Plastik har store konsekvenser for dyreriget. Plastikaffald dræber årligt 100.000 havpattedyr samt millioner af fugle og fisk. Mindst 267 forskellige dyrearter er påvirket negativt af plastik anslår miljøorganisationen Greenpeace. Plastik påvirker naturen hele vejen op igennem fødekæden fra de helt små organismer til de øverste trin i fødekæden.

 

 

Lysprikfisk er fødegrundlag for mange større fisk så hvis der er mikro plastik i dem så bliver det ført videre til de større fisk. Fiskens kød kan indeholde kemikalier fra plastikken som vi så spiser. I nogle plastikker er der giftige farvestoffer som kan være hormon forstyrrende. Flammehæmmer er ekstremt giftige og kræftfrembringende.

 

 

Trofiske niveauer = Et trin i fødekæden 

Dyreplankton = Mikroskopiske encellede eller få cellede dyr som flyder med strømmen i havvand.

 

Dyr er ikke skabt til at indtage plastik. Hvis de spiser store stykker plastik, kan det gøre skade ved fx at sætte sig fast i fordøjelsessystemet, eller hvis de spiser mikro plastik kan det opsamle og lagres i dyrene eller blive udskilt med afføringen. Dyrene kan både indtage plastik passivt og aktivt. Den passive måde er f.eks. de dyr der Filtratorer de indtager passivt mikro plastik. Den aktive måde er når dyrene forveksler deres normale føde med plastik. 

Albatrosungerne har over 90% plastik i fordøjelsessystemet. De voksne albatrosser fisker i havoverfladen med næbbet efter føde og på den måde fanger de også plastikaffald. Når de voksne albatrosser gylper det op til deres unger i reden. Ungerne har ikke udviklet gylperefleksen, før de er omkring 4,5 måned gamle, hvilket betyder, at plastikken akkumuleres i dem. Dette kan medføre, at ungerne ikke kan lette, da de bliver for tunge eller at plastikken punkterer fuglenes maver eller dør af det. 95 % af alle mallemukker har plastik i deres fordøjelsessystem i år 2050 forventer man, at dette tal vil være steget yderligere til 99 %. 80 % af skildpadderne har plastik i fordøjelsessystemet. 

 

 

Akkumuleres = opsamle/lagre

Filtratorer = dyr der lever af planton og får fat i det ved hjælp af en si-funktion fx muslinger eller østers.

Plastik typerne kan både flyde og synke polyethylen, polypropylen og polyvinylchlorid. Polyvinylchlorid synker men hvor hurtigt de synker, har noget af gøre med om der sætter sig allier på plastikken som er med til at gøre det tungere. Når der er plastik i havet og det ikke er et bestemt sted altså det er både på overfalden og på bunden, så vil alle fisk have mulighed for at indtage plastik. Fisk indtager plastik pga dets form og farve. Fisk indtager planteplankton og det sætter sig på plastik og der gør at fisk spiser plastikken fordi planteplankton udsender en særlig duft.

 

 

 

fækalier = ekskrementer/afføring 

fødenicher = En dyrearts levested, med særlig vægt på beskrivelse af, hvor dyret finder sin føde.
 benthopelagisk = fisk der lever tæt på havbunden fx torsk

pelagisk = fisk som lever i de åbne vandmasser.

Substrat = Et medie, hvortil andet kan fasthæfte sig.
 Dimethylsulfoniopropionate = en organisk svovlforbindelse der findes i planteplankton og tang.

Enzymatisk = Når en nedbrydningsproces sker ved hjælp af enzymner, f. Fx ved cellers nedbrydning, hvor enzymer er en vigtig faktor, fordi de virker som katalysatorer (igangsættere) for nedbrydningsprocessen.

Dimethylsulfid = en organisk svovlforbindelse som man kan lugte.
 
 

 

store stykker plastik, der indtages, kan ofte ikke udskilles gennem tarmsystemet og kan gøre stor fysisk skade på dyrene.

I laboratorieundersøgelser er det vist, at blåmuslinger, der har indtaget mikroplastik, indeholder plastikken i op til 48 timer. Blåmuslinger er et almindeligt fødeemne for flere fisk og invertebrater, der derfor også vil indtage plastik, når de indtager muslingerne. 

Mikroplastikkens lille størrelse er stadig for stor til at passere cellemembranen i tarmen, optages det ikke i dyrenes væv, men udskilles eller forbliver i fordøjelsessystemet.

De kemikalier, der er bundet til mikroplastikkens overflade, er dog ikke for store til at passere cellemembraner, hvis de løsriver sig fra mikroplastikken.

Det er estimeret, at en europæer kan indtage op til 11.000 stykker mikroplast om året ved at spise skaldyr, og når studier viser, at spisefisk som torsk og sild indeholder plastik, der potentielt ender som en del af vores menu sammen med diverse kemiske stoffer, der kan binde sig til plastikken, er det ikke svært at forestille sig de potentielle negative konsekvenser, plastikforureningen i oceanerne kan have for mennesker. 

 

 

Invertebrater = dyr uden rygsøjle

en lavere fitness = at overlevelses- og reproduktionsevnen reduceres