Vi er ind over mål 4, som netop handler om disse fire i total smerte modellen, som er dem på billedet

Smerten er meget individuel og forskellig fra person til person, den kan være meget kompleks og kan være meget svært at forstå for andre der ikke står/er i samme situation.

Medicin gør det ikke altid alene, og med udgangspunkt i totalsmertemodellen ved man, at smerter ikke nødvendigvis kun er fysiske smerter, men også psykisk, hvorfor indsatsen for at lindre smerteoplevelsen også kan være nonfarmakologisk.

Det er væsentlig sammen med borgeren/patienten at finde ud af, hvilken faktorer der kan mindske eller forværre smerten, da dette er meget individuelt. At blive lejret godt, at få varme pakninger, få massage, kuglebad, berøring eller lytte til afslappende musik kan have en gavnlig effekt hos nogle borger/patienter med smerte. Støttende samtaler af forskellige kompetente fagpersoner også på det åndelig plan, kan ligeledes hjælpe på mange måder.

Mange livstruende syge med smerter gør sig mange eksistentielle overvejelser, som fx:

Kan jeg holde fast i mit ægteskab og børn?”
Kan jeg holde fast i det sociale liv med familie og venner?”
Hvordan ser fremtiden ud?”
Betyder smerten, at sygdommen vokser?"
Er det guds straf, at jeg skal have ondt?”

Disse tanker kan blive en del af selve smerten og kan ikke fjernes med medicin.

Det er derfor vigtigt, at patienten også kan få professionel hjælp til denne del af smertebehandlingen. Alle ovenstående interventioner vil ske i et tæt samarbejde med patient, pårørende og øvrige tværfaglige samarbejdspartnere som fysioterapeut, præst, psykolog og eventuelt musikterapeut og bør være et supplement til den farmakologiske behandling.

Derfor kan man i mange tilfælde gøre brug af NRS-modellen, for at hjælpe med at forstå hvor meget smerte borger/patienten har.

Solvejg har fået konstateret fibromyalgi, som er en usynlig men ikke en sjælden lidelse. Det har ændret hende i en sådan grad, at hun har mistet sin identitet som, kone, mor, veninde og frisør, som hun måtte stoppe med da smerterne blev alt for voldsomme at holde ud.

Hun isolerer sig mere og mere fra omverden, er ikke meget på socialt, da hun føler sig udenfor fællesskabet pga hendes sygdom, og oveni føler hun andre ikke kan rumme hende mere. Hun bruger dog tid på Instagram hvor hun fortæller andre hvordan det er at leve med denne sygdom og det er jo godt for Solvejg, og andre.

Hun føler sig ensom, da andre i hendes netværk ikke har det som hende, eller har svært ved at forstå hendes sygdom, fordi den ikke er synlig.

BUT YOU NEVER WALK ALONE, det skal vi huske, når vi har det værst. Opsøg andre i samme situation og få en snak med dem, måske gør det noget godt for dig.

Solvejg føler sig magtesløs, da hun ikke føler hun kan være med til at bidrage økonomisk, men også på andre områder som, mor, og de huslige gerninger.

Så tilbage til start, hvor Solvejg er kommet til denne konklusion at hun har brug for andet hjælp en medicin til at komme videre.

Så her benytter hun sig af Nonfarmakologisk behandling, med at opsøge "Det gode råd"

Måske herigennem disse råd kan Solvejg finde nye veje til bedre livsvilkår.

Ikke hans rigtige navn.

Fysisk smerte: Anders, en herre på 82 år, han lider af alvorlig leddegigt, hvilket forårsager kroniske smerter og betændelse i hans led, som forværres af enhver form for bevægelse. Hans smerte er konstant, så derfor har han brug for stærk smertelindrende medicin for at håndtere hans smerte. Selv det at udføre selv simple daglige opgaver ”ADL” som at klæde sig selv på og gå uden sin rollator er blevet en udfordring. De fysiske udfordringer begrænser hans livskvalitet og fører til søvnforstyrrelser og træthed, som også er en bivirkning af hans medicin. Anders forsøger yderligere at lindre sin smerte gennem fysioterapi og massage.

