Den består af 2 vers og 2 omkvæd.

Den handler om 2 mennesker der har mødt hinanden på vejen hjem.

 

det bedrager til at gøre sproget mere livligt, på en eller anden måde synes jeg det bliver legende, især når det er personificering der bliver brugt. 

 

Stille intro

Drømme

Guitar

Mmmh hmm mmmh hmm

Længsel 

Anden mand anden pige

Strygere

Håb

Finder hjem

Ind imellem følges man, og han var en af dem

Breakup sang

o   Form/komposition (indre og ydre)

§  ydre

·      Rolig intro

·      Vers 

·      Overgang

·      Omkvæd

·      Musikalsk 

·      Overgang

·      Omkvæd 

·      Kort outro

§  Indre 

·      Vejen til at acceptere et break-up

·      Tankerne om personen der døser ud i accept

o   Sprog (herunder brug af billedsprog, særlige ordvalg, evt. semantiske skemaer mm.)

§  ”hjem” hvor man hører til- sit indre kald

§  Altid på tankerne, selv når man sover

o   Hvordan sangen tematiserer identitet og sted (eller andre temaer, I finder relevante)

·      At have fundet et realisation om at forholdet ikke skulle være

·      Accept 

·      Ville det bedste for den anden

·      Vil sige indre sted, en indre ro og accept af tilværelsen

o   Hvordan kan sangen perspektiveres til albummet/værket som helhed?

 

 

Når jeg vågner og har sovet

har jeg lige drømt om ham

han vil gi’ sit hjerte

til en anden pige end mig

uh uh uh uh

når jeg vågner fra min drøm

er der længsel i mit kød

jeg gi’r mig selv

til en anden mand end ham

uh uh uh uh

 

Det ville aldrig være gået ville det vel

det ville aldrig være gået ville det vel

det ville aldrig være gået ville det vel

når vi holder vores tanker om en fremtid

med hinanden for os selv

 

Men jeg håber han får set sit nordlys

jeg håber han finder hjem

indimellem følges man

og han var én af dem

Indholdsmæssigt fortæller sangen en historie om et parforhold, hvor parterne vil forskellige ting. Vi får beskrevet, hvordan parret tilbringer tid sammen og drikker øl sammen (jf. strofe 2, v. 2), men at det lyriske jeg nu vil tage afsked, fordi hun ønsker noget andet end det liv. Det bliver især tydeligt i sidste strofe, hvor der står: ”jeg har fået meget ud af det / det her med os to / men nu må jeg gå” (strofe 3, v. 3-5).

Fortællingen er simpel og fortalt i et konstaterende sprog, hvor det semantiske skema kroppen er gennemgående. Igennem sangen står der fx: ”lunger” (strofe 1, v. 3), ”hud” (strofe 1, v. 1), ”mave” (strofe 1, v. 5), hoved (strofe 2, v. 1), ”celler” (strofe 2, v. 3). Igennem det semantiske skema opstilles en kontrast mellem det, det lyriske jegs krop udsættes for i parforholdet fx øl i cellerne og tømmermænd (jf. strofe 2, v. 1-4), og dette står i kontrast til det egentlige ønske, hun har om at blive gravid. I sangen opstilles også en kontrast mellem et ”vi” i strofe 1, v. 2, der senere udvikler sig til et ”du”, da det lyriske jeg tager afsked med forholdet. På den måde underbygges parrets splittelse også i den sproglige udvikling.

Atmosfæren og tonen i sangen er længselsfuld, hvilket bl.a. underbygges af omkvædet, der viser det lyriske jegs længsel mod et andet liv, og tonen er ærlig og direkte. Det lyriske jeg er ikke ødelagt over at skulle sige farvel til sin partner; hun er tværtimod glad for det, de har oplevet sammen, og understreger, at det ikke er fordi, hun er ”ked af det” (strofe 3, v. 1), at hun forlader forholdet. 

