Litteratur: SS1 kapitel 3 + SS2 kapitel 10 og 11

Succeskriterier

• Jeg kan redegøre for hud og slimhinders anatomi og fysiologi.

• Jeg ved hvor jeg skal søge oplysninger omkring sårpleje

• jeg ved hvem mine tværfaglige samarbejdspartnere er og i hvilke situationer jeg skal kontakte dem.

Læringsmål

2.4 Eleven kan anvende viden om hud og slimhinders anatomi og fysiologi ved udførelse af sygeplejefaglige handlinger 

Hvilke observationer skal man gøre ift. hud og slimhinder?

Vurdering - Huden:

Vi kan observere huden ved at se på den, mærke på den, være opmærksom på lugte og inddrage borgerens egne erfaringer og meninger i vurdering af den sygeplejefaglige problemstilling.

Når vi fx hjælper borgeren med personlig pleje, har vi gode muligheder for at observere borgerens hud.

Når vi observerer huden, kan vi lægge mærke til hudens farve, tørhed, kløe og kradsemærker, fugtig hud og hudløshed, udslæt og sår på huden.

Vurdering - Slimhinder:

Vi kan observere, om slimhinden i øjnene er tør ved at se efter rødme og tendens til øjenbetændelse.

Derudover kan vi spørge, om borgeren har kløe i øjne eller øjenomgivelser.

Når slimhinden i næsen er tør, kan der dannes skorper, og det kan bløde fra næsen.

Ved tør mundslimhinde vil vi kunne observere tørre og måske sprukne læber.

Tungen kan være rød og klistre til ganen, så borgeren kan have svært ved at spise og måske også tale.

Vær også opmærksom på evt. hvide belægninger i mundslimhinden.

Tegn på tørre slimhinder omkring genitalierne (kønsorganerne) kan være kløe og svie imellem kønslæberne og svie ved vandladning. Slimhinden kan være rød, og der kan være revner.

Hvordan vil I gribe plejen til dette an?

TIMES

T- Tissue

• Hvordan ser det ud

I-Infektion

• Farve, inflammation

M-Moist

• Hvor meget det væsker, lugt, farve

E-Edge

• Område udenom

S-Smerte

• VAS-Skala ved kløe, overveje lokalbedøvende gel, PN, Kontakte læge

Hvad har I brug for viden om...

1. Vurdering af skinnebenssåret:

   • Vi vil undersøge såret for tegn på infektion, størrelse, dybde og vævets tilstand.

   • Vurdere sårkant og omkringliggende hud for at bestemme sårets stadie.

2. Rensning af såret:

   • Rense såret forsigtigt med fysiologisk saltvand eller en anbefalet sårrens.

   • Undgå sæbe, som kan skade den omgivende hud.

3. Sårbehandling:

   • Anvende passende forbinding, der fremmer et godt miljø for heling (f.eks. fugtgivende forbindinger).

   • Skifte forbindingen regelmæssigt, alt efter sårets tilstand og type forbinding

   • Skumbandage

     • Brun: til fugtige (min. 3-4)

     • Hvid: til tør, kun et par dage

   • Obs - Bledermatit - Brug af ble - Ingen bandager

   • Rensning af sår

     • Start fra midten og ud, så man ikke får bakterier i såret

4. Smerte:

   • Vurdere og tale med Hans om smerter, og hvis nødvendigt, administrer smertestillende medicin i samråd med lægen.

5. Forebyggelse af komplikationer:

   • Holde øje med tegn på infektion, som rødme, hævelse og varme i området.

   • Undervise Hans i at observere ændringer i såret.

6. Livsstilsændringer:

   • Rådgive om livsstilsændringer, der kan forbedre helingen, såsom kost, motion og rygestop

Hudens funktioner

• Temperaturregulering

• Beskyttende funktioner - Overhuden - (Epidermis)

• Sanser - Læderhuden (Dermis)

• Producerer et forstadie til D-vitamin

• Depot for vand og fedt - Underhuden (Subcutis)

Slimhinder: se billede

• Med alderen mister huden mange af sine beskyttende funktioner.

