<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Cæsar og Vercingetorix by A.Olsen</title>
      <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634</link>
      <description>Besvar spørgsmålene :-)</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2020-04-16 12:08:16 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2020-04-20 15:46:26 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Helena, Lea, Emma &amp; Marie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510569246</link>
         <description><![CDATA[<div>Cæsar favoriserede dem som var gode imod ham og dem som var vellidte, men i løbet af årene vendte folk sig imod cæsar. Folk brød sig ikke om måden Cæsar regerede på, og hvordan han fordelte folk. Henrettelsen af Acco satte gang i et oprør.<br><br>Bedre forhold for dem selv og et bedre styre. De kæmpede for en ikke romersk dominans, fordi det førte til flere tab end sejre. </div><div><br>Før romerne kom til Gallien var høvdingerne i hver stamme krigsledere og deres magt var synliggjort af det antal krige, de havde vundet. Stammerne under romerne var ikke længere frie til at kæmpe indbyrdes og kunne kun vinde, hvis de var allierede med romerne. Det var også nemmere for stammerne før romerne at opbygge et netværk af allierede og venner. Før var det mere traditionelt. <br><br></div><div><br></div><ul><li>Oprørt (De var både oprør og folk var oprørte over det romerske styre)</li><li>Vredt (Folket var vrede over romersk dominans og vrede på Cæsar over hans valg)</li><li>Frygt (Dem som ikke kæmpede imod, og dem som kæmpede, frygtede hvad der ville ske)<br><br></li></ul><div>“Den næste, der greb til våben, var en ung arvernisk aristokrat ved navnet Vercingetorix … Vercingetorix var kendt af Cæsar, og han lader til at have været en af de unge aristokrater, prokonsulen havde forsøgt at vinde for sig. Gamle venskaber blev skubbet til side, og han begyndte at rejse en hær, men blev bortvist med magt fra arvernernes hovedby af sin onkel og andre ledende mænd i stammen” … “Vercingetorix var snart rede til at i offensiven, og han målrettede angrebene mod stammer, som var allieret med Rom”</div><div> </div><div>Hæduerne var forsigtige</div><div><br></div><div>Cæsar befandt sig flere hundrede kilometer væk fra sin hær da fjenden var i felten mod ham. </div><div><br></div><div><br></div><div>Han bekymrede sig mere over sin egen sikkerhed end sin hærs. Han overvejede hvad han skulle gøre, fordi at efter 6 års sejre så ville et nederlag være den ammunition som hans fjender skulle bruge for at ødelægge hans omdømme. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 12:41:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510569246</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Michala, Maja, Isabella, Isabella, Anna, Sarah, Dea</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510592182</link>
         <description><![CDATA[<div>- Cæsars politik slog fejl, og folk vendte sig imod ham. Henrettelsen af Acco udløste i sidste ende oprøret.<br><br>- de kæmpede for deres frihed, og de mente at en fortsat romersk dominans ville føre til flere nederlag end sejre. <br><br>- høvdinge i stammerne var krigsledere og deres magt blev dømt udefra antal af krigere der tjente hos dem.<br>- krigsførelse spillede en central rolle<br><br><br>Beskriv stemningen i Rom på dette tidspunkt med tre ord!<br>- Oprevet, bange, modigt<br><br>- “Den næste, der greb til våben, var en ung arvernisk aristokrat ved navnet Vercingetorix … Vercingetorix var kendt af Cæsar, og han lader til at have været en af de unge aristokrater, prokonsulen havde forsøgt at vinde for sig. Gamle venskaber blev skubbet til side, og han begyndte at rejse en hær, men blev bortvist med magt fra arvernernes hovedby af sin onkel og andre ledende mænd i stammen” … “Vercingetorix var snart rede til at i offensiven, og han målrettede angrebene mod stammer, som var allieret med Rom”<br><br><br>Hæduerne hedder Eduens på kortet (over mod højre) lidt under carnuterne. Hvad sker der blandt de galliske stammer på dette tidspunkt. Støtter de op om Cæsar eller hvordan?<br>- <br><br><br><br>Hvor langt væk er Cæsar fra sin hær?<br>- flere hundrede kilometer væk</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 12:52:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510592182</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Annika, Louise, Julie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510615117</link>
