<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Den Røde Tråd Gruppe 1 by Hjalte Hargbøl Hundevadt</title>
      <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf</link>
      <description>Sammenfatning af læring gennem 6 uger.</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-03-13 09:25:39 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-09-14 11:24:29 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Uge 5+6</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766717</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Pædagogisk filosofi:</strong></div><div>synet på barnet er gået fra dukkebørn: kæft, trit og retning. Til at se barnets enkle behov men samtidig inkluderes i relationer i det sociale fælleskab. Pædagogen skal gå fra at barnet skal indordne sig en bestemt rolle til at lytte til barnets behov og interresser.<br>Ugens citat: "For børns leg er ikke det, voksne ser, men det barnet oplevet" John (Jonas) Bertelsen</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/362786798/7d291a6873e4b4541bbdeac5c80db520/dukke.jpg" />
         <pubDate>2019-03-13 09:28:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766717</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uge 7</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766841</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Pædagogisk realisme</strong></div><ul><li>Barnet skal tilpasses samfundet ved at optage opdragelsen, uddannelsen eller undervisningen gennem erfaringer.  Hensynet til barnet varierer inden for forskellige traditioner inden for pædagogisk realisme.</li><li>Dannelse er tilpasset verden</li></ul><div><strong>Humanistisk pædagogik </strong></div><ul><li>Man har meget mere fokus på det enkelte individ. Hvad det enkelte barn behov for</li><li>Man skal også tilpasses samfundet men man skal forstå, hvorfor man gør det</li></ul><div><strong>Kritisk pædagogik: </strong></div><ul><li>Sammen mellem samfundsudviklingen og individet.</li><li>Opgør mellem sociale positioner og viden.</li></ul><div><strong>Konstruktivistisk pædagogik:</strong></div><ul><li>Forståelse er individuel i forhold til den konstruktion (skemaer), som individet opbygger gennem viden og erfaringer.</li><li>Stærkt fokus på individet. Ugens citat: "At lære at lære" Kafki </li></ul><div> </div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/362786798/bf3bf55eca1b881b14324f3b358854e0/paradigmer.jpg" />
         <pubDate>2019-03-13 09:28:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766841</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uge 9</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766891</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>identitet:</strong></div><div> Menneskets SELV udvikler sig i samspil med andre og med omgivelserne.<em> "...at identitet ikke er en statisk iboende essens i personen...Det er vores socialt og kulturelt konstruerede FORSTÅELSE af, hvem og hvad vi er, der er med til at skabe os som individer..." (Laura Gilliam, Håndbog til pædagoguddannelsen)</em><br><em>Jeg-identiteten </em>er det niveau, hvor vi subjektivt har en oplevelse af, hvem vi er, og hvordan vores liv hænger meningsfuldt sammen I fortid, nutid og fremtid. Her er en fornemmelse for <em>kerneidentiteten</em>, og der er et kvalitativt element i at kunne opleve en meningsfuld sammenhæng, og at kunne opleve en <em>kerne ses</em> som noget, der hører sammen med psykisk sundhed. Der kan være tale om, at denne jeg-identitet er svag eller forstyrret hos nogle mennesker, fx hos folk med en borderline personlighedsforstyrrelse.</div><div>Et andet niveau er den <em>personlige identitet, </em>der rummer personens bevidste holdninger, værdier, særtræk, mv” sådan som han eller hun selv opfatter det. Her ligger det, som man selv synes udgør de kendetegn, der er specielle for én, ens politiske holdning, livsstil mv. et tredje niveau er den <em>sociale identitet, </em>der består af roller og sociale positioner, medlemskab af bestemte sociale grupper mv. Dette niveau af identitet er indlejret i de sociale relationer, vi indgår i. Et fjerde niveau drejer sig om <em>kollektiv identitet, </em>dvs. Identitet, der fås ved fællesskab med større religiøse, nationale eller kulturelle grupper.<br>Ugen citat: “feel for the game” Bordieu</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/357505486/8ac0f684f1b73152b6ee1c43cc94b5dd/csm_134_Identitetniveauer_cd4139a402.png" />
