Retorikhold efterår 26 by Helle

Halsey fremførte "A Story Like Mine" ved Women’s March i New York den 20. januar 2018.

Talens budskab og følelsesmæssigt medrivende fremførelse harmonerede naturligt med begivenhedens fokus på kvinders rettigheder og kampen mod seksuelle overgreb.

Halseys tale er mesterlig - hvis du spørger mig.. fordi hun effektivt bruger pathos gennem sine personlige fortællinger. Hendes status som kendt sangerinde styrker derudover hendes ethos og er med til at give hendes budskab en større platform.

Den personlige del af talen har en kronologisk struktur, hvor hendes erindringer følger hende gennem livet – fra barn til voksen. På den måde får man en forståelse af, hvordan hendes oplevelser løbende har påvirket og formet hende. Senere i talen bevæger hun sig fra sin egen historie til et større samfundsmæssigt perspektiv på seksuelle overgreb, magtmisbrug og undertrykkelse.

Det særlige ved talen er brugen af spoken word, hvor rytme og rim skaber en puls, der gør ordene mere levende og talen næsten musikalsk. Hendes levering er nærmest rytmisk hypnotiserende op til: “What do you mean this happened to me?”. Op til netop dette øjeblik skaber hun et næsten ubrudt flow af rim i en meget stram struktur. På dette tidspunkt banker hun også rytmisk i bordet i takt med sin levering. Det understøtter rytmen og får hendes kropssprog til at flyde sammen med ordene, hvilket understreger talens følelsesmæssige intensitet i dette klimaks.

Hendes actio gør fremførelsen af talen både medrivende og mindeværdig. Hun varierer tonelejet, stemmestyrken og tempoet alt efter hvad hun fortæller. Nogle steder hæver hun stemmen for at vise vrede og frustration, mens hun andre steder sænker stemmen og taler langsommere for at understrege smerten i forvirring og sorg. Et eksempel er, da hun holder en kort pause efter en særligt hjerteskærende situation, hvor hun undrer sig over om blodet på hende nu også er hendes eget. Pausen giver publikum tid til at forstå situationen og mærke følelserne sammen med hende, næsten som om de selv var til stede.

Samlet set er Halseys tale mesterlig, fordi hun kombinerer et stærkt pathos, en stram kronologisk struktur og en levende actio. Brugen af spoken word gør budskabet både musikalsk og følelsesmæssigt stærkt, så talen er nem at føle og svær at glemme.