• Jeg tænkte hvad skal vi nu med sådan en vingummi, og synes at øvelsen/legen var lidt plat men alligevel var det så meget anderledes en ting og unaturligt at det var sjovt nok, folk grinte og det gjorde det sjovt 

• Jeg syntes det var ulækkert, barnligt og mærkeligt. Havde en klar holdning om at det gør jeg ikke! 

• Jeg synes det var lidt mærkeligt at stå sammen med flere mennesker jeg ikke kender, og gøre skøre ting, som jeg aldrig ville gøre sammen med nogen jeg ikke kender. 

Spørgsmål 1.2 

• Jeg gjorde det jeg fik besked på, men selve opgaven lykkedes ikke så godt for mig, men det var nu meget sjovt 

• Jeg vidste på forhånd jeg ikke ville komme til at gøre det – og jeg gjorder det heller ikke.  

• Jeg ville gerne være fri for at gøre det, men viste godt, at jeg ville gøre det alligevel, når det er en del af undervisningen. 

Spørgsmål 1.3 

• Jeg kiggede ikke så meget på andre, da vi stod på en række, og fokuserede på at få udført opgaven, men folk grin gjorde det ekstra sjovt, for vi alle var i samme båd 

• Jeg fik en følelse af jeg er snobbet. Hvorfor kan jeg ikke bare gøre som alle andre? Men for mig var det klart “jeg snyder” og gør det ikke. Selvom jeg ikke tænkte over andre var der – for de fleste gjorder det jo.  

• Jeg havde det egentlig ok med det, fordi de andre lavede sammen øvelse. 

Spørgsmål 2.  

• Alle andre var i samme båd, derfor tænkte jeg ikke over hvad de andre tænkte, jeg tænker sjældent over hvad andre folk tænker, og det gælder mange forskellige situationer 

• Jeg tror ikke der var nogen der så min vej, de andre skulle jo også gøre det og havde nok travlt med deres egen.  

• Jeg tror alle havde nok i at tænke på, at lave øvelsen selv. Jeg tror ikke de så på mig. 

Spørgsmål 2.1 

• Lige i denne øvelse vil der altid være nogle som ikke har lysten, men når alle bliver bedt om at udføre denne øvelse så tror jeg at man prøver på bedste vis, og at man rykker sig grænsemæssigt fordi alle skal det samme 

• Jeg tror de fleste ikke havde lyst, men gjorder det fordi det var sjovt og en anderledes gruppe aktivitet.  

•  Ubehageligt 

Spørgsmål 2.2 

• At man skiller sig ud, men lige i denne øvelse er vi alle forskellige i forhold til ens næse. Lige i den øvelse tænker jeg ikke så meget over det at skille sig ud, som feks en situation i praksis, som ville være en helt anden ituation 

• Jeg får følelsen af hvorfor jeg ikke bare kan gøre det ligesom alle andre. Når man kommer væk fra situationen, tænker jeg meget over hvorfor jeg skal være så “stålfast” men jeg lyttede til min krop.  

• Det føles nok ikke rart, ikke at kunne eller ville deltage i det alle andre deltager i.  

Spørgsmål 3.  

• Vi kan sagtens se parallellen i det. Kommunikation/ tilgangen og relationen er alt afgørende for at vise respekt og skabe tryghed i situationen overfor borgeren.  

• Borgeren kan føle sig utryg, være blufærdig og føle det som et overgreb.  

• At hvis man f.eks. står i pleje situationer at man tildækker borgerne, forklare borgeren hvad man gøre  

• Manglende egenomsorg 

• Bosted  

• +50  

Forebygge isolation, ensomhed, sundhed via ernæring og oplysning, livskvalitet, inklusion (borger kan være med til at vælge menu, kan evt. Hjælpe med at lave noget af maden.

Manglende sygdomsindsigt, egenomsorg og isolation. 

Sundhed og økonomi. 
2. Hvilken betydning har det for b/pt? 

Lever usoigneret, bliver deprimeret, manglende egenomsorg som forstyrrer døgnrytmen. Ernæring og dårlig økonomi.  
3. Hvad kan jeg som SSA gøre? 

Forbygge ensomhed – etablere tilbud  

Brug hv-spørgsmål til at komme i dybden med, fx 

1. Hvordan er det et problem forb/pt 

     Isolation, ensomhed, dårlig ernæring (hvilket er et problem i forhold til deres somatiske sygdomme og deres sundhed), har ofte ikke penge til mad sidst på måneden. 