Psykisk Smerte: Anders oplever en konstant følelse af frustration og fortvivlelse over sin fysiske tilstand. Den manglende evne til at udføre almindelige opgaver uden smerte har ført til følelser af hjælpeløshed og tab af selvstændighed. Han bekymrer sig også for fremtiden og frygter, at hans smerter vil blive værre med tiden. Til trods for sine psykiske udfordringer har Anders en stærk støtte fra sin kone, der støtter ham både følelsesmæssigt og praktisk.

Social Smerte: Anders føler sig isoleret fra samfundet på grund af sine smerter, hvilket begrænser hans evne til at deltage i sociale aktiviteter og opretholde relationer. Han føler sig ofte ensom, selvom han har sin kone, savner han det sociale samvær, han engang nød. Dog finder Anders stadig glæde i at deltage og være en del af sine børn og børnebørn, der besøger ham regelmæssigt og bringer lys og glæde ind i hans liv.

Åndelig Smerte: Anders oplever en dyb åndelig krise som følge af sine kroniske smerter. Han stiller ofte spørgsmål ved meningen med hans lidelser, (hvorfor er det lige mig der er blevet ramt, jeg har da altid levet sundt) han søger svar på eksistentielle spørgsmål om livet og døden. Han søger trøst og håb i sin tro, men på trods af sine åndelige udfordringer forsøger Anders stadig at finde mening og formål i sit liv gennem bøn og refleksion.

Anders over for en kompleks udfordring med kroniske smerter, der påvirker alle aspekter af hans liv. Han søger støtte og trøst i forskellige ressourcer og relationer, men står stadig over for betydelige udfordringer med at håndtere sine smerter og opretholde sin livskvalitet.

Dagens opgave har givet mig en mulighed i at træne med kommunikations- og interviewfærdigheder i forbindelse med smertevurdering. Det var en super mulighed for mig at udforske NRS-modellen og WHO's smertetrappe i praksis, mens vi gennemførte simulationsøvelser om kroniske smerter med hinanden. Her har jeg lært at stille relevante spørgsmål og virkelig lytte til borgerens/patientens svar, og jeg håber, at jeg formåede at skabe et trygt og tillidsfuldt miljø for hende.

Denne oplevelse har virkelig sat sine spor hos mig, og jeg ved, at jeg vil tage disse værdifulde erfaringer med mig, når jeg fremover skal arbejde med ældre borgere/patienter eller andre, der kæmper med kroniske smerter. Jeg vil helte sikkert bruge NRS- og VAS-modellerne i mit daglige arbejde som SSA'er, da jeg kan se deres betydning for en mere præcis og effektiv smertevurdering.

Desuden vil jeg love mig selv at være mere opmærksom på patienternes kropssprog og mimik fremover. Jeg vil ikke ignorere tegnene, da de ofte kan være afgørende for at forstå patienternes smerteniveau og behov. Jeg vil fortsætte med at hjælpe mine borgere/patienter på den bedst mulige måde og arbejde hen imod de mest passende løsninger for dem.

Vigtige punkter at huske:

Det er vigtigt at sikre, at patienten forstår skalaen og instruktionerne korrekt.

Patienten skal have mulighed for at vælge det svar, der bedst afspejler deres oplevelse, uden påvirkning udefra.

Skriv altid resultatet nøjagtigt ind journalen for at sikre konsistens og pålidelighed i smertevurderingen.

Det kan være nyttigt at bruge både VAS og NRS for at få et mere komplet billede af patientens smerteoplevelse.

Ved korrekt brug af VAS og NRS kan vi som sundhedspersonale opnå objektive og pålidelige målinger af smerteintensitet, hvilket er afgørende for at give passende smertelindring og forbedre patientens livskvalitet.

Lill var meget inspirerende og nem at snakke med, om de meget ømtålelige emner som, hos mange er et tabu.

Hun brugte et instrument som hedder Kalimba, et virkelig skønt instruments, som jeg blev helt vild med, men var vist ikke den eneste, mange var interesseret i dette instrument.

Det gode ved det er at man ikke behøver kunne spille på noget andet instrument, men bare klimte væk.

Det er helt sikkert noget jeg vil tage med mig og måske selv købe et og bruge ude hos borger og patienter.

Det giver bare en ro imens man taler lavt om hvor i kroppen man skal slappe af og bruge sin vejrtrækning.

Virkeligt lærerigt om inspirerende.