1. Tidens ideer afspejlede sig i musikken på den måde, at den var prægtig og ladet med patos. Musikken var kompleks og meget smuk. De rige og adelige var de eneste der havde frihed og midler til at have med kulturelt og kreativt arbejde at gøre. Derfor blev det prægtige, overdådige og nærmest ‘overdrevent smukke’ også inkorporeret i musikken. Magten havde adgang til det.

   Før barokken var menneskestemmen et centralt element i musikken. Enten i form af en vokal eller på den måde musikken blev skrevet på. Ord var det der bar musikken og skabte en fornemmelse af tid og kontrast.

2. I Barokken blev instrumentalmusik mere fremtrædende. Nu blev der skrevet musik, som der ikke skulle synges til, og på grund af dette måtte den skrives på en ny måde. Fornemmelsen af tid og kontrast kom af dur-mol-harmonikken, der skabte spændinger og mulighed for modulationer. Instrumentalmusikken var også mere polyfonisk. Dette betyder, at musikken er flerstemmig, og at de enkelte stemmer er selvstændige og har egne melodistykker. Det var derfor sekundært, at melodierne harmonerede med hinanden.

3. Groft sagt kan man sige at i musik før barokken blev harmonikken skabt ud fra melodikken, hvor at musik skabt i barokken og efter blev skabt med harmonik i baghovedet, og melodien blev mere sekundær i forhold til før i tiden. Dermed fik man også opstillet nogle faste harmoniske vendinger som vi kender dem i dag.