         <pubDate>2019-03-13 09:28:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766891</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uge 10</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766946</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>inklusion:</strong> <br>Arbejdet med inkluderende fællesskaber skal ”<em>.. give alle børn mulighed for at indgå på hensigtsmæssige måder og bringe deres potentialer i spil gennem samspillet med andre” (Jenny Bohr, s.67).</em><br>Definitionen af begrebet inklusion, er at man bliver inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng. Det handler om at alle børn er til stede gennem det, der foregår i fællesskabet. Vi som Pædagoger, skal i praksis ændre miljøer og kulturer, så vi sikrer os, at vi tilgodeser alle børns behov. Man ser ikke på børn med særlige behov og andre har rigtige behov, men at alle børn har forskellige behov og det er centralt for det inkluderende arbejde. For at sikre sig, at barnet bliver inkluderet, går man ud fra tilstedeværelse, accept og anerkendelse, delagtighed og udvikling.<br>Ugen citat: ”<em>.. give alle børn mulighed for at indgå på hensigtsmæssige måder og bringe deres potentialer i spil gennem samspillet med andre” Jenny Borh</em></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/362786798/313d0d3e2e03d23a8fcd63b5906312f6/inklu.png" />
         <pubDate>2019-03-13 09:28:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340766946</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uge 11</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340767056</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Den didaktiske model, forlæns og baglæns planlægning:</strong></div><div>Med<em> forlæns </em>planlægning forstås et levet hverdagsliv, hvor samværet mellem børnene og mellem børn og pædagoger er præget af daglige rutiner og traditioner og kun i mindre grad af på forhånd planlagte, reflekterede pædagogiske aktiviteter.</div><div><br>Med baglæns planlægning menes, at pædagogen først reflekterer over didaktiske spørgsmål og derefter planlægger og gennemfører pædagogikken på dette grundlag.<br>Ugen citat: <em>“..understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller</em></div><div><em>fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige</em></div><div><em>funktion</em>.” paragraf 81 stk 2</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/362786798/304efadc54e174a2a8c5f46b8eee2698/En_dynamisk_og_situationsorienteret_didaktisk_model.jpg" />
         <pubDate>2019-03-13 09:29:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340767056</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. semester</title>
         <author>pf14v054</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340770614</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-13 09:37:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340770614</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uge 8</title>
         <author>pr18ve501</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340829045</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Relation:</strong> Begrebet relation kommer fra latinske relatio, ordet betyder at holde kontakt mellem to mennesker. Når vi som mennesker indgår i relationer, vil vi uundgåeligt interagere, også selv om vi ikke har til hensigt at gøre det. vi er selv blevet skabt af de relationer vi er indgået i. I barnets social selvdannelse udgør forældrene i først omgang betydningsfulde andre(signifikante andre)-et begreb som tilskriver dem. </div><div>Ole Løws teoretisering om relationer trækker på blandt andet psykologisk og sociologisk teori. centrale idé om, at det er i forbindelsen med ‘den anden’, at den enkelte træder i karakter. Dermed er vi med andre ord interdependente, og vore personligheder kommer til udtryk i samspillet.</div><div>Pædagoger skal danne en positiv relation til barnet, for at kunne skabe nogle trygge omgivelser og dermed er vi som pædagog, med til at skabe barnet sociale selvdannelse.</div><div>Ugen citat: “hvis børnene ikke er nysgerrige er vores pædagogik forkert” Emilia Reggio</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/362786798/f331dd22172c434e4b11eacdf343feee/relation.jpg" />
         <pubDate>2019-03-13 12:34:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/340829045</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gruppe 1</title>
         <author>pr18ve501</author>
         <link>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/342096850</link>
         <description><![CDATA[<div>Rune, Jennie, Mikkel, Helene, Charlotte P, Hjalte, Jeanett.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-03-17 10:28:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pf14v054/ucmpimgwgnpf/wish/342096850</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