I sangen tematiserer Solvej, hvordan man igennem livet vil udforske forskellige identiteter og drømme. Hun signalerer, at hun er klar til at tage afsked med en del af sit liv; nemlig den del, hvor fuldskab, frihed og uforpligtende relationer er dominerende. Hun er klar til at træde ind i en fase, hvor hun forpligtiger sig på sin partner, på et kommende barn; med andre ord forpligtiger hun sig på at slå rod et sted. I den forstand markerer sangen en overgang fra ung voksen til voksen eller fra uafklaret til afklaret. 

På mange måder spiller ”Et barn i min mave” sammen med flere af de andre sange på albummet, der også kredser om en refleksion over barndommens nostalgi og behovet for at finde et sted at slå rod fx ”Der er ingen steder”, og fremtidens usikkerhed ”Fremtid, fremtid”. Derudover kan man også være fristet til at læse ”Et barn i min mave”, som en fortsættelse af sangen ”Nordlys”, der også beskæftiger sig med et usikkert kærlighedsforhold, hvor parterne også er uenige om fremtiden, og hvor de derfor også må gå fra hinanden. Sidstnævnte kommer især til udtryk i citatet: ”det ville aldrig være gået ville det vel / når vi holder vores tanker om en fremtid / med hinanden for os selv”, der let kan sammenlignes med det lyriske jegs afsked med sin partner i ”Et barn i min mave”

Aa, bb rim

 

Jeg tænker handlingen er noget med at møde et andet menneske og de ting der sker under dette forløb

 

Man møder et menneske eller måske et sted som forårsager en udvikling i en selv

 

"jeg ledte om natten

efter én der ku’ ha’ den

én at vågne med"

 

"du låser op for noget

jeg ikke selv har forstået

du satte bare nøglen i"

 

Men samtidigt frygten for hvorvidt man vil blive dømt og opfattet, fordi man går op i deres tanker og holdninger

 

Men jeg er bange for det du kan se

alt det jeg ik’ vil være ved

 

 

 

"Du sætter lys på mørket i mig, (og åbner den lukkede vej)"

 

"jeg ledte om natten, efter én der ku’ ha’ den, én at vågne med" 

 

 

Gentagelser i første og sidste linje og generelt mange gentagelser med de vigtigste pointer 

 

Identitetsudvikling fra: 

"Engang var det søvnen og mig"

"fremtid min ven fremtid igen, vi kan se derhen"

 

Gentagelser er en stor del af Solvejs værker 

 

Hendes sange bruger ofte dette uspecifikke "du", man ved ikke helt, hvem det er rettet imod, man kan kun gætte.

o   A B A’ form - slutter og ender med det samme. Formens første indhold A, er også selve pointen med sangen; hjemfølelsen i jylland. Måske også en skjult hjemme ude hjemme fortælling?

o   Sprog (herunder brug af billedsprog, særlige ordvalg, evt. semantiske skemaer mm.)

Et semantisk tema kunne være natur; vind, træer, hav, ”gået vild”. Et andet er menneskelighed? opvækst, i barnetid, udtrykket ”at skubbe til mennesker”, at søge hen, når man farer vild. 

Derudover bruges der personificering når træerne og menneskene som læner sig mod øst sammenholdes, og ved ”havet der slår sin takt”. Derudover kunne man måske tale om besjæling af selve det sted hun taler om, når udtrykket ”som har mig” kommer. At stedet ejer hende og ikke omvendt. 

o   Hvordan sangen tematiserer identitet og sted (eller andre temaer, I finder relevante)

Sangen tematiserer sted ved at beskrive ens barndomssted, og i dette tilfælde for Solvej, Vestjylland. Stedet er hendes barndomshjem, et sted hun føler sig tryg ”som har mig som her” og et sted hun føler sig rolig og hjemme i ”havet slår sin takt mod mit bryst” - stedets rolighed sætter sig i hjertet på hende. Det er også et sted hun kan finde mening når hun tvivler; ”når jeg er gået vild, og her søger jeg hen”. 

