Mens forfatterne i perioden reagerede på symbolismens indadvendte åndelighed, har de et mere tæt forhold til det moderne gennembrud. 

Skildringen af landmiljøet, det fattige og simple liv deler motivkreds med den tidligere periode. Blikket er dog anderledes. I hjemstavnslitteraturen er den skarpe, kritiske holdning nedtonet, og i stedet ses en interesse for bondesproget, de gamle erhverv, naturen og de universelle sandheder om mennesket, man kan udlede af ’den lille historie’.

Man kan se i portrætterne fra dengang, at menneskerne er fattige og deres tøj er slidte.

Martin Andersen Nexø, er født på Christianshavn d. 26 juni 1869 og døde d. 1 Juni 1954 i Dresden. Han er barn nr. 4 af søskende flok på 11. Han voksede selv op i en meget fattig familie, hans far var meget voldelig og alkoholiker, dog havde han en meget kærlig mor. Han flyttede til Nexø, (det er fra denne by, at Nexø sidenhen tog sit nye efternavn)  Bornholm som barn og var hyrdedreng indtil han efter et par højskole ophold og en kort rekreationsrejse til Spanien (1892-94) besluttede at han ville være forfatter. Han fik sin debut som forfatter i 1898, hvor han udgav romanen "skygger". Blandt Martin Andersen Nexøs hovedværker er Pelle erobreren (1906-10) og Ditte menneskebarn (1917-21) der begge handler om stærk fattigdom og social ulighed omkring 1900-tallet. 

udover at være forfatter var han også politisk aktiv fra 1910 var han socialdemokrat og siden 1918 som kommunist. Hans forbillede var sovjetunionen som han så som virkeliggørelsen af den socialistiske drøm.

Martin Andersen Nexø havde 9 børn, og 3 hustruer gennem sit liv.

https://litteratursiden.dk/forfattere/martin-andersen-nexo

Børnene begyndte og hjælpe når de er gamle nok til at bestille noget.

Alle syntes, at det var helt naturligt, at børnene arbejdede hele dagen for de skulle være stærke nok til at passe på deres forældre når de blev gamle.

Om sommeren piger lærte hjemmearbejde, det ting hustruer laver for eksempel vaske tøj lave mad og drengene arbejder med mændene for eksempel håndværk.

Om vinteren fik mange børn lov til at gå i skole.

I ca. 1800 blev dampmaskinen opfundet og det var den tidspunkt hvor den industrielle revolution startet. 

Og det var der hvor mange flyttede fra landet til byer fordi der var brug for arbejdere på fabrikkerne så flyttede de til hvor fabrikkerne lå.

Børnene tjente penge og når de fik deres løn betød af et sæt nyt tøj, kost og logi men dem der har forældre som har det hårdt måtte de aflevere direkte til forældrene

Tyendeloven er en lov om hvordan tjenestefolket skulle opføre sig, loven eksisterede fra 1683, i 1856 skulle man have et ”pas” der hed skudsmålsbogen. Der skulle arbejdsgiveren skrive i bogen før man måtte forlade arbejdet, på den måde kan den næste arbejdsgiver være sikker på at personen ikke har stukket af fra sit arbejde. Præsten skrev også på den når man gik fra sogn (Geografisk område med fælles kirke) til det andet sogn, eller når man skulle fra by til by så skulle politistationen skrive på skudsmålsbogen.   

Danmark og Sverige ligger meget tæt på hinanden derfor har de svenske immigranter og de prøver at få arbejde i Danmark. De fleste af svenskerne tog enten til København, Bornholm eller Lolland-Falster. Særligt den sker i slutningen af 1800–tallet, og de her ikke meget forhold dansker og svensker lige meget hvor svensker godt til arbejde. Danskerne bare så på svensker ned. Selv om danskerne arbejde halv år og svenskerne arbejde på 1 år.

Her er viser hvordan børn de bruger deres dags.