Svend har ofte problemer med vandladningen, så de må ofte køre hjem fra arrangementer mm pga. dette.

Svend har desuden balanceproblemer og falder ofte derhjemme. Svend giver udtryk for, at medicinen ikke hjælper ham og at han ofte glemmer at tage sin medicin.

Opgave

1. Beskriv sygdommen Parkinsons sygdom med egne ord. Genfortæl for hinanden.

Går i stå, muskler stive, demens, ufrivillige bevægelser. Mister langsomt kontrollen.

2. Hvad sker der i kroppen, når borgeren er ramt af Parkinson?

Parkinsons sygdom udvikles på grund af en gradvis ødelæggelse af hjerneceller i substantia nigra, som er et lille og afgrænset område dybt i hjernen. Levi legemer formes i hjernen.

Ødelæggelsen går særligt ud over de celler, som udskiller signalstoffet dopamin. Mangel på dopamin giver langsomme og træge bevægelser, stivhed i arme og ben samt rysten i hvile. Denne rysten rammer i særlig grad hænderne.

3. Hvilke problemområder skal du som SSA være opmærksom på, når du varetager plejen hos Svend?

det motoriske, balance, smerter i store led, forstoppelse, besvær med afføring og vandladning og generende sved. Latenstid i forbindelse med samtaler og tale samt stivnet mimik.

Når vi taler om kognitive symptomer ved Parkinsons sygdom, er der især tale om forstyrrelser af de såkaldte eksekutive funktioner dvs. nedsat arbejdshukommelse, nedsat overblik og nedsat evne til planlægning og problemløsning samt også nedsat opmærksomhed og rum-retningsforstyrrelser. Mange pårørende bemærker også at personens initiativ ikke er som før.

I skal her understøtte jeres besvarelser med teori fra Sygeplejeprocessen. (se nedunder)

4. Hvilke velfærdsteknologier kunne være relevant at anvende for Svend?

Medicindispensere: Denne kan hjælpe Svend med at huske at tage sin medicin til tiden, hvilket er afgørende for at holde sygdommen under kontrol.

Faldalarmer: Disse enheder kan bære på Svend og automatisk give alarm, hvis han skulle falde, hvilket kan være en vigtig sikkerhedsforanstaltning.

Rullator eller gangstativ: Dette kan hjælpe ham med at bevare sin mobilitet og stabilitet, når han bevæger sig omkring i hjemmet og i samfundet.

Telemedicin: Muligheder for virtuelle konsultationer med læger og specialister kan lette tilgangen til sundhedspleje uden at skulle rejse.

Rotoflex seng; denne kan være en stor hjælp i hverdagen, både for Svend og plejepersonale.

Loftlift: På sigt kan denne blive en stor hjælp.

At implementere disse teknologier kan muligvis forbedre Svend's livskvalitet og hjælpe ham med at navigere bedre i sin hverdag med Parkinsons sygdom.

Inspiration til teknologier: https://www.youtube.com/playlist?list=PLHvkvWRwilGUCUzZM-x2BDKyiTdZ6xTdv

Undersøg på https://www.parkinson.dk/ i forhold til livet med Parkinson

Fasen før de motoriske symptomer viser sig kaldes prodromalfasen. Karakteristisk for prodromalfasen er nedsat lugtesans, forstoppelse, depression og søvnforstyrrelser. Allerede på dette tidspunkt kan man ved SPECT- eller PET-skanning påvise et tab af dopaminceller.

Først når de motoriske symptomer viser sig, kan parkinsonneurologen stille diagnosen. De motoriske symptomer starter stort set altid på den ene side af kroppen i arm eller ben, først senere går de over i den anden side. Med årene kommer også gang- og balanceproblemer, utydelig tale og synkeproblemer. De første mange år er der god medicineffekt, men især for yngre under 70 år kan der komme aftagende effekt og on-off-fænomener.

Sideløbende med de motoriske symptomer kan der komme non-motoriske symptomer i form af søvnforstyrrelser, vandladningssymptomer, forstoppelse, svimmelhed på grund af lavt bodtryk, nedsat humør og depression. Kognitive symptomer dvs. påvirket tænkning med nedsat overblik, initiativ og opmærksomhed, nedsat planlægning og problemløsning vil for nogle udvikle sig til parkinson-demens. Det er meget forskelligt fra person-til-person, hvordan de non-motoriske symptomer udvikler sig.