Identiteten er forbundet med stedet, for det er her hun føler sig hjemme ”der er ingen steder, som har mig som her”. Derudover beskriver hun også kort det at være vestjyde, i forhold til det at søge ind mod storbyerne måske det at være mønsterbryder ”vinden skubber / til MENNESKER og træer. Og så måske også den skjulte pointe der ligger i det at hun har lavet en hjemme-ude-hjemme form. 

o   Hvordan kan sangen perspektiveres til albummet/værket som helhed?

Naturen og hjemmefølelsen fylder meget i både den første sang og resten af albummet. 

 

Sangen består af 5 strofer med 7 vers i tre ad dem og og 5 i de resterende. 
 Sangen er sat op med to omkvæd, som understøtter, det hun synger før.
 Solvej beskriver i den første strofe, hvordan hendes mor er forsvundet. Væk eller død?
 min mor forsvandt til et andet sted
 vi var den drøm hun var kommet med 
 min søster og min far vi tog det med
 Et gennemgående tema i sangen er, at uanset, hvad der sker, så forsætter de, for det er bare det man gør, hvor hun er fra. 
 Hun bruger meget billedsprog til at beskrive sanser og der hun er fra
 ”Og det var dæk mod en gruset sti 
 og flade marker der fór forbi”
 og 
 ”Det var den sommer med frost i træerne 
 jeg fandt en plads imellem stikkelsbær”

Derudover beskriver hun hvordan der er ensomt ude hvor hun bor
 ”der blev så tomt og tavst indeni 
 et eventyr uden mennesker i ”
 
 Deres identitet bygger meget på, at skulle klare alting selv. Uanset, hvad der sker, måtte de tage det med, men altid forsætte

Hvert omkvæd har 5 vers hvor dette bliver gentaget i hver

”Og livet tog ved 
 og livet blev ved 
 og vi bliver ved 
 når livet gør noget andet 
 end det vi tror det vil”
 
 Sangen handler meget om, hvordan livet derude er ens formet, men med dynamiske skift som fx at hendes mor blev væk. Den handler derudover også om, hvordan det er en selvfølge at man forsætter
 ”det var jo bare sådan livet var”
 
 

De fleste af sangene lægger op til, at det er hjemligt for hende. Det er et sted hun kan flygte til, når det hele bliver for alvorligt. Det er ikke som hjem for hende mod de sidste sange, det er mere et flygt fra virkeligheden.
 For mig virker det som om, at hun kan være et barn der. Det er også for mig som om, at hun bliver mere voksen hen ad albummet. 
 Så er der alkohol og barn, så er der at hun tænker på når alt er slut, og at være langt væk fra hjemmet. Kronologisk bygget op

Den ydre komposition: 2 vers, 1 omkvæd, et vers og et omkvæd. Aabab

Den indre komposition: 

1.      vers: Hendes mor forlod hende, og Solvej, hendes søster og hendes far skulle klare sig alene. 

2.      og 3. vers: den store verden og natur rund om hende. Det virker nærmeste menneske forlad.

I helhed handler det om når livet tager en drejning som man ikke forventer. Man bliver nødt til at fortsætte og se livet for hvad det er nu.

o   Sprog (herunder brug af billedsprog, særlige ordvalg, evt. semantiske skemaer mm.)

-        Personifikation af ”livet” omkvædet. Det for det til at virke, som om alt er forudbestemt, som om det er livet der bestemmer hvad der sker. Det giver en følelse af magtesløshed, livet er som det er, og det er der ikke noget at gøre noget ved.

-        Semantisk skema: Natur er et semantisk skema. Alle vers starter med noget natur og en beskrivelse af stedet. 

-        Gentagelse: I slutningen af hvert vers synges ”Det var jo bare sådan livet var, der hvor jeg er fra”. 

