<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Barokken i stikord by Peter Bøgsted Knudsen</title>
      <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg</link>
      <description>Skriv så mange stikord I kan på 15 min om barokken</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-12-30 19:48:02 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-10-04 19:28:38 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Vigtigste musikformer</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179269</link>
         <description><![CDATA[<div>- Opera<br>- Oratorium<br>- Suite<br>- Concertto grosso<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179269</guid>
      </item>
      <item>
         <title>- Baroktiden blev fyrsternes storhedstid </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179272</link>
         <description><![CDATA[<div>- Barokkens storslåede akitektur, den fyrstlige overdådighed geinfinder man i musikken især i operaerne og i oratoriernes korsatser<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179272</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Gennem Barokken udvikledes et omfattende sæt ”former” og ”regler” for, hvordan tonerne skulle skildre og gengive de stemninger, som var nedlagt i ordene. Dette blev senere sammenfattet af teoretikerne i den såkaldte Affektlære. Affektlæren er en af de gængse betegnelser for Baroktidens musikæstetik. Operaen medvirkede i særlig grad til denne udvikling.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179276</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Til Affektlæren inddrages en lang række musikalske elementer som: melodik, harmonik, rytmik, toneart, tonekøn (dur eller mol), tempo, klang, dynamik og til en vis grad instrumenttype. Og ligesom kroppens affekter bestemmes af livsåndernes bevægelser og dermed er grundet på målelige størrelser, på talforhold, er også musikken sammensat af bevægelser og svingninger. Musikkens bevægelser (<em>motus harmonici</em>) er således direkte analoge med sindets bevægelser (<em>motus animates</em>), forstået som bevægelser i livsånderne. Dermed kan musik sætte livsånderne i bevægelse, og dermed rejse en affekt. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179276</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Barok (1600 - 1750)</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179343</link>
         <description><![CDATA[<div>Cembalo<br>Kernen i barokorkestre -rytmegruppe af basinstrument (cello, kontrabas eller fagot) + et akkord­instrument (cembalo, orgel eller lut).<br>Vokalmusik: opera, oratorium<br>Fuga - kanon<br>- Bachs fuga - tit i 3 afsnit</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179343</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Barokmusik var brugsmusik. </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179355</link>
         <description><![CDATA[<div>Blev anvendt både til lovsang i kirken og til fyrsternes underholdning</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:53 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179355</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Barokken døde med Bach. Han var Barokkens svar på Dio</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179360</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:49:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179360</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Terrassedynamik: Cembaloen havde ikke lige så let til toneskift som string instrumenterne, så man måtte finde en anden løsning. På Cembaloen skiftede man tangentrække (derfor er der to).</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179508</link>
         <description><![CDATA[<div>I baroktiden blev det mere normalt at skrive i mol og dur tonearter, frem for de tidligere kirketonearter.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:50:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179508</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Barokken er fra år 1600-1750, og stoppede ved J. S. Bachs død</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179534</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:50:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179534</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Strygerorkesteret dannede oftest kernen i orkestret, blæserne kom senere</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179557</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:50:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179557</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Brug af udspinding og TerAssedynamik</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179614</link>
         <description><![CDATA[<div>Ved udspinding blev melodilinjen spundet langt ud. Altså... lange melodier.<br><br>TerAAAAAssedynamik kommer af at man spillede med en bestemt styrke i et stykke tid, hvor man så skiftede. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:50:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179614</guid>
      </item>
      <item>
         <title>I barokken var der mange komponister: Bach, Vivaldi, Telemann, Lully, Corelli, osv.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179630</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:51:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179630</guid>
      </item>
      <item>
         <title>dansesuiten var en populær form for komposition</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179645</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:51:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179645</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fun fact: Bach Die Kunst der Fuga er ikke kun skrevet af Johann Sebastian Bach, men også skrevet af hans søn, fordi J. S. Bach nåede ikke at færdiggøre stykket pga. hans død</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179833</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:51:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319179833</guid>
      </item>
      <item>
         <title>I tidlig barok (1600-1700) tog man ofte en gruppe ud af orkesteret, som så spillede som en selvstændig gruppe i kontrast til resten – det hedder concerto grosso</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180139</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:52:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180139</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Musikken blev udsmykket med triller og løb</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180179</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:52:58 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180179</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Musikken blev udsmykket med triller og løb</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180252</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:53:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180252</guid>
      </item>
      <item>
         <title>I baroktiden blev det almindeligt at skrive i dur og mol tonearter. Tidligere havde man benyttet kirketonearter.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180440</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:54:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180440</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Bach havde sit højdepunkt i Leipzig. Her var han fra år 1723 til hans død i 1750</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180575</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:54:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180575</guid>
      </item>
      <item>
         <title>De vigtigste musikformer i barokken:</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180879</link>
         <description><![CDATA[<div>Opera<br>Oratorium<br>Suite <br>Concerto grosso</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:56:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319180879</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Der blev spillet i lange sætninger, der var jo ingen vejrtrækninger (siden det var instrumenter). Det kalder man udspinding.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319181338</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2019-01-10 11:57:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/pete107a/u2gkcti8jurg/wish/319181338</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