2. Hvordan er det en udfordring for mig? 

      Det er en udfordring for vores faglighed og viden i forhold til ernæring, funktionsevne 

3. Hvad kræver det af mig som SSAér? 

     At vi som SSA er tovholder, går forrest i processen, prøver at få øvrige kolleager med på ideén og projektet. Motivering af borgere til at deltage. 

4. Hvad skal jeg indhente af viden? 

5. Hvilke udfordringer møder b/pt? 

6. Hvornår er det værst? 

7. Hvad kan vi forebygge? 

      Færre ensomme borgere, bedre  og sundere sundhed og alment tilstand, mindre brug af medicin/psykofarmica  

Bedømmelse: Bestået / ikke bestået

Varighed: 2 uger

1. Eleven kan anvende viden om samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet samt livs- og levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhedsrisici til at reflektere over social- og sundhedsassistentens rolle i mødet med udsatte grupper, herunder respektere den enkelte borgers integritet.

2. Eleven kan anvende viden om ulighed i sundhed til selvstændigt at identificere problemer og sundhedsopgaver i forhold til udsatte grupper og tage initiativ til at samarbejde med interesseorganisationer og frivillige i planlægningen af sundhedsmæssige aktiviteter for udsatte grupper i nærmiljøet.

3. Eleven kan anvende viden om social ulighed i sundhed til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser hos særlige og/eller udsatte grupper.

4. Eleven kan anvende viden om særlige behov hos grupper af borgere, fx borgere med demens og deres pårørende, borgere med misbrugsproblemer eller borgere der er ensomhedstruede til at tage initiativ til at koordinere den tværprofessionelle indsats.

5. Eleven kan anvende viden om forandringsstrategier, samskabelse og netværkets betydning til at igangsætte og vedligeholde aktiviteter, der forebygger ensomhed, marginalisering og stigmatisering.

Sygeplejefaglig fordybelse og faglig udvikling (SF)

Bedømmelse: Avanceret niveau Varighed: 2 uger

1. Eleven kan anvende viden om forskellige videnskabsteoretiske tilganges syn på sygepleje og betydning for sygeplejehandlinger, til at reflektere og argumentere i forhold til praksis.

2. Eleven kan anvende viden om evidensbasering i de kliniske retningslinjer til at arbejde efter lokale instrukser, med henblik på at understøtte og udvikle den sygeplejefaglige praksis.

3. Eleven kan anvende viden om metoder og procedurer til at understøtte kvalitet og patientsikkerhed i det tværprofessionelle samarbejde for at vurdere, handle og evaluere på patientens/borgerens sundhedstilstand.

4. Eleven kan anvende viden om moralfilosofi til at forstå betydningen af egne etiske vurderinger.

Magter ikke sociale samvær /sociale aktiviteter

Manglende fælles døgnrytme

Fortid

Sygdoms situation

Selvbestemmelsesret

Hvordan kan vi forstå borgerens synspunkt / reaktion (mentalisering)

Forståelse / lytte til borgeren

Relation til borgeren

Tilgangen til borgeren

-udfordringer og dilemmaer

Stor ulighed i sundhed blandt etniske minoriteter, det vil sige at der er en større tendens til bla livssygdomme, som feks diabetes 2, overvægt, dårligere mental sundhed. Ældre føler sig ensomme mm.

-Sprogbarriere

-Ikke haft arbejde

-meget alene, fordi familien passer deres pårørende på skiftes fordi man ikke kan sproget, vil ikke snakke om sygdommen så kan føle dig ensom

-Etniske føler sig mere ensomme videre undersøgelser

-socioøkonomiske forhold/ mange ting spiller ind, kontanthjælp, arbejde,

Ifølge hermeneutikken er alt, hvad vi gør eller siger her i verden, en fortolkning.

»Fortolkningen befinder sig på det fundamentale niveau. Når vi siger noget, er det altid en fortolkning. Der er ikke et faktisk niveau nedunder. Intet er entydigt. Alt er noget, vi hver især fortolker,« fortæller Søren Gosvig, der er lektor i filosofi ved Københavns Universitet og forsker i hermeneutik.

Fænomenologi er en filosofisk retning, der undersøger, hvordan verden fremtræder for vores bevidsthed som erfaringer, og den er kendt for sit fokus på de levende, kropslige og sanselige erfaringer, som mennesket har.

