Voksenrollen: Stabile, tydelige, robuste, gode rollemodeller, gennemgående, anerkendende, vedholdende og relationsorienterede.

Desuden er humor en vigtig ingrediens i hverdagen!!

Vigtigt at kunne bevare både overblikket og roen. Især i tilspidsede situationer.

Man har ansvarsfølelse overfor altid at møde velforberedt.

Rumme, rumme, rummelige.

Forældresamarbejde:

Åbenhed & ærlighed. Møde forældrene anerkendende og ikke dømmende!

Engagement.

Stille krav og forventninger og være tydelig!

God, tæt og tillidsfuld kontakt.

Fortælle den gode historie omkring deres børn.

Rose alt det de gør godt som forældre.

Være opmærksomme på vigtigheden af traditioner på skolen; skolefest, fællesspisning, fastelavn osv da dette også giver forældrene en mulighed for at være en del af et fællesskab.

Være lyttende til forældrenes historie og være nysgerrige på deres hverdag. Sparring.

Hvor meget er man til rådighed for forældrene?

Samarbejde mellem pædagoger og lærere

Hvordan kan vi få tilstrækkelig tid til samarbejde pædagoger og lærere imellem?

Der kunne ansættes pædagogmedhjælpere/studerende/eller en helt tredje, som vil kunne dække mødetider mellem pædagoger og lærere 

(fra 15-17).

Kunne der afsættes fast mødetid i løbet af dagen, hvor der er plads til samarbejde? (12-13)

Pædagogerne bør altid deltage i visitationer (understreger betydningen/vigtigheden af det arbejde, vi laver)

Fælles arrangementer skal så vidt muligt tilrettelægges så pædagoger kan deltage.

Der skal afsættes tid til fælles planlægning af skoleåret.

Robusthed

Indstillet på at indgå under skolens værdigrundlag

Agere roligt i kaos

Håndtere uforudsigelighed

Indgå i samarbejdsrelationer intern og ekstern.

Interesse og viden indenfor specialundervisning

Være det gode eksempel "rollemodel".

Se muligheder fremfor begrænsninger

Være rummelig

Kunne modtage og deltage i supervision

Være ostillingsparat.

Kunne arbejde i samtlige af skolens tre afdelinger.

Frustrationsrobusthedskompetence

- kulturbærer(e) fra den 'eksisterende' skole til opstart af behandlingsafsnit.

- centralt beliggende lærerværelse, hvor samtlige medarbejdere holder pauser under skyldig hensyntagen til den almindelige 'ro og orden'.

- pauser prioriteres således, at der ikke lægges mødeaktivitet m.m. i disse.

- større grad af erfaringsudveksling på tværs af grupperne, således at der skabes en bedre forståelse/ respekt for de valg/ fravalg, der træffes i relation til fælles aktiviteter; fx aktivitetsbånd.

- fælles info-tavle, hvor dagens skemaændringer ( sygemeldinger), aktiviteter og lign. meddeles

- fællesarrangementer i løbet af året, hvor samtlige elever deltager/ fælles årshjul...

- Tydelighed i forhold til deling/tildeling af de økonomiske ressourcer afdelingerne imellem.

- Skal der mon nye benævnelser/ navne til de enkelte afdelinger? ( Ord skaber den 'virkelighed', de benævner').

Bedre clearing af de forventninger, der måtte ligge i forhold til vikarbrug og - dækning; hvorledes bruges ressourcerne bedst ( vikardækning internt/eksternt).

-evt arbejde i 'reflekterende teams' på tværs af grupperne for at komme ' ind under huden' på det arbejde/ udfordringer, der ligger i de enkelte teams.

- øget fokus på den kollegiale omgangstone.

Round 1:

Når en elev skal placeres, samles kommunens visitationsudvalg, og fordeler elever ud til f.eks. Mesingeskolen. 

Round 2:

Ved yderligere lokal visitation indkaldes relevant fag-fagligt personale, herunder leder, lærer, pædagog, psykolog og sagsbehandler. Er der enighed om skole, men tvivl om afdeling, f.eks. I,U eller behandling, tages der stilling til hvilken afdeling der bedst kan løfte opgaven

Round 3:

Når der er klarhed over visitationen, inviteres elevens forældre, klassens lærer/pædagog, skolens ledelse og eventuelt andre grupper til et indskrivningsmøde.

På Mesingeskolen skal vi:

- fokusere på at fortælle og opbygge den positive historie

- trække barnets styrker frem

- skabe tillid til voksne, kammerater og skolen

- møde forældrene positivt og konstruktivt, vi gør forældrene opmærksomme på at vi kan rumme elevernes udfordringer

- få tydeliggjort over for forældrene, at vi som voksne er medspillere

- igennem skole-hjem-samarbejde, fælles arrangementer osv. holde fokus på den positive historie

Hvad er Kompetencecenteret:

Tværgående for Dalby og Mesinge Kompetencecenter samling af vejlederfunktioner: læse, mat., Akt, Inklusion, Psykologer, FE'er og supervisere, (sagsbehandler, ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog).

Formål: At finde bedste løsning for eleven. Bryde den dominerende historie. Bevidsthed om hvorfor vi gør som vi gør. Brobygger og videndeling mellem tre afdelinger i Mesinge, SFO og Dalby, kompetenceudvikling. Sikkerhed i brug af pædagogiske værktøjer til arbejdet i team: Refleksive samtale f.eks.

Aftale:

En gang om måneden på teammøde superviser fra Dalby og Mesinge til at arbejde med cases med forskellige pædagogiske værktøjer. Forinden tilbud om observasion.

Fællesmøde hver anden måned fortæller man om arbejdet med en række cases fra teammøderne.

Men det er vigtigt også at være realistisk til sine krav.

Vigtigt at den nye gruppe føler sig velkommen på skolen; dette både elever og voksne!

Så jo mere fælles vi kan skabe på tværs af grupperne jo mere får man en forståelse af hinanden og hinandens elever.

Det er fint med fællesskaber - men den enkelte voksne i gruppen har " fornemmelsen" for hvad en elev kan honorere.

Holde fast i årshjulet!

Sociale arrangementer kolleger imellem.

Årligt skuespil som tradition??

Have respekt for forskelligheder i grupperne!

Fælles depot!! Dvs over materialer, spil, det kreative, PlayStation, klasselokaler.

Udvalg i de forskellige fag så der købes fælles ind. F. Eks. "Den første læsning"

Fælles lejrskole hvor ALLE deltager. Der tages hensyn til at alle grupper har en base!