         <description><![CDATA[<div>1. Gallerne går imod Cæsar. Specielt henrettelsen af Acco udløste oprøret i mod ham.<br><br>2. Gallerne kæmpede for sig selv og ønskede ikke længere en romersk dominans, da det førte til flere nederlag end sejre.<br><br>3. Inden romerne kom kæmpede stammerne indbyrdes og krigsførelse var en stor del af kulturen. Stammernes magt lå i størrelsen på deres hær.<br><br>4. Vrede, oprevede og tapre<br><br>5. Den næste, der greb til våben, var en ung arvernisk aristokrat ved navnet Vercingetorix … Vercingetorix var kendt af Cæsar, og han lader til at have været en af de unge aristokrater, prokonsulen havde forsøgt at vinde for sig. Gamle venskaber blev skubbet til side, og han begyndte at rejse en hær, men blev bortvist med magt fra arvernernes hovedby af sin onkel og andre ledende mænd i stammen” … “Vercingetorix var snart rede til at i offensiven, og han målrettede angrebene mod stammer, som var allieret med Rom”<br><br>6. Flere fra de galliske stammer skifter side<br><br>7. Han var flere hundrede kilometer væk.<br><br>8. han overvejede om han skulle trække sin hær tilbage, som befandt sig langt væk. Hæren kunne i tilfælde af dette risikere at skulle kæmpe uden ham. Han havde også i overvejelserne  selv at opsøge hæren men det havde også stor risiko grundet en lille eskorte. Beslutningen endte med at han selv ville tage op til hæren selvom  det kunne have alvorlige konsekvenser for ham selv.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 13:03:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510615117</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Amanda og Sandra</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510636924</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>1. </strong>Gallerne vender sig mod Cæsar da det går op for dem hvor meget hans tilstedeværelse har ændret deres leveforhold. Førhen havde Gallerne hjulpet Cæsar men lige pludselig vendte de sig alle imod ham. De vendte sig mod ham fordi de havde erkendt at Cæsar var kommet til Gallien for at blive og de ville have deres frihed.<br><br><strong>2. </strong>Gallerne kæmper for at få deres frihed og de ville have Cæsar ud af Gallien. <br><br><strong>3. </strong>De kunne frit kæmpe mod hinanden, og havde politisk frihed. Nu hvor Cæsar var der kunne man kun vinde ved at alliere sig med romerne. <br><br><strong>4. </strong>Det politiske liv i Rom var <em>turbulent,</em> der var meget<em> kaos, </em>og meget <em>voldsom.</em></div><div>turbulent, kaos og voldsom. </div><div><br><strong>5. </strong>“Helt fra begyndelsen var hans (Vercingetorix) holdning markant forskellig fra de fleste galliske kommandanter og hans forsøgte at indgive sin hær disciplin og organisere dens forsyninger. Cæsar hævder at ulydighed blev straffet med død eller lemlæstelse”. </div><div><br><br></div><div><strong>6. </strong>Mange fra hans stamme skifter side, nogle frivilligt andre var nødsaget til det. <br><br></div><div><br><strong>7. </strong>Han er flere hundrede kilometer væk fra sin hær<br><br><strong>8. </strong>Han overvejede at hvis han beordrede at hæren skulle slutte sig til ham, så var der risiko for at hæren ville møde fjenden på vejen op til ham. Det ville være skidt for Cæsar hvis hans hær førte et slag uden ham fordi hvis de vandt ville en anden ville få æren. Han overvejede også selv at tage hen til sin hær men det var også en stor risiko da hans eskorte var lille. Men Cæsar foretrak at udsætte sig selv for fare frem for andre og han vidste det ville være hurtigere for ham at tage hen til hæren end omvendt.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 13:13:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510636924</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mads</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510654428</link>
         <description><![CDATA[<div>Cæsars politik slog fejl, og dermed begyndte folket vende sig imod ham. acco blev henrettet og det skabte et oprør<br><br>- gallerne kæmper for frihed.de kæmpede for at romerne ikke fik dominans<br><br>- hødingerne var krigsledere. deres magt blev bedømt på hvor stor deres hær var.<br><br><br>modigt, vrede, oprør.<br><br>- mange skifter side <br><br><br><br>Hvor langt væk er Cæsar fra sin hær?<br>- flere hundrede kilometer væk</div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-04-16 13:21:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/annclaireolsen/sx1u8rw5vl2p6634/wish/510654428</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