Kernen i fænomenologien er bevidsthedens evne til at rette sig mod objekter (intentionalitet) og at beskrive disse fremtrædelser for at afdække verden som den leves, uafhængigt af forudindtagede teorier. Retningen blev grundlagt af Edmund Husserl i begyndelsen af 1900-tallet og har siden haft indflydelse på mange fagområder, herunder psykologi, sociologi og antropologi. 

Synet på evidens i sygeplejen anerkender videnskabelig viden som et grundlæggende, men ikke det eneste, element i kliniske beslutninger. Evidensbaseret sygeplejepraksis integrerer systematisk forskning med sygeplejerskens kliniske ekspertise og erfaring, patientens perspektiver og den specifikke kontekst, herunder ressourcer og organisatoriske rammer. Målet er at sikre den bedste, mest sikre og omsorgsfulde pleje for den enkelte patient. 

Dorothea Orem

Hendes egenomsorgsteori hører til behovsteorierne.

Hun er inspireret af Virginia henderson.

Orem opfatter mennesket som en person med både fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov

Viginia Henderson

Inspireret af Maslow. Tager udgangspunkt i at alle

mennesker har nogle grundlæggende behov som er

almenmenneskelige eller universelle, men som tilfredsstilles

på forskellige måder.

Fænomenologi (teoretiker)

Kari Martinsson

Professionel omsorg er kendetegnet ved at vi yder den

uden at forvente at få noget igen.

Det sygeplejefaglige skøn består i at bruge sin faglige

teoretiske viden, men samtidig at tyde patientens

livssituation, og at være åben for muligheder og

begrænsninger.

Relationel dimension er når den ene lider, og den anden

ønsker at lindre den lidelse.

Praktisk dimension handler om at det ikke er nok at

synes noget er synd for den anden person, man skal

også handle på det.

Moralsk dimension handler om at vi skal forvalte vores

magt moralsk rigtigt ved at gøre det der hjælper

patienten bedst.

Sentimental omsorg og paternalisme er

uhensigtsmæssige måder at forholde til til patienten på.

Svag paternalisme bliver brugt når omsorgen lykkes.

I positivisme arbejder man ud fra hvad er fakta. Hvad kan måles, vejes, ses.

I kritisk rationalisme arbejder man ud fra den videnskab man kender indtil andet er bevist.

Samfundsvidenskab (social konstruktivisme) handler om at forstå og forklare menneskers liv i samfundet ved at undersøge de sociale, politiske og økonomiske forhold, der påvirker os. Feltet omfatter en bred vifte af discipliner som sociologi, økonomi, statskundskab og antropologi og bruger både kvantitative og kvalitative metoder til at analysere og forstå, hvordan samfund fungerer og udvikler sig. 

På det bosted vi ser som case, arbejder de primært ud fra human videnskab.

Det humanistiske videnskabelige syn på borgere med psykisk sygdom fokuserer på at afstigmatisere og anerkende, at psykisk sygdom er en almindelig og kompleks sygdom, der kan ramme alle. Det indebærer at anerkende, at den enkelte borger er mere end sin diagnose, at behandlingen skal være helhedsorienteret og individuel, og at der skal arbejdes for lighed i adgang til behandling og støtte. Ligeledes lægges der vægt på at styrke individets rettigheder og vilkår.

Eksempel: Her forsøger vi at hjælpe borgerne, ud fra den enkeltes sygdom og situation. Vi ser på hele mennesket. Udover deres sygdomme, deres livshistorie, økonomi, kost, sociale situation o.s.v.

Et samfundsvidenskabeligt perspektiv på psykisk syge borgere ser dem som en del af en større social, økonomisk og politisk kontekst. Det fokuserer på, hvordan samfundsstrukturer, kulturelle normer, uddannelsesniveau, køn og socioøkonomisk status påvirker forekomsten og håndteringen af psykiske lidelser. Desuden undersøger det de samfundsmæssige konsekvenser, herunder omkostninger og udfordringer for arbejdsmarkedet, samt behovet for afstigmatisering og tilpasset støtte for at inkludere borgere med psykisk sygdom i samfundet. 

Eksempel: Borgeren forventes at passe ind i de tilbud der allerede findes, politiske beslutninger om f.eks. økonomi, aktivitets tilbud, botilbud o.s.v.