Hoehn og Yahr beskrev i 1967 fem stadier af sygdommen, som man kan støde på i litteraturen om Parkinsons sygdom. Faserne bruges af fagpersoner til at beskriver symptomer og funktionsniveau.

Hoehn og Yahrs fem stadier af sygdommen:

• Stadie I: Symptomerne er ensidige, lette og giver ikke anledning til invaliditet.

• Stadie II: Symptomerne er tilstede i begge sider og kan give anledning til let funktionspåvirkning.

• Stadie III: Symptomerne er tilstede i begge sider plus balanceproblemer, faldtilfælde kan være hyppige, men personen er fortsat fuldstændig selvhjulpen vedr. dagligdags aktiviteter som fx personlig hygiejne, påklædning og spisesituationer.

• Stadie IV: Svært påvirket tilstand, personen kan måske stå og gå uden hjælp, men har ofte brug for rolator. Personen er ikke længere fuldstændig selvhjulpen, men kræver hjælp til visse dagligdags funktioner.

• Stadie V: Den parkinsonramte sidder i kørestol og har brug for omfattende pleje.

Andre, herunder Dansk Selskab For Bevægeforstyrrelser (Danmodis), benytter sig af fire faser:

• Fase 1: Diagnosen og den første sygdomsfase.

• Fase 2: Vedligeholdelsesperioden eller den kompenserende anden fase.

• Fase 3: Den komplekse eller dekompenserende fase.

• Fase 4: Den palliative fjerde fase.

Parkinsonforeningens rehabiliteringsprojekt på Sano privathospital (www.sanocenter.dk) er inddelt i fase 1, fase 2-3 og fase 4 svarende til Danmodis’ forløbsfaser i Parkinsons sygdom.

Kig på medicinen - hvad får Svend?

Dokumentere (og bede andre om at dokumentere)problemer med bevægeapparatet og mobilitet.

Læser tilbage / op på hvad der er sket hos Svend det sidste stykke tid (sygdom, inaktivitet, belastninger...). Målinger.

Bevægeapparatet

Identifikation:

Problemer med bevægeapparatet

Anden årsag end Parkinson er udelukket

Balanceproblemer og nedsat mobilitet

Planlægning;

Kontakt til egen læge vedrørende medicin

Hjælpemidler

Udførelse:

SSA kontakter efter samtykke egen læge og ergoterapeut

Evaluering

På medicinændringer og om Svend føler sig mere tryg og selvhjulpen med hjælpemiddel / midler.

Vi 'leger' at Aase også har sclerose og I skal derfor kigge på;

Hvad er Sclerose:

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerne-og-nerver/sygdomme/multipel-sklerose/multipel-sklerose-oversigt/

Livet er ikke forbi fordi man har sclerose:

https://regionsyddanmark.dk/om-region-syddanmark/presse-og-nyheder/magasinet-sund-i-syd/tema-om-sclerose

Årsag: Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden kommer der arvæv, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

 Opgave:

1.   Beskriv sygdommen Sklerose med egne ord. Genfortæl for hinanden i gruppe eller parvis. Frygtelig sygdom - Angriber mange funktioner, mange forskellige symptomer og uhelbredelig.

Der findes 3 varianter - attakvis, primærprogressiv og sekundærprogressiv.

 2.   Forhold til jer til – hvad sker der i kroppen, når borgeren har sklerose?  Immunforsvaret angriber myelinen omkring nervernes aksioner, der dannes plaques som ændrer på overførslen af impulser.

 3.   Hvilke problemområder skal du som SSA være opmærksom på, når du varetager plejen af borgere med sklerose? Alle sygeplejefaglige problemområder kan være ramt

I skal her understøtte jeres besvarelser med teori Sygeplejeprocessen (fællessprog III)

 Undersøg på https://www.scleroseforeningen.dk/ i forhold til livet med sklerose

Symptomer: https://www.scleroseforeningen.dk/viden-om/symptomer-og-diagnose/symptomer-og-foelgevirkninger/