v22  Straks efter nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. v23  Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. v24  Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. v25  Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. v26  Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. v27  Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« v28  Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« v29  Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. v30  Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« v31  Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« v32  Da de kom op i båden, lagde vinden sig. v33  Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.«