- Allerførst må pædagogen forstå hvor barnet “kommer fra”. Hvordan barnet møder verden og hvordan verden møder barnet. Først ved at forstå alt dette kan en pædagog hjælpe barnet.

Et eksempel fra filmen kan være være da Asger og Morgan kommer op og slås inde i Asgers hule.(6.25) Pædagogen kommer hen til dem med en rolig tilgang. Derefter sætter pædagogen ord på hvad hans oplevelse var. Ved at hjælpe drengene med at sætte ord på, først var der glæde og sjov med grin og så var der pludselig vrede ord og lyde, hjælper han dem med at få følelserne ud. Ved at sætte ord på følelser kan de blive gjort mindre farlige. Pædagogen kan også vise at de forstår børnenes følelser og dermed lære børnene at deres følelser er valide

- Glæde er vel det man i det hele taget som menneske, vil have mest af. Trist og ked af det, er ikke rart, men man kan som regel trøstes ud af det. Vrede er lidt svære da det kan kræve nogle mere konkrete handlinger. Under vrede ligger noget andet og man skal derfor finde frem til hvad det er før man kan gøre noget ved vreden. Det kan derfor kræve lidt mere tid.

Glæde er “nemt” og som pædagog kan man selv blive revet med på den følelse. Grin og smil gør noget ved en som menneske. Det smitter og det vil det også gøre selvom man har pædagog hatten på. 

Der findes også forudbestemt ideer om, hvilke følelser er passende i hvilke situationer. Det er altså bestemt at man fx ikke skal være glad og grine hvis nogle er kommet til skade og samtidig er det upassende at være vred hvis der er en der kommer med en god nyhed eller lign. 

Et tæt relation mellem voksne og børn bygger på en såkaldt tryg tilknytning     fra barnets side.Når det pædagogiske personale organiserer sig, så de sammen voksne med det samme børn snakker med dem eller bliver gennem flere år, så bidrager det positivt til at børn etablere, en tryg tilknytning relation til pædagoger. Pædagogen kan bruge tid på at finde ud af, hvordan et barn kan lide at falde i søvn, foretrækker at spise og reagere på berøring, lugte, og lyde.Det er vigtigt at at pædagogen, spørge ind til barnet, forstå barnets handlinger. Det er vigtigt at pædagogen ser barnet som subjekt og der er dermed tale om relation.

Det er vigtigt at arbejde på relationsarbejde som er en væsentlig del af arbejdet med børn, og det er ikke ligegyldigt hvordan relation etableres og vedligeholdes. Det er i kraft af de voksnes definitionsmagt og deres autoritære udpegninger af det normative, dem der har ansvaret for relationerne. Det er vigtigt at pædagoger taler meget med børnene. At de giver sig tid til nærvær med børnene og lytter til deres historier og fortællinger.

Det bliver vigtigt her at imødekomme børn, selvom man ikke kan forstår barnet. Være nysgerrige spørge ind til barnet om dets intentioner, men også at se selvreflekterende på egne tolkninger, både i forhold til enkelte børn, men også egne og andres praksis. Disse tolkninger kan vise sig afgørende for hvordan relationer kan etableres og for hvilke effekter det får for både børn og voksne.   

-Slave metaforen er som sådan bare en måde at beskrive hvordan normer bliver til, og fra casen om Mia (Christoffersen, D, 2016) Ser vi også eksempler på hvordan det er at normerne kommer til at påvirke Mia. På Grøn Stue blev normen konsekvent børnene gav Mia skylden for alt på grund af måden pædagogerne primært mødte hende med skældud, og dermed endte det op med at hendes følelser ikke blev anerkendt og sågar delegitimeret. 

Derimod på Rød Stue satte pædagogerne sig til at arbejde mere hensigtsmæssigt med Mia, og som resultat behandlede de andre børn hende også langt bedre og var langt mere positive over for hende på trods af hendes manglende sprogevner, og dermed blev hendes følelser anerkendte.   

Det vil sige at pædagogerne skal være anerkendende overfor børnene og behandle dem på en sådan vis for at skabe normer hvor det er at børnene videre anerkender hinandens følelser.  

- Forud for skældud er der altid en situation. En situation hvor der er involveret mange følelser og tanker for et barn. Hvis man skælder ud for meget, kan man forhindre børn i at lære af deres erfaringer. Man fjerner altså børnenes mulighed af at lære om situationen og deres følelser. I stedet kan børnene blive vrede på de voksne fordi de er overvældet og frustreret. 

Dem der overværer skældud lære også at det er sådan man gør. At skæld ud er det ”rigtige” at gøre i visse situationer.

Ved skældud kan børnene komme til at se sig selv som forkert eller anderledes. Der sker en negativ selvforståelse. Fordi der i skældud ikke sker en samtale mellem voksen og barn, hvor en fælles forståelse for hvad der skete forude kan opstå, kan børnene kun se det dårligt. De oplever kun den voldsomme konsekvent. Den voksne udøver definitionsmagt. 
Skældud er for det meste resultatet af en negativ tolkning af et barns handling. Det sker ofte i en råbende form, vredt ansigt, og den kan også være sammenbidt og indædt. Skældud henviser ofte til barnets handlinger, forsømmelser og rummer en negativ kritik og det er altid emotionelt ladet. På grund af magtforholdet har barnet ikke mulighed for at “give tilbage” men må finde handlinger der på en eller anden måde kan relatere sig til den skældud de er udsat for.   

- Der kan være mange forskellige måder som det er at børns reagere på sosicalesklulsionsangst, i casen om Mia (Christoffersen, D 2016) kommer Mias angst til udtryk i form af aggressivitet og reel vold.

Og som man ser af samme case kommer det til at have en stor negativ betydning for barnet hvis de ikke bliver mødt med forståelse, i Mias case blev hun på det nærmeste låst fast i positionen som værende sur og aggressiv af både børnene og pædagogerne omkring hende, og da pædagogerne bærere en enorm definitionsmagt, kommer manglen på forståelse til at præge hendes selvforståelse i højeste grad

Allerførst ryger noget af trygheden i relationen mellem forælder og barn. Det er uhensigtsmæssigt, fordi børn er så superafhængige af deres forældre og ikke mindst af relationen til dem. Hvis den relation er uklar og utryg, er et barn temmelig meget på dybt vand. Ensomt dybt vand.

Skæld ud skaber samtidig afstand. Det er en voldsom oplevelse at blive talt hårdt til, måske endda råbt af, af et menneske der er meget større end en selv, og som man samtidig er afhængig af og elsker. Også gøre det  noget ved selvværdet – netop fordi ligeværdigheden og respekten i relationen ryger, når der skældes ud.