 

o   Hvordan sangen tematiserer identitet og sted (eller andre temaer, I finder relevante)

Både identitet og sted er et tema.
Identitet: Lidt omkring hendes barndom, og hendes mor. 

Sted: Det er relevant at det er et stort og uendeligt sted. ”Der hvor jeg er fra” sådan slutter hun alle vers. Det tydeliggør stedet, og dets betydning for hendes identitet.

Der er på en måde en kobling af identitet og sted. Det blev tomt da hendes mor forlod dem. Det afspejler naturen, der er stor, ens og uendelig. ”Et eventyr uden mennesker i”, det er smukt, men forladt. Ligesom hendes liv. Hun har sin søster og sin far, så smukt, dog mangler hun sin mor, hvilket gør det forladt.

o   Hvordan kan sangen perspektiveres til albummet/værket som helhed?

Hele albummet er på en måde en gennemgang af hendes liv- Først barndom, så kærlighed og til sidst fremtid. Den her sang er barndommen (fortiden), der er så afgørende for hvordan hun bliver som person i fremtiden. Det passer også til at denne sang er 2. sang i albummet.

 

4 strofer

1.     strofe = 10 linjer m. bl.a. enderim bestående af både parrim og krydsrim. 

 

2.     strofe/omkvæd = 4 linjer – de sidste to linjer deraf har enderim m. ”dem” og ”hjem”.

 

 

3.     strofe = 8 linjer – alle sammen bestående af enderim, der fungerer som parrim.

 

4.     strofe/omkvæd = gentagelse af strofe 2 – så den består af 4 linjer, hvoraf de sidste to linjer har enderim m. ”dem” og ”hjem”. 

 

 

1.     strofe er præget af meget ”jeg”, mens 3. strofe er mere præget af ”du” og specielt ”vi”. 

 
2. Sprog (herunder brug af billedsprog, særlige ordvalg, evt. semantiske skemaer mm.)

” Der er veje nok at ta’

der er masser af asfalt tilbage” – der er massere af muligheder forude.

 

”du er min double denim, baby

jeg er din guitarpige” – blanding af engelsk med det danske sprog.

 

 

Tematiserer det at være nyforelsket (her lægger jeg specielt mærke til det, at der bliver sunget ”du er min double denim baby” samt ”jeg er din guitarpige”), og føle man har massere af muligheder forude. 

 

”mens vi er på vej fra lidt til mer’” – et nyere forhold, der er ved at blive mere seriøst.

Komposition

Strofer 7

Vers i hver strofe: 4

Længste vers: 4 ord

Sang/følelse 

Sangen er meget vemodig men med et glimt om håb. Omkvædet lyder på jeg er bange dog er der stadig dette hold mig i hånden. 

Fortæller 

Hun bruger meget jeg fortæller igennem sangen, nævner sig selv op til flere gange i en strofe. 

Derudover bruger hun sammenligninger som død er lige med fred. Dette for temaet generelt mere tydeliggjorde og giver os en positiv fornemmelse især fordi døden plejer at være negativ dog er den ikke det her. 

Omkvædet/tema

Omkvædet er en sætning der bare gentager sig hvilket også forstærke temaet. Jegor en fornemmelse af hun synger om at være mor. Da hun begynder med at sige fugle fløj hvilket kan bruges som en sammenligning af børn der flytter hjemmefra. Mødre er også ofte bange for at fejle. Porcelæn viser den her usikkerhed hun har. Hun synger også min ryg er din ryg nu. Hvilket igen kan føre tilbage til at være mor Jeg har ikke rigtig noget af sige om helhed da jeg mener den handler om hendes familie. Hvilket jeg også mener meget af det andet gør. Derudover synes jeg hun bruger gode elementer fra naturen og lidt at blive efterladt i naturen. Foreksmepel for man den her lidt alene stemning med det samme hun synger fugletræk.

