Man får let den tanke, at man jo så bare kan lave så meget energi, som man vil med en transformer, men den går naturligvis ikke. Hvis man fx fordobler spændingen (V), halverer man strømstyrken (A). Det betyder, at effekten (W) – energien pr. sekund – man får ud, altid er den samme, som man kom ind.

hydrater=H2o. Kulhydraterne optages dog i tarmen/mavesækken. Det nedbrydes i tarmen, til monosakkarider og transporteres fra tarmen over i blodbanerne og ud til cellerne. Organismen kan lagre glycogen. Altså et monosakkarid i lever og muskler. Det er hormonet insulin som regulerer mængden af blodsukker efter et måltid. Hormonet produceres i bugspytkirtlen. Hvis det så sker at denne proces stiger kan man få sukkersyge, eller omvendt hvis man får for lidt. Så får man sukkerchok. Mono og disakkarider. Kulhydrater burde være det som man spiser mest af. Kulhydrater er dog bygget op af lange kæder af koder som udgør kulhydrat. Glukose= c6h12o6. Det er det som dyr og celler kan bruge som energikilde. Når to monosakkarider bindes sammen så får man dissakkarid. Kulhydrater består altid af C,H,O. Husk at glukose er en sekskant. Polysakkarid altså stivelse er meget almindelig i din hverdag, fordi du får det i korn, kartofler, osv. Vi kan dog godt nedbryde stivelse, men det skal nok tilberedes først. Selvom at et bord og en kartoffel består af det samme glukose, kan du dog ikke spise et bord. Men det er fordi et bord har mange glukoser som er hængt meget godt sammen. Så man har det meget svært at nedbryde sådan et bord. Monosakkarider skal ud til cellerne, som laver respiration, og dette udføres i mitokondrierne. Vi trækker vejret hele tiden og det skal respiration hjælpe os med. Husk hvis vi ikke får monosakkarider så dør vi, og derefter kan respiration ikke fungere. Hvis sukkersyge mennesker ikke får sukker så dør de. Altså det er det samme som respiration. Respiration skal have monosakkariderne for at kunne klarer sig.