Forebyggelse --> kan også rette sig mod mennesker, der har fået en sygdom. Her vil forebyggelsen gå ud på at undgå en forværring af sygdommen. Forværring kan fx være udvikling af senkomplikationer hos en diabetiker.

Livsstil --> handler om menneskers daglige vaner, herunder forbrugsvaner, kulturelle vaner og opførsel. Det er ikke alene økonomisk der bestemmer spisevaner, påklædning, boligindretning, fritidsinteresser, Livsstil kan altså siges at være noget der tjener til at udtrykke og signalere en persons individuelle identitet, livsstilsbegrebet handler ikke bar om hvem man er eller gerne vil være, men også om hvad der gøres og hvad der fremstår som muligt at gøre. Der er ikke kun brug for at forstå livsstil som udtryk for en selvidentitet formet af den enkelte aktør, der er også brug for at forstå hvordan de handlemønstre, der indgår i livsstilen, er formet af kulturelle, sociale, teknologisk og fysiske forhold.

Vi alle sammen byder ind, alle laver noget, vi lytter til hinanden og respektere hinandens forskelligheder, vi tager hensyn til ordblinde i gruppen og hjælper hvis der er brug for det, det er okay at fejle. 

Vi snakker pænt til hinanden, vi lytter til hinanden og hjælper hinanden 

Natalie & Malak --> Dansk.  Selcuk & Sahro --> Engelsk  

Docs  og padlet

Vi alle skal være forberedt og det vil sige at vi skal have læst de ting som skal til for at færdiggøre opgaven.

Vi forventer at alle lytter til hinanden, og hjælper hinanden og at alle deltager aktivt i opgaverne 

    Vi holder pause efter skolens tidspunkter medmindre vi aftaler andet med hinanden og underviseren, vi møder til den tid som vi plejer --> man giver sin gruppe besked hvis man er forsinket eller ikke kommer 

 

Ved sygdom skriver vi inde i vores gruppe at vi ikke kommer så de andre i gruppen er forberedt på det --> man spørger selvfølgelig om der er nogle ting man kan kigge på hjemme 

 

Man burger sin telefon når man vil så længe de andre i gruppen er indforstået med det 

 

1.     Teknikalitet (Viden og færdigheder) 

2.     Socialitet – at alle er socialt aktive 

3.     Sensitivitet – at det er okay at man kan have en dag      
        hvor man er ekstra sensitiv 

4.     Refleksivitet – at blive bedre til at reflektere over tingene 

Anvendelse af medicin til behandling af knogleskørhed kan have forskellige mål. Det kan være:

behandles for at forebygge knoglebrud i følgende situationer:

Medicin mod knogleskørhed

Hvordan undgår jeg at få eller forværre knogleskørhed?

Det er vigtigt at forebygge knogleskørhed. Det handler om at styrke knoglerne og at undgå fald og belastninger, der kan føre til brud på knoglerne. Det er vigtigt at:

man spiser varieret og prøver at bevare en normal vægt

Fødevarestyrelsen anbefaler at:

Hvis du har knogleskørhed, og allerede har mistet store mængder kalk fra dine knogler eller haft et knoglebrud, bør du også tage medicin mod knogleskørhed.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Der sker et gradvist tab af knoglemasse fra 40 års alderen. Tabet stiger efter overgangsalderen hos kvinder. Forskellige faktorer vil yderligere kunne øge knogletabet.

Demens er en tilstand og ikke en sygdom i sig selv.
 Demens er tegn på sygdom i hjernen og viser sig ved, at de mentale funktioner svækkes. 

Der er tale om en kronisk og fremadskridende sygdomstilstand, der ikke kan helbredes. Medicinsk behandling kan i nogle tilfælde lindre symptomer og forsinke progression i sygdommen. 

Herudover er sociale og fysiske aktiviteter, god pleje og generel omsorg afgørende elementer i opretholdelsen af et godt og værdigt liv med demens. 

Afhængig af, hvilken form for svækkelse, der er tale om, og i hvilket sygdomsstadie, personen befinder sig på, er behovene for hjælp og støtte forskellige.

Typiske symptomer på demens

donepezil, rivastigmin og galantamin virker som udgangspunkt på samme måde. Disse midler kan føre til bedring af en række symptomer på demens hos omkring halvdelen af de demente med let til moderat sygdom

Depression er en sygelig tilstand, som ikke skyldes dovenskab, personlig svaghed eller mangel på evne til at tage sig sammen. Ting, som tidligere ville gøre en i godt humør og glad, er nu ligegyldige og tomme. Man oplever ingen glæde - hverken sammen med kæreste eller ægtefælle, ved arbejde eller uddannelse eller i fritidsaktiviteter.

Symptomerne skal have stået på i mindst to uger. Man skelner mellem svære, moderate og lettere depressioner. En særlig tilstand kaldes dystymi, som er et mere kronisk forløb over flere år.


Hvad er symptomerne på depression?

Mindst 2 ugers varighed af nedenfor nævnte symptomer.

A. Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer:

B: Mindst 2 følgende ledsagesymptomer:

Medicin af typen SSRI bruges mod moderate og svære depressioner. SSRI-medicin er ofte førstevalg i behandlingen, fordi den som regel giver færre bivirkninger end andre former for medicin.
...
SSRI (selective serotonin reuptake inhibitors)

I sjældne tilfælde kan blodsukkeret blive så højt, at man kan blive omtåget eller bevidstløs.

Medicin

Insulin
Metformin

forskellen på diabetes 1 og 2

Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin.

Ved type 2-diabetes danner man insulin som alle andre normale mennekser gør, problemet er bare at insulinen ikke bliver sendt ud til kroppens celler som den normalt vil gør

Risikofaktorer for åreforkalkning:

Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer:

Åreforkalkningssygdom behandles generelt med:

.

Alder: 110 år

Uddannelse/tidligere beskæftigelse: Tidligere telefonist  

Nuværende bolig: Lejlighed i Herning

Netværk: Søn og svigersøn, børnebørn og oldebørn samt venner i Herning. Adoptivdatter er død pga. kræftsygdom.  Ægtefællen er død.  

Værdier/livsførelse: Ude godt, men hjemme bedst. Familien er det vigtigste man har.  

Interesser før og nu: Venner og familie. Ryger cerutter. Kryds & tværs

Sygdom/funktionsnedsættelse: Aldersrelaterede funktionsnedsættelser. Gangbesværet, bruger rollator. Har ikke været ude af egen lejlighed i 6 år, da hun ikke har overskud til det. 

En kop kaffe om morgen 150 ml 

Frokost= to glas vand =400 ml 

Eftermiddag to kopper saftevand=400ml 

Aftensmaden 1 glas vand 200ml 

Mad =700 ml  

Stofskifte=300 ml 

I alt 2.150 ml par dag

24 % af energi

59 g kulhydrat

Formiddag

6 % af energi

18 g kulhydrat

Frokost

24 % af energi

44 g kulhydrat
Eftermiddag

5 % af energi

9 g kulhydrat

Aften

30 % af energi

41 g kulhydrat

Sen aften

11 % af energi

15 g kulhydrat

Formålet er at lærer sin borger at kende samt skabe et bånd med sin borger, samt finde nogle ting som kan give livsglæde samt nogle faste rammer