<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>LIBERALISME by Line Camilla Rokkjær</title>
      <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif</link>
      <description>Gaddour, Sofie V, Isabella Skou &amp; Line</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-10-03 11:28:31 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-01-09 02:20:43 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>HVAD ER LIBERALISME?</title>
         <author>line497e</author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193356713</link>
         <description><![CDATA[<div>Liberalismen er en ideologi, hvis holdninger bygger på individets rettigheder.<br>I liberalismen mener man at man er sin egen lykke smed. Som liberalist synes man at den rigtige styreform er folkestyre, hvor statens magt er begrænset. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:30:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193356713</guid>
      </item>
      <item>
         <title>HVAD ER EN IDEOLOGI?</title>
         <author>line497e</author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193357043</link>
         <description><![CDATA[<div>En ideologi er en politisk tankegang, som udtrykker en holdning til samfundet og menneskers forhold, og til hvordan samfundet skal indrettes. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:31:52 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193357043</guid>
      </item>
      <item>
         <title>ARTIKEL LINE</title>
         <author>line497e</author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359088</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e6192462">https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e6192462</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:39:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359088</guid>
      </item>
      <item>
         <title>socialliberalisme: </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359383</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:40:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359383</guid>
      </item>
      <item>
         <title>♣	Ideologierne i forhold til fattigdom og ulighed - </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359576</link>
         <description><![CDATA[<div>&nbsp;</div><div>Det er essentielt for den liberalistiske ideologi alt alle individer har lige rettigheder f.eks. Ytringsfrihed og tros- og religionsfrihed. Dette er den politiske liberalisme. Derudover er der også den økonomisk liberalisme, hvilke indebærer bl.a. Markedsfrihed, privat ejendomsret og frihandel.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>I relation til fattigdom og ulighed er det klart at ulighed bliver en naturlig konsekvens. Som princip er det irrelevant for liberalister om samfundet er lige eller ulige, da liberalister går ind for lige rettigheder. hvilke betyder at hvis man hypotetisk set siger at alle tjente lige meget (hvilke på intet tidspunkt kommer til at ske) vil liberalister ikke have noget problem med samfundet da de går ind for frihed ( i det også økonomisk frihed ) . Den liberalistiske tangegang går nemlig ud på at alle får lige muligheder og dermed også den samme chance for at opnå den samme succes. Selvfølgelig er der massere faktoren der spiller ind, og et samfund er aldrig som den ideelle tankegang.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Hvis vi ser på US, som er et meget liberalistisk præget land, er der stor forskel mellem rig og fattig, og dermed en stor ulighed. dels pga. af mangel på offentlige ydelser og måden velfærdsmodellen er opdelt på. I liberalismen skal staten ikke have for meget magt, så de kan styre f.eks. Marked, dog skal staten også have en form for indflydelse så landet ikke går fra et demokrati til et anarki, eller for demokrati til diktatur. Staten skal sikre individets sikkerhed og at individernes rettigheder ikke undertrykkes af andre mennesker, virksomheder eller staten selv. Marked skal fylde meget da man inde for liberalismen mener at ved at være mere selvstændig og være uafhængig af staten vil man også kæmpe mere for lykken og dermed opnå er større succes.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:40:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359576</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359655</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-03 11:41:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/193359655</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Menneskesyn, samfundssyn og statens rolle - line</title>
         <author>line497e</author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195316008</link>
         <description><![CDATA[<div>Menneskesyn:&nbsp;<br>Det liberalistiske menneskesyn bygger på at man selv har ret til at tage ansvar for sig selv, og de mener at forudsætningen for et godt samfund er at alle tager ansvar og yder en individuel indsats for staten.&nbsp;<br><br>Statens rolle:<br>Liberalisme bygger på at staten skal have så mindst magt som muligt. Som liberalist vil man bestemme så meget som muligt selv det gælder bl.a. sine penge. derfor bygger liberalismen også på at staten skal have færre penge, altså at vi skal betale mindre i skat.&nbsp;<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-09 17:18:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195316008</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ideologierne i forhold til velfærdstatstyperne - Sofie </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195511130</link>
         <description><![CDATA[<div>Idelogien, liberalisme passer selfølgelig bedst til den liberalistiske velfærdsmodel. Den liberalistiske velfærdsmodel også kaldt den residualle velfærdsmodel, er opbygget således at skatten er meget lav, samt næsten ingen offentlige ydelser og konceptet er: "du er din egen lykkes smed"<br>Den universelle velfærdsmodel er modsat af den residualle, hvor skatten er meget høj og der er mange sociale ydelser.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/226593550/d241642138d873fa2267b93f67006489/IMG_2465.png" />
         <pubDate>2017-10-10 10:13:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195511130</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mit spørgsmål: Undersøg om de tre ideologer stadige er aktuelle i forhold til den politiske diskussion af velfærdsstat, fattigdom og ulighed.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195512270</link>
         <description><![CDATA[<div>Besvarelse:&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Liberalisme: I liberalisme er man et stærkt menneske og man skal kunne lave sine penge selv. Man er meget alene til ting. Staten skal være lille. Dette kan betyde forskel/ulighed mellem folk og skaber en masse fattigdom da dem uden arbejd mister lønnen og har ikke råd til lejlighed osv.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Konservatisme: I konservatisme er der forskel på folk, folk bliver sat op i hierarkier osv. Dette kan skabe fattigdom da man tænker mere på dem der er øverst i hierakiet. Så er der selvfølgelig også ulighed mellem folk.&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Socialisme: I socialisme skal alle være lige altså alle få den samme løn og det skaber ikke fattigdom, det skaber lighed, men så dem der arbejder tandlæge tjener ligeså meget som den der arbejder i kassen i Netto, det kan være et problem. Det er lighed i Socialisme.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-10-10 10:18:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/line497e/ti99y479yjif/wish/195512270</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