Et naturvidenskabeligt syn på psykisk syge borgere ser på sygdommen som en medicinsk tilstand, hvor biologiske, psykologiske og sociale faktorer spiller en rolle, og hvor der er øget fysisk sårbarhed og højere risiko for andre sygdomme, hvilket kræver systematisk undersøgelse og behandling for at undgå, at faresignaler overses. 

baclelor i ernæring og sundhed står for alt indkøb, hun styre alt økonomi til dem der med i ordningen omkring mad. kommunen blander sig ikke i noget.

Bestiller mad to gange om ugen ved BC catering.

2. Hvem laver maden?

mandag til fredag er det køkkendamen, i weekenden er det plejepersonalet der laver maden, og da der er på arbejde, er det nem mad der bliver lavet til borgerne.

varm mad til aften og rugbrød til morgen, der bliver lavet en del gnavegrønt til middag.

der står frugt fremme til dagen, for at undgå at borgerne snacker for meget.

Borger hjælper 2 gange om ugen.

der er 22 beboer - 16 med i ordning.

3. Hvad er økonomien i det?

hvis borgerne hjælper med en praktisk opgave så er prisen 2600 kr. for alle 3 måltider plus mellemmåltiderne som er frugt, gnavegrønt samt havregryn mm. det er dagligt de skal hjælpe med en praktisk.

dem der ikke hjælper med en praktisk opgave dagligt giver 4200 kr.

Det er godt for borgerne at have en ansvar ved at de får til opgave at hjælpe med en praktisk opgave.

4. Kræver det ekstra hænder for at have denne ordning?

Det kræver at der altid er en ekstra personale med over til frokost.

5. Hvad betaler man som beboer for at være tilknyttet ordningen?

2600 /4200.

6. Er der nogen udfordringer i forhold til borgerne socialt magter at deltage eller ikke har økonomi til det?

Det gode ved kostordningen er at pengene bliver trukket sammen med husholdningen.

7. Hvordan er borgerne tilsluttet ordningen?

8. Bliver man tilbudt ordningen ved indflytning?

Der bliver oplyst omkring det og hvad rammerne er i denne kostordning. Fællesskabet og nye borger.

9. Hvordan bliver menuen planlagt, er der borger inddragelse?

Husmøder komme med ønsker.

Sæson præget kost.

10. Er ordningen alle døgnets måltider eller er det kun aftensmad?

Det er alle.

11. Er der særlige måltider ved højtider?

Der holdes julefrokost, påskefrokoster, holder jul og følger alle højtider. (ekstra betaling for hvis man ikke er med i kostordningen)

12. Er der ved højtider måltider selvom man ikke er med i ordningen?

Ja, det er der juleaften.

Pårørende arrangement hvor pårørende kan betale for at være med. Nytår kan man også betale for at være med.

13. Er der nogen krav ved deltagelse f.eks. håndhygiejne hjælp med bord dækning og afrydning?

Vaske fingre og udfører håndhygiejne.

14. Er der nogen borger som deltager i madlavningen?

Kødfrie dage.

Servere altid grøntsager.

Varier og borgerne skal også tage ansvar.

hvilke paragrafer arbejder i under, siden at i har muligheden for madordning??

2) Hvordan synes i det fungere?

3) Er det rigtig forstået, at i har haft en madordning tidligere?

4) Hvordan synes i det fungerede og hvem stod for det?

5) Var det en fordel for borgernes ernæring/sundheds tilstand?

6) Spiste borgerne måltiderne sammen?

7) Gjorde det noget for deres sociale trivsel?

8) Hvis i skulle genindføre ordningen, hvis kommunen gav mulighed for det, hvem skulle så stå for planlægning, indkøb, madlavning ) køkkenpersonale, ansatte?

9) Hvordan fungerede tilbuddet økonomisk?

10) Hvad kostede det ca?

11) Tror du at der er borgere, der ikke har råd til at deltage i

ordningen?

12) Ville ordningen kunne gøre noget for borgernes trivsel/isolation?

kilde: www.vidensråd for forebyggelse.dk

• En varieret kost er meget vigtig, det er byggestenen til kroppens forskellige organer, vores væv og immunforsvar

• en god og varieret kost kan forebygge forskellige alvorlige livsstilsygdomme, hjertekarsygdomme, diabetes, kræftformer og mange andre sygdomme. Det kan i sidste ende spare vores sundhedsvæsen for mange penge.

  søde ting påvirker BG og får det til at stige lyn hurtigt, og vil falde meget på et tidspunkt. mange mængder sukker vil gøre en trætte efter lidt tid.