Sproget er enkelt på den måde, at der ikke er ret mange ord i sangen. Det betyder også at sangen er meget langsom og ordrerne bliver trukket. Teksten gør brug af billedsprog bl.a. som metaforer: ”noget går gennem os”, ”min ryg er din ryg nu”

I vers 3 og fire, er der i henholdsvis 4, og 3. linje sat et ord ind, som ikke nødvendigvis passer ind i en sætning og derfor virker tilfældigt. 

I første vers får man en ide om miljøet, ved at der står at fuglene fløj til et sted i provinsen. Måske er dette en parallel til talemåden ”at være helt ude hvor kragerne vender”

I vers 3 står der at døden er lig med fred lige nu, hvilket sandsynligvis fortæller noget om hvordan hun har det, der hvor hun befinder sig nu enten fysisk eller mentalt. At døden ville være fredelig i forhold til det hun oplever nu

I versene består de første 3 linjer af 3 stavelser og den sidste af 4, bortset fra det sidste vers, som skiller sig ud. i omkvædene består alle linjer af 4 stavelser.

Vers 3 og 4 kan hænge sammen på den måde, at der i vers 3 bliver beskrevet noget mellem to mennesker der afhænger af hinanden ”min ryg er din ryg nu” - at støtte hinanden ”porcelæn” - skrøbeligt. 

I vers 4 bliver der så efter det beskrevet en uafhængighed ”jeg har it eget liv ved siden af dit” og også en kontrast i ”tag mig i hånden, sæt mig fri”

Jeg synes sangen passer godt ind i titlen på albummet ”drømme på dage hvor tanken er tung”, fordi første del af sangen kan føles lidt som nogle tunge tanker, hvor i mod sidste vers måske beskriver en drøm mere end det beskriver en virkelighed.

Sangen handler om knuste drømme kan man vel sige. Det med at man har rejst sig så tit efter at have fejlet, og at hvis noget er rigtigt så kommer det af sig selv. Man skal op på hesten igen og bare arbejde videre.  Arbejde hårdt og kom videre

Sproget er meget ensformigt, og sangen er både skrevet som hyldest men måske også lidt som en kritik. Evnen til bare at kunne komme videre i livet, men alligevel måske også lidt en kritik af at man giver op på drømme. Titlen passer godt til sangen da den handler om være modig og bare kunne fortsætte. 

Jeg synes godt man kan argumentere for både sted og identitet, for alt det med at man har fejlet og bare skal videre, giver god mening herude. Livet er kort, du skal bare videre. Det passer godt med den jyske identitet og stedet.

Rent musikalsk passer den rigtig godt ind med de andre sange, men jeg tror at det nok er den mest ligegyldige af sangene i albummet, i forhold til historien, for der sker egentlig ikke rigtig noget.

Formen er hvordan man altid rejser sig efter et fald, og at med tiden bliver alt bedre, man skal ik være bange for noget. Formen følger en udvikling, om at rejse sig efter et nederlag.

Sprog (herunder brug af billedsprog, særlige ordvalg, evt. semantiske skemaer mm.):

nu har du et hus at passe på og en have der ikke passer sig selv – ansvar

jeg siger jeg har skrevet så mange halve sange det går så fint alligevel – det hele skal nok gå

nu har jeg en drøm at prøve at forstå og en søvn der ikke sover sig selv – minder meget om samme citat som med haven. Handling for at opnå det man gerne vil.

du har bare rejst dig for du er ik’ bange for noget – ik bekymre dig, det hele skal nok gå😊

Hvordan sangen tematiserer identitet og sted (eller andre temaer, I finder relevante): 

Identitet – man udfolder sig, gror, bliver stærkere. 

Sted – Der er ikke så meget om sted, men der er en pointe i at hvis man ikke er tilfreds hvor man er, kan man rejse sig og gå. 

Temaet er at det hele nok skal gå, man burde ikke bekymre sig så meget om ting man ikke fik gjort, eller ting fra fortiden, for ’livet er kort og flot’ så man skal bare nyde hvor man er, og rejsen det har taget at komme dertil. Man rejser sig altid igen. 

