<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Landarbejderfamilien  by Anna Lauritsen</title>
      <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2</link>
      <description>Lavet med amulet</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-04-26 12:16:28 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-04-26 13:02:58 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Ungdommen</title>
         <author>annatheill</author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354418602</link>
         <description><![CDATA[<div>Der havde tidligere været faste ritualer for hvordan de unge kunne komme til at lære hinanden at kende. Men dette holdt op sammen med opbruddet med traditionerne. Dette betød dog ikke, at ægteskab kunne formes uden for den klasse man tilhørte, selvom forældrene ikke længere blandede sig på samme måde. Det krævede derefter også tålmodighed og en evne til at styre sin seksualitet, hvis man som landarbejder havde store planer for fremtiden. Hvis ikke man ventede i afholdenhed gik det ofte galt. så endte pigen med at blive gravid, og man havde ikke mulighed for at spare op til selv at blive gårdejer. Nogle vordende fædre stak endda af ind til byen eller helt til Amerika. Det resulterede i enlige mødre, der måtte sætte deres børn i pleje. <br><br>Den mulighed for at flytte ind til byen, der opstod med industrialiseringen, var et opbrud i den måde de unge tidligere havde tænkt deres liv på. De behøvede ikke længere at sigte efter at blive gårdejere, og leve som deres forældre, men kunne prøve lykken, og se hvad livet havde at byde dem. Selvom arbejdet i byerne var hårdt, var den med til, ikke bare at øge, men muliggøre den sociale mobilitet. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:20:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354418602</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Følelser og kærtegn</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354418802</link>
         <description><![CDATA[<div>Der blev ikke rigtigt udvist kærlighed. Ikke i form af erotik, romantik eller andre "tikker". Hverken mellem de to ægtefæller eller mellem forælder til barn kunne der spottes nogen form for udvisning af følelser. Dette kom dog ikke fra, at de ikke var der men at man derimod bare ikke viste dem.<br><br>Så generelt ikke godt i den moderne "jeg føler, like, indeni mit hjerte"-mentalitet, der ofte spottes blandt single-kvinder i deres 20´ere, som bruger for meget tid på Starbucks og mangler selvværd, selvtillid og selverkendelse.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:20:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354418802</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Landarbejdere</title>
         <author>filur_alice</author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354419294</link>
         <description><![CDATA[<div>Landarbejderne var en samlet klasse.<br>Nogle landarbejdere havde så stort et jordstykke, at de kunne nøjes med en lille løn, fordi de havde deres eget landbrug.<br>Landarbejderne kunne have forskellige arbejdspladser, eksempelvis på godser i en periode og i grusgrave i en anden periode. <br>Til forskel fra arbejdere og arbejdsgivere i byerne, kendte alle landarbejderne hinanden personligt og havde en detaljeret viden om levevilkårene i de forskellige sociale lag.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:22:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354419294</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opbruddet fra land til by</title>
         <author>annatheill</author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421442</link>
         <description><![CDATA[<div>Med industrialiseringen begyndte afvandringen fra landet, og den fortsatte op mod århundredeskiftet og ind i det 20.-århundrede. Dette resulterede blandt andet i, at arbejdsstyrken på landet faldt og blev proportionalt med udbuddet. Landarbejderne kunne derfor kræve højere lønninger og fik bedre forhold. Dog blev gårdmændene bekymrede for, om der til sidst ville være tilstrækkelig arbejdskraft tilbage. man indførte derfor statshusmandslovene i 1899 og 1919. Lovene indebar, at man knyttede landarbejderne til landbruget ved at give dem gunstige betingelser for at købe deres hus og land. Husmændene og landarbejderne blev i kraft heraf småbrugere, og behøvede kun at tage lønnet arbejde i landbrugets stille måneder. Det betød også, at familien kom mere i centrum, da de på egne betingelser fik et større overskud økonomisk og tidsmæssigt. Forældrene fik derfor også mulighed for at holde børnene hjemme længere. Så kunne de i stedet bruge de kræfter de havde til overs i skolen. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:30:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421442</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Børnene</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421450</link>
         <description><![CDATA[<div>Man fik mange børn på dette tidspunkt, og dem der ikke boede hjemme var ude for at tjene penge til familien og lærte derfor ikke deres små søskende at kende. Huset var som regel meget småt, og derfor blev alle i huset nød til at sove i samme rum og senge. Opdragelse skete mest gennem arbejde da forældrene ikke umiddelbart havde tid til at opdrage dem. forældrene havde store krav til børnene, men det var tit til de praktiske ting, så børnene havde mulighed for at forstå nytten af arbejdet osv. <br>Familierne der var fattige kunne oftest ikke løfte sig ud af deres økonomiske problemer da de havde for mange børn, hvilket ledte til et voldeligt hjem da faren kunne finde på at slå dem og misbruge alkohol. Det modsatte skete for de familier der havde mulighed for at købe land, som de kunne dyrke og tjene penge fra. Børnene i denne tid viste at hvis de hjalp deres familier med at arbejde osv, ville det gavne dem og deres familier sådan at de kunne leve og få det bedre.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:30:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421450</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Familien og arbejdet</title>
         <author>filur_alice</author>
         <link>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421645</link>
         <description><![CDATA[<div>I landarbejderfamilien var der gennem hele livet, størst fokus på arbejdet. Alle arbejdede med jorden og manden arbejde som daglejer ved siden af. Han var aldrig sikker på en fast ansættelse, og i princippet havde han kun én sikret arbejdsdag ad gangen. <br>Kvinder havde også arbejde, og udover det, stod de også for huslige opgaver som: madlavning, syning og reparation af tøj osv, samt at tage sig af børnene. <br>Børnene kom i arbejde fra de kunne gå, først hjalp de til hjemme, og senere kom de ud at tjene på gårdene. <br>Jo fattigere en familie var og jo flere børn de havde, jo tidligere skulle børnene hjemmefra for at arbejde. Børnene gik i skole ved siden af arbejdet, men arbejde var stadig førsteprioritet.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-04-26 12:30:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annatheill/u7dglcb02jr2/wish/354421645</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