• hvad kan vi som SSA gøre ved det ??

kilde: www.sundhed.dk

Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery.

(Socialstyrelsen, 2014, p. 4)

Mål

At forbedre trivsel og livskvalitet for udsatte borgere gennem begrebet samskabelse. Anvende viden om samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet samt livs- og levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhedsrisici til at reflektere over social- og sundhedsassistentens rolle i mødet med udsatte grupper

Opgave 1.

Inden vi får besøg.

• Undersøg hvad begrebet Peer er for noget?

Det er en person som er ansat til at yde støtte på egne og personlige erfaringer med at komme sig fra en psykisk lidelse eller et særligt livsområde, som fx at være pårørende.

Ordet peer betyder lige mand.

peer støtte foregår imellem 2 personer

• Undersøg begrebet samskabelse yderligere.

Samskabelse er en ligeværdig samarbejdes proces, hvor forskellige aktører herunder borger, civilsamfund, offentlige og private organisationer i fællesskab udvikler og skaber løsninger på samfundsmæssige problemer og velfærdsudfordringer.

• Hvordan kan vi bruge begrebet samskabelse i arbejdet med jeres brugergrupper.

Vi skal etablere et ligeværdigt samskabelse.

Hvis der kommer nogle og får dem med ud og som kan rumme borgerne og møder dem hvor de er i deres sygdom.

Se link: https://www.dr.dk/nyheder/indland/psykiatrien-har-fundet-en-sjaelden-guldaare-svaret-gemte-sig-blandt-tidligere https://peerpartnerskabet.dk/2023/09/peer-partnerskabets-forskning-viser-stor-effekt-for-psykisk-saarbare-mennesker/ https://www.idunn.no/doi/10.18261/nwr.7.1.3

Opgave 2.

Under mødet:

• Præsenter jeres ide for gæsterne og undersøg sammen hvor man kan inddrage samskabelsestanken

vi snakkede om at man kunne gære brug af tidligere pårørende.

• evt med opslag på forskellige tavler på arbejdspladsen

• eller i den lokale købsmand

• peer frivillige i forhold til at lave aktiviteter i forhold til mad arrangement en eller flere gange om ugen.

• ønsketænkning i forhold til at minimere ensomhed/isolation at få ansat en peer medarbejder fast i huset, som kan danne en rigtig god relation med nogle af borgerne.

  
  

• Sammen skal I identificere behov og problemer i social- og sundhedsassistentens rolle i mødet med udsatte grupper.''

en af problematikkerne er at vi ikke har tiden til at være i længerevarende fælleskab eller danne relationsdannelse til den enkelte i længere tid af gangen, da vi som SSA'er har mange faglige gøremål oveni den psykriatriske sygepleje.

vi som SSA'er skal lære at blive bedre til bare at være tilstede hos borgerne, og ikke kun tro at vi skal fikse mm

vi skal være opmærksom på at vores sundhedsbegreb/sundhedsopfattelse ikke nødvendigvis er den samme som borgernes opfattelse

• Undersøg hvordan I kan understøtte den brugergruppes livs- levevilkår og sundhedsrisici gennem begrebet samskabelse.

vi har tænkt frivillighed fra nørområdet eller pårørende, tidligere pårørende i forhold til aktiviteter( gå ture, plante blomster, social støtte, samvær og fællesskab og lave mad

• Gennem interview og samtale skal I indsamle information om generelle udfordringer i arbejdet med udsatte samfundsgrupper, minoriteter og etnicitet.

Metode:

• Interview og samtale: Spørg ind til gæsternes oplevelse af hvor de har oplevet samskabelse.

• Undersøg hvor de har oplevet at blive inddraget?

• Undersøg hvad de mener, er vigtigt i forhold til oplevelsen af at blive inddraget.

• Undersøg hvor de oplever at samskabelse har fungeret godt og hvilke udfordringer der ofte opstår?

Opgave 2

Efter refleksion

• Snak sammen i gruppen om, hvad I har fået af ideer til jeres opgave?

• Hvor realistisk tænker I jeres opgave er i forhold til gennemførlighed, omkostninger, og potentiel påvirkning på borgernes trivsel.