Hvordan kan sangen perspektiveres til albummet/værket som helhed?:
Hele albummet handler om hvad man savner, kærlighed, hjemve, kærlighed til et sted og sig selv. Du er ikke bange for noget handler om at ’go with the flow’ fordi det hele nok skal løse sig til sidst.

Musikalsk er der ingen opbygning igennem sangen.

Stedet i ”Der, hvor jeg kommer fra” bliver beskrevet ved hjælp af besjæling af naturen: ”Havet strakte sig uendeligt”, ”flade marker fór forbi”.

Ved at koble livet sammen med ”der, hvor hun kommer fra” på de sidste to linjer i hvert vers, konstaterer Solvej at livet og identiteten også er bestemt af sit ophav. Hun bruger endda adverbiet ”jo”, for at uddybe at identitet og ophav selvfølgelig går hånd i hånd. 

Sangen starter med at Solvejs mor forlader familien, da Solvej var barn, og resten af sangen har rod i denne sørgelige hændelse, men i stedet for at udvikle sig musikalsk eller tekstligt, er sangen statisk, måske for at demonstrere, hvordan hendes liv blev sat på pause; hvordan livet ”jo” bare er lidt langsomt og stillestående der, hvor hun kommer fra. 

16 linjer med 3-5 ord på hver linje. Det er nærmest som om, at det er lidt hjem-ude-hjem model der bliver brugt i stykket. Det starter med en hjemmeoptagelse der bliver brugt i starten som vores ”hjemme” samt den første sætning ”der er ingen steder der har mig som her”. Vores ude er stykket hvor der bliver sagt ”Hvor vinden skubber til mennesker og træer, så de læner sig lidt mod øst” dette er vores ude, da man bliver nødt til at søge lidt mere øst på, for uddannelser mm. Vores ”hjemme igen” bliver så stykket ”det var her jeg gik i barnetid, og her jeg søger hen når jeg er gået vild. Og der er ingen steder der har mig som her, hvor blæsten går, og bølgerne slår, sin takt mod mit bryst” dette er vores hjemme, da man nærmest kan mærke, at ens hjerte lige slår et slag ekstra når man kommer hjem igen. Så bølgerne skal forstille sig, at være de ekstra hjerteslag som man mærker når man kommer hjem igen. 

Stykket gør stor brug af særlige ordvalg, bl.a. Når Solvej siger ”Når vinden skubber til mennesker og træer” og ”når havet slår sin takt mod mit bryst” Dette skaber et billede af Danmarks (Vestjyllands) smukke strande, uanset vind og vejr. Ordene er romantiseret grundet hendes måde at sige det på. 

Identitet og sted er hele omdrejningspunktet i dette stykke. Solvej begynder med at sige, at ”Der er ingen steder der har mig som her”, og slutter stykket af med at sige ”og her jeg søger hen når jeg er gået vild. Og der er ingen steder der har mig som her, hvor blæsten går, og havet slår sin takt” Dette tolker jeg som at måtte betyde, at der hvor hun er vokset op, er en kæmpe del af hende, og hun føler sig enormt bundet til stedet. Stykkets melodi og hendes toneleje i stemmen, gør stykket til nærmest en kærlighedserklæring til hendes hjemstavn. Stedet kommer til at lyde som det flotteste og mest idylliske sted i verden. 

Jeg føler, at stykket er en forsmag til hvad albummet har at byde på. En rungende kærlighed til ens hjemstavn, som man er stolt af. ”Der er ingen steder” har den fineste overgang til ”Der hvor jeg er fra” og man lægger faktisk ikke mærke til, at der bliver afspillet en ny sang. 

Sprog

Temaer

gennem albummet ser vi forskellige stadier i hendes liv. hun søger ud i verden i jagten efter noget "større", men under vejen finder hun ud af, at hendes hjemstavn er det sted, der giver hende mest fred og egentlig passer bedst til hvad hun vil