Kay Bojesen drager derefter til fagskolen for ædelt metal i tyske Schwabisch Gmund og herfra videre til Paris, hvor han arbejder i en periode som sølvsmed.

Kay Bojesen bliver gift med Erna Pethrine Drøge-Møller.

Historien fortæller, at Kay Bojesen med sin karakteristiske galgenhumor friede til hende i 1918 med ordene: "Jeg er begejstret for Deres krop, frøken Drøge-Mølle, Vil De gifte Dem med mig...?".

Samme år som de bliver gift kommer sønnen Otto til verden. 

Foreningen Dansk Arbejde afholder en konkurrence om legetøj i København, hvor Kay Bojesen debuterer som legetøjsdesigner.

Han deltager med fire stykker legetøj - heriblandt legetøjstromlen i malet bøg (30 cm lang), et træskib, en ridende dragon og en vippe - og bliver præmieret.

Begrundelsen for at deltage i konkurrencen forklarer Kay Bojesen med: ”Det skyldes simpelthen det faktum, at jeg har en søn, der af slægt og venner begaves med alt det legetøj, som tænkes kan. Imidlertid med det bedrøvelige resultat, at han, som er en kraftig og håndfast lille fyr, sørgeligt hurtigt ser det gå i stykker mellem fingrene på sig”. 

Kay Bojesen åbner kælderbutik og værksted i Bredgade 47, lige i nærheden af Amalienborg. Her udfolder han sig de næste 26 år med fru Erna i butikken og ham selv i baglokalet i færd med at udtænke nye ideer.

Kælderbutikken er et eldorado af legetøj, sølvtøj, træskåle og -tallerkener.  

Kay Bojesen dør 72 år gammel (28. august 1958). Hans enke Erna Bojesen fortsætter virksomheden til sin død i 1986.

Familien driver butikken videre i nogle få år. I 1991 bliver rettighederne til legetøjsdyrene, garderne af træ samt spisebestikket af stål "Grand Prix" solgt til Erik Rosendahl. I 2011 bliver rettighederne til spisebestikket "Grand Prix" overdraget til Kay Bojesens barnebarn Sus Bojesen.