• Hvad ser I af potentiale i forhold til Peer medarbejder?

• Hvordan tænker I, at Peer kan understøtte udsatte samfundsgrupper, minoriteter?

• Hvordan kan samskabelse understøtte udsatte gruppers livs- og levevilkår, livsstilsfaktorer og sundhedsrisici.

• Stemmehør gruppe er for beboerne, man kan komme og deltage.

• frivillige aktivitet målgruppe med skizofreni.

• Stoppestedet kan man låne lokaler.

• Hus88 - legestue for psykisk sårbare forældre.

• Personale køber ind, er lidt indover men det er os primært bruger der står for det.

• Brød og kage - kommer nogle lunde faste dage. Bager sammen - praktisk tilgang.

• Bryde isolation - peer medarbejder og peer frivillig. Ansat et sted på 15-20 timer, peer to peer uddannelse som opstart i ansættelse. Støtte beboerne - Svære samtale, walk and talk. Brug for mange hænder. Vigtigt at man kan være i det og ligge det fra sig. Man skal kunne rumme de forskellige personligheder.

• Ernæring og isolation.

• Kommer og læser avisen og går igen - snakker kort.

• Ringer og tilmelder sig til aftensmaden.

• Komfort food - også selvom det er dårlig kost.

• Relation. Lukke op 1-1.

• Kæmpe forskel med kost og få borgerne ud.

• Flere mennesker ind som kan relatere til og åbne sig op for.

• Være sammen uden og skulle gøre noget.

• Peer medarbejder i Odense kommune projekt - isolation. Hjælper med at åbne op. Peer kan bruge sin personlige erfaring og fortæller hvordan man kommer videre, personale alle mulige steder. Har god effekt når man har en personlig forhold til det. Kan være med til at få dem ud. Sociale funktion hvor bruger kan hjælpe. Kommer flere midler til at ansætte peer til at komme ud. Aflastende effekt fra en peer til ansatte. Er åben tilgængelig.

• Stoppestedet madlavning sammen.

• Hvordan går man på stoppe stedet med aftensmaden

  • Egen betaling - 50 ,-

  • tilmelde inden 16 - 17:30

  • Personale til det - Frivillige

  • Fordeling af maden - ansvarlig for at der er planlagt og køber det og laver det. Bestiller hos hørkram.

  • Mormor mad. Vegetarisk mad. implantere maden. Fælleskabet. Frivillige til mad. juleaften fuld skrue 100,- os med gave.

  • frivillige laver mad uden agenda. Almindeligt samvær.

  • trænings køkken

Frivillig-sundheds faglig. Erfaring og nu tid de vil give af.

Kursus-3 kursus dage med kommunikation, dilemmaer der måtte opstå.

Aktivitetsfællesskaber, sundhedsvæsnet

De udsatte bruger kommer mere akut end forebyggende i sundhedsvæsenet

De mest udsatte har højere andel i sygdom og dør 17 år før den øvrige befolkning

Møder mennesker med åbent sind,

Mennesker er ikke pr definition sårbare- stigma.

2. Eleven kan anvende viden om grundlæggende ledelsesteorier til at prioritere, tilrettelægge og koordinere arbejdsopgaver indenfor velfærdsområdet med udgangspunkt i ledelsesansvaret for teamets ressourcer, kompetencer og målgruppens behov.

3. Eleven kan anvende viden om grundlæggende organisationsteori til at reflektere over arbejdspladsens organisering og de ledelsesmæssige prioriteringer i relation til egen rolle og funktion som fx ansvarshavende i vagter og vagtplanlægger.

4. Eleven kan anvende viden om mødefacilitering til at planlægge, gennemføre og evaluere møder selvstændigt eller i samarbejde med andre faggrupper.

5. Eleven kan anvende viden om overenskomstsystemet, herunder løn- og personaleforhold til at samarbejde med arbejdspladsens tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter om at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø.

A: Implementering af en klinisk retningslinje (den I allerede har arbejdet med?)

B: Der er et arbejdsmiljøproblem/hvordan sikres et godt arbejdsmiljø

C: Der er en stress relateret sygemelding på arbejdspladsen

D: Det er tid til lønforhandling

E: Der skal planlægges ferie og alle ønsker de samme uger

(evt TV udsendelse: mission ledelse afsnit