- I denne periode var der enevælde 

o   Der var censur i perioden 

-  Naturvidenskabelig revolution
 

-  Den rationelle erkendelse. 

o   Fornuft træder i fokus 

o   Alle mennesker er fornuftmennesker 

o Man satte spørgsmålstegn ved århundrede gamle forestillinger. 

o   Oplysning (betydning): At bringe rationelle erkendelser ud til brede kredse ved at bruge folkesprog. 

o Ikke længere kongen og gud, men samfundet, som indretter samfundet 

o Mennesker har rettigheder grundet fornuften 

o Kritiske spørgsmål til kongemagten og guds eksistens 

o Det er op til menneskerne at skabe den rigtige/bedste verden 

- Politik, filosofi, teologi og kunst 

o Immanuel Kant 

§  Tysk filosof 

§  Kategoriske imperativ 

· Opstille en almengyldig etisk regel med rod i fornuften 

Perioden er fra : 500 - 1500 

Middelalderen begynder i Europa, da Romerriget bryder sammen. 

Middelalderen er en international tid. På tværs af landegrænser bliver der handlet med varer fra hele verden. Adelens unge mænd bliver uddannet på Europas universiteter. Romerkirkens store netværk af kirker og klostre har tæt forbindelse med hinanden. Kristne drager på pilgrimsfærd og korstog

I middelalderen er Danmark et landbrugssamfund. Kun få procent af befolkningen bor i de ca. 70 byer, der vokser frem i perioden. I byen lever folk, byens borgere, af handel og håndværk. De bliver beskyttet af kongen og nyder godt af de privilegier, han giver. Det er f.eks. et kongeligt privilegie, at være købmand eller drive en kro. 

Danmarks ældste by, Ribe, opstår omkring år 700 som center for handel og håndværk. I 900-tallet følger Århus og Odense, og omkring år 1000 kommer Viborg, Roskilde og Lund til. 

Byerne bliver alle hjemsted for en biskop.

Spil, leg, musik og dans er populære fornøjelser i middelalderen. Alle - høj og lav, voksne og børn - leger: på markeder, i julestue, til fastelavn, ved barnedåb og bryllupper. Fritidsfornøjelser som jagt og turneringer er dog forbeholdt de rigeste i middelalderens samfund.

Middelalderkirken lærer folk, at Gud er det faste holdepunkt i en usikker tilværelse. Ingen kan undgå synd, men Gud vil tilgive, den der angrer og gør bod for sine synder. Kirken var gennem hele middelalderen den altdominerende, men kongen bestemt alt. 

“Uden for kirken findes der ingen frelse" - paven havde derfor et stort magtmiddel da han kunne bandlyse (udstøde) folk fra kirken og dens frelse

Man blev udelukket fra kirken og dens nådemidler og man var ifølge kirken redningsløs fortabt (skærsilden).

Det kristne middelaldersamfund var intolerant. Religionsfrihed eksisterede ikke, og afvigelser fra den rette tro forfulgtes med ihærdighed

- kætteri og synd ramte nemlig ikke blot de skyldige individer, men hele det kristne samfund og der blev derfor oprettet en særlig kirkelig institution (inkvisitionen) der skulle opspore og udrydde kætteri

- den jødiske befolkningsgruppe havde dog en særstilling

Kaldes også for den sorte død.Den sorte død blev set som Guds straf til mennesket og som værende jødernes skyld grundet deres forkerte tro. Set med nutidens øjne skyldes sygdommen sikkert en bakterie fra Asien, som blev spredt ved hjælp af rotter. Smitningen af sygdommen blev ikke bedre af datidens dårlige hygiejne, hungersnød og ringe infrastruktur i forhold til deres kloaksystem og mangel på samme. 

Konsekvensen af den sorte død var mellem 70 - 100 millioner døde, hvilket svarer til omkring 30% af datidens befolkning. Dette førte til at der var flere ressourcer til de overlevende herunder blandt andet jord. De overlevende fik også bedre behandlig, hvilket medførte at bønderne, som før ikke havde mange rettigheder begyndte at stille. Dette førte til social uro og et borde oprør.

Ordene ‘bed og arbejd' sammenfatter livet for beboerne på de mange klostre, der bliver bygget i Middelalderens Europa. Bønnen er vigtigst. Dag og nat våger munke og nonner og beder for alle menneskers frelse. Arbejdet omfatter mange gøremål, som almindelige mennesker også har glæde og gavn af. I Klostrene fremstiller man bøger, dyrker lægeplanter, passer syge og underviser.

1 529 grundlagde den italienske munk, Bendikt af Nurcia, en munkeorden, som blev kaldt benediktinerne efter ham

Ideal: Den politiske frihed - alle borgers ret til på skrift at deltage i statens styrelse.

Den personlige frihed til at leve efter forgodtbefindene.

Demokrati er uløseligt forbundet med idealerne frihed og lighed.

Pythagoras

·     Græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut 

·     Født 570 f.Kr – død 495 f.Kr

·     Elev af Anaximander 

·     Kendt for værket Den Pythagoræiske Læresætning (a2+b2=c2)

·     Grundlagde et religiøst fællesskab (pythagoræere) og det er fra dem at vi har fået ordet matematik 

·     Skal have været den første til at indføre begrebet filosofi som et ord for at beskrive kærlighed til og interesse for visdom

·     Har ikke efterladt sig skrifter og der findes heller ingen detaljerede overleveringer fra hans samtidige

Sokrates

·     Græsk filosof fra Athen

·     Født 469 f.Kr – dø 399 f.Kr

·     Han blev henrettet

·     Han havde en elev der hed Platon – Platon skrev om ham

Homer

Det er uvist om Homer har levet eller om han er en fiktiv forfatter til Antikkens store litterære værker: Iliaden og Odyssen. Sandsynligvis nedskrevet i 8. Århundred f.kf.

Homers værker er de primære kilder til:

Olympen (den græske mytologi),Troja, Agamemnon, Achilleus og Odysseus.

Født i Athen 427 f.v.t, død 347 f.v.t.

Elev af Sokrates

Grundlagde Platons akademi - Junior og senior medlem kontra lærer elev.

·      Mødtes snakkede problemstillinger og debat

Grundlægger af begrebsrealismen: Metafysik - sætter spørgsmål på hvordan verden fungerer. Diskuterer mest menneskeadfærd.

Hovedværk: Staten.

·      Formentlig den første utopi og politiske filosofi

·      Fordi det gode også er det sande, og fordi sandhed ikke er et spørgsmål om mening (doxa), men om viden, bør staten ledes af filosoffer. 

·      Imod demokrati, vil have noget der ligner olligarki. Ville fremavle de bedste og klogeste statsledere.

·      Platon blev solgt som slave, da kong Dionysos var uenig med Platon.

Aristoteles:
I lære ved Platon, levede fra 384 fkr-322 fkr

udredning af forandringens natur bevægelsens natur.  Når der er noget der forandrer sig ændre en bestemt ting der altid ændrer sig

snakkede om 4 årsager:

- Den materielle årsag

- Den formelle

- Den bevirkende årsag

- Den intentionelle årsag