• Den bliver tyndere og mindre elastisk, og vi får rynker. Huden bliver mere tør, da evnen til at binde væske og danne fedtstoffer bliver nedsat.

• Den heler også langsommere.

• Det tager fx dobbelt så lang tid for en hudafskrabning at hele hos ældre end hos yngre personer.

• Slimhinderne ændrer sig tilsvarende og bliver mere tørre, skrøbelige og modtagelige for skader og infektion.

At holde huden tør:

• Fugtig hud, og især urin og afføring, kan ødelægge hudens barriere. Derfor er det vigtigt, at huden bliver holdt tør og ren

• Når du bruger vand, sæbe og shampoo, kan det være med til at opløse hudens fedtstoffer.

• For at forebygge det, kan borgeren have brug for hjælp til at få sæbe og shampoo skyllet grundigt af

• Efter vask eller bad er det vigtigt at tørre sig godt, specielt mellem tæerne, under armene, i skridtet, under brysterne og hvor der i øvrigt er hudfolder

• Hvis der er fugtigt her, kan man blive hudløs, og der er også risiko for at få hudsvamp.

• Øverst i huden er der et hornlag - Hornlaget består af døde celler. Cellerne indeholder meget keratin, som gør dem hårde og forhornede - Er vandafvisende, fedtopløselige stoffer kan passere (medicinsk plaster)

• Mellem cellerne er der tråde af proteiner, som holder sammen på cellerne. På den måde bliver laget både hårdt og elastisk, og det nedsætter risikoen for, at huden sprækker

• I epidermis findes et stof, der hedder melanin er et mørkt stof, som beskytter os mod solens ultraviolette lys.  

• I epidermis findes også nogle fagocytter, som er celler fra immunforsvaret - Fagocytterne indfanger mikroorganismer og fortærer dem.  

• indeholder bl.a. receptorer for varme, kulde, smerte og tryk

• I dermis findes hårsække

• Tæt på hårsækken er der sanseceller, som opfatter, når håret bliver berørt

• Talg er fedtsyrer, som gør det ydre lag af huden vandafvisende og smidigt. Fedtsyrerne har en lav pH-værdi (under 6), og det hæmmer bakteriernes vækst. På den måde er talg en del af det ydre medfødte immunforsvar

• I den nederste del ligger svedkirtlen tæt op ad kapillærerne. Der bliver udskilt vand og salt fra kapillærer, og derfor smager sved salt.

• Desuden isolerer fedt og det beskytter knoglerne mod tryk udefra. 

• Mellem fedtcellerne er der et lager af vand

• Hvis der mangler væske i blodet, bliver vand ført fra subcutis til blodbanen. Væsken i subcutis gør huden elastisk og derfor vil en borger, som mangler væske (er dehydreret), have en mindre elastisk hud. Det kaldes for nedsat hudturgor

• Man kan udnytte, at subcutis fungere som depot, når borgeren skal behandles med medicin:

  • Når man giver en subkutan injektion (indsprøjtning i underhuden), bliver injektionsvæsken sprøjtet ind i underhuden

  • Medicinen bevæger sig langsomt fra underhuden til blodkar i læderhud og muskler; på den måde opstår der en lille depoteffekt.

  • Når man bruger medicinske plastre, bliver den fedtopløselige medicin gradvist optaget gennem huden og går over i blodet. Det kan fx være et morfinplaster. 

1. Læge: For at få en korrekt diagnose og behandlingsplan, inklusiv medicinering om nødvendigt.

2. Sygeplejerske: De er ansvarlige for sårpleje og kan give yderligere vejledning i behandlingsmetoder

3. Fysioterapeut: For at hjælpe med mobilisering og forbedre blodcirkulation

4. Diætist/Kosten: Kosten -proteiner fremmer sårheling, mangel på C og A vitamin spiller også en rolle i sårhelingen, zink, magnesium og jern fremmer sårhelingen

5. Sårspecialist: Inddragelse af specialister, når sårene